Katharina Spieß er professor i familie- og uddannelsesøkonomi ved Free University of Berlin og ansvarlig for uddannelse ved det tyske institut for økonomisk forskning. Det kræver investeringer mod børnefattigdom.
Professor Katharina Spieß
DW-WORLD.DE: Professor Spieß, hvor høj er børnefattigdom i Tyskland?
Katharina Spieß: Børnefattigdom i Tyskland er steget, hvis vi ser på perioden de sidste ti år. Børnefattigdom er især høj blandt enlige familier. I 2008 for eksempel for enlige forældre, der har et barn under tre år, er en fattigdomsrisiko på næsten 55 procent. I modsætning hertil er familier med såkaldte parforældre langt mindre påvirket af fattigdom. Fattigdomsrisikoen er en sammenligning "kun" 15 procent. Så der er en bred vifte. Den virkelig vanskelige gruppe, der har en høj risiko for fattigdom, er enlige forældre.
Hvad koster børnefattigdom samfundet?
Det koster samfundet meget. Hvis du husker, at nogle af disse familier er Hartz IV-modtagere, er dette direkte omkostninger. Men der er også meget mange indirekte omkostninger, fordi vi ved, at nogle børn, der vokser op i fattigdom, ikke kan klare sig så godt i uddannelse som andre børn på grund af mangel på materielle ressourcer eller andre supporttjenester. Det koster også samfundet, økonomien meget på lang sigt, fordi vi ikke optimalt kan bruge disse børns menneskelige rigdom.
Hvad mener du nøjagtigt med "human resource"?
Når jeg beder dem om at investere mere i menneskelig velstand, mener jeg, at ethvert barn i vores samfund også er en vigtig faktor for økonomien. Hvis vi f.eks. Når vi taler om mangel på kvalificerede arbejdstagere, når vi siger, at vi har et faldende antal arbejdstagere, har vi brug for alle ud fra dette perspektiv alene – og vi har brug for veluddannede mennesker især. Hvis vi afviser børn chancen for en god uddannelse eller hvis vi kun kan nå dem mindre end optimalt, spilder vi faktisk menneskelige ressourcer.
Mange politikere siger, at vi bare ikke har nok penge til at investere i at hjælpe dårligt stillede børn lige nu. Er det et rimeligt argument??
Nej, fra mit synspunkt er det ikke et rimeligt argument, fordi det kun trækker på meget kort varsel. Vi er nødt til at tænke på mellemlang og lang sigt. Men selvfølgelig er vi også nødt til at støtte dårligt stillede børn, fordi vi ønsker at skabe lige muligheder.
At promovere børn koster først penge, hvad mulige afkast står i vejen?
Vi ved fra primært anglo-amerikanske studier, at børn fra dårligt stillede familier især drager stor fordel af virkelig uddannelsesprogrammer, der er meget dyre. Den mest berømte undersøgelse i USA, Perry Preschool-projektet, har kørt i over 40 år. Der blev 123 børn observeret at have haft en gruppe, der havde ekstremt god uddannelse og pleje i den tidlige barndom, og en kontrolgruppe, der ikke gjorde det. Man kan observere, at børn faktisk tjener højere indkomster efter 40 år, hvis du i denne pædagogisk gode pleje var, at disse børn har mindre plejeafhængighed, at disse børn har en lavere kriminel at disse børn klarer sig også bedre med hensyn til sundhed. Alle disse er effekter på mellemlang til lang sigt, hvor du ved, at investeringerne i den tidlige barndom i god uddannelsespleje og uddannelseskvalitet virkelig er værd, især for børn fra dårligt stillede, socioøkonomisk dårligt stillede familier.
Hvor højt "interesse" pengene, der investeres i at støtte dårligt stillede børn?
Hvis det er et rigtig godt uddannelsesprogram, der virkelig er rettet mod disse børn, er det bestemt værd. Der er meget forskellige regninger, afhængigt af programmet. Der er skøn over, at vi har et omkostnings-fordel-forhold på 1 til 2 eller 1 til 10 til 1 til 17, som er det højeste niveau. Faktum er, at alle cost-benefit-analyser faktisk indikerer, at fordelene langt overstiger omkostningerne. Dog kun hvis vi også har et mellemlangt til langtidsperspektiv. Hvad nogle studier ikke gør, men hvad vi også er nødt til at involvere er, at disse plejefaciliteter naturligvis ikke kun har stor værdi for børnene, men ofte også giver begge forældre mulighed for at arbejde. Vi opnår også kortsigtede effekter: nemlig at disse forældre rent faktisk kan tjene en højere indkomst end uden disse uddannelses- og plejefaciliteter.
Du forstår ikke, hvorfor der ikke investeres meget mere på dette område. hvordan forklare den op?
Jeg tror, det skyldes, at udbytterne ikke er så høje på kort sigt. Som vi alle ved, er de politiske valgcykler relativt korte. For en kammerherre, der tænker hvert fjerde eller femte år, eller for andre politiske aktører, er det afkast, der kun kan opnås på lang sigt. Og dette er altid lidt vanskeligere, end hvis du straks kan indse dens fordele.
I hvilket omfang skulle økonomien være interesseret i at bekæmpe børnefattigdom?
Økonomien bør være interesseret i dette, da økonomien også har interesse i at tiltrække gode arbejdstagere. På baggrund af det faldende beskæftigelsespotentiale skulle økonomien også være interesseret i ikke at forlade hvert barn, men virkelig hvert eneste barn, i vores samfund, men at støtte alle, så man kan falde tilbage på veluddannede arbejdstagere.
Interviewet blev ført af Andrea Grunau.
Redaktør: Hartmut Lüning
Relaterede emner
-
Samfund – hvad skal man gøre ved børnefattigdom i Tyskland? (Arkiv)
Gæster: Claudia Held, børnebeskyttelsesansvarlig for bymissionen i Berlin og økonom, Stefan Sell, Koblenz University of Applied Sciences, og fattige børn bliver ofte fattige…
-
Børnefattigdom i Tyskland: næsten alle mener, at politik ikke er nok
(Foto: picture alliance / Julian Strate) Børnefattigdom spiller ofte kun en mindre rolle i politik. De fleste tyskere ville…
-
Sådan kan vi bekæmpe børnefattigdom
Kriminalitet, arbejdsløshed, en drastisk sparepolitik og intet udsigt til en fremtid – uroen i Storbritanniens gader sluttede…
-
Hvad betyder børnefattigdom? Børnefattigdom i Bonn
Børnefattigdom: Børn især ramt af fattigdom I 2007 brugte tyske børn og unge 19,5 milliarder euro på slik…