Børnene i mathieu monsieur

Les Choristes

Udgivelsesdato: 2004/02/09
feriebolig Constantin Film AG
direktør: Christophe Barratier
manuskript: Christophe Barratier, Philippe Lopes-Curval
Skuespillere / skuespillerinder: Gérard Jugnot, François Berléand, Kad Merad, Marie Bunel, Jean-Baptiste Maunier u. en.
produktion: Arthur Cohn, Jacques Perrin
kamera: Carlo Varini
Varighed: 97 min
Bedømmelse: fra 6 år.
FBW prædikat: særlig værdifuld

Det er året 1949, et sted i Frankrig, i en internatskole, der hedder Fond-de-l’Étang. Her er der disciplin og orden, en barnlig latter er som at bryde reglerne. I den lille, hermetisk lukkede verden på internatskolen er der intet smukt for drengene, der betragtes som vanskelige at uddanne, ingen glæder, ingen udsigter til et muligvis anderledes, bedre liv. Hovedmester Rachin våger strengt over alverne, kender ingen benådning, går imod noget med rå straffe "lovovertrædelse" før. Der er intet at mærke med ham om overholdelse, forståelse og ansvar over for sine studerende. Hans opførsel ser kold ud, hans art er kærlig, en tyrann, der hersker over drengene på dette sted langt fra verden. Hans pædagogiske princip er baseret alene på "Handling og reaktion", Fornærmelse og efterfølgende straf.

Forhåbentlig musik

Den dag, hvor Clément Mathieu krydser tærsklen for internatskole, vil ændre drengernes liv. Mathieu er musiklærer, arbejdsløs, en kort, holdbar mand, selv en outsider som enhver dreng, og hans hjerte er på det rigtige sted. Drengene føler det øjeblikkeligt, men prøv et stykke tid at lege med det, bruge det og få fordele. Først sætter de grænser, så er det hans tur – og han har opholdskraften. Med stoisk afslapning tåler han drengernes dårlige sind og drilleri, som snart åbner sig mere og mere for ham. Mathieu fandt vej til dem gennem musik – han grundlagde et kor.

Alliancer og modstandere

Sent om aftenen komponerer Mathieu sine egne stykker, som han prøver sammen med sine studerende næste dag. Stemningen blandt drengene forbedres mærkbart, syngningen sammen sporer dem videre. En ny solidaritet opstår, individets ensomhed og ensomhed løftes af den nye musikalske forening. Monsignor Mathieu tiltrækker især den slanke blonde dreng Pierre med sin usædvanlige stemme. I mellemtiden grinder Rachin sine tænder og nag mod det ændrede skoleklima. Da en dag den nye mand Mondain forårsagede uro og aggressivitet, nogen fyrede på internatet og Mathieu og hans spirende kor gik ulovligt på landet, forværredes situationen i Fond-de-l’Étang dramatisk.

Befrielse gennem musik

"Fond-de-L’Etang" Betyder markant noget lignende "I bunden af ​​poolen". Du behøver ikke at se dette ord, der betyder så allegorisk for at forstå livsstil for disse internatdrenge. Det er ufrie, internt og internt fangede unge mennesker, der er blokeret fra en fri livsvej. Her dominerer undertrykkelse og afvisning. Som eleverne dig selv med For den franske instruktør, manuskriptforfatter og komponist Christophe Barratier er fokuset på hans screen-debut at frigøre musik fra denne vanskelige situation.

Drej til det gode .

Monsieur Mathieu’s børn er en ambivalent film. klart han sporer den gradvise indre ændring af en klasse og dens medlemmer ved hjælp af musik. Drengene afvikler deres fjendtligheder, og en tidligere ukendt solidaritet svejser drengene sammen. De inspirerer hinanden til at øve endnu mere og lære at synge endnu bedre. Det bliver også klart, hvordan Monsieur Mathieu’s incitament gradvist spreder sig til de unge og i sidste ende udvikler sig helt ud af dem. Pierre gentager for eksempel forholdet til sin mor, der sjældent besøger ham, og på et tidspunkt også genkender hans musikalitet. Og filmen får Mathieu til at virke stærkere, selvom han besejres eksternt af internatlederen Rachin.

Relaterede emner

Like this post? Please share to your friends:
Christina Cherry
Leave a Reply

;-) :| :x :twisted: :smile: :shock: :sad: :roll: :razz: :oops: :o :mrgreen: :lol: :idea: :grin: :evil: :cry: :cool: :arrow: :???: :?: :!: