Den lille træmus og dvale, vintertid

Historier, eventyr og digte

28 mandag Jan 2019

nøgleord

Den lille træmus og dvaletilstand

Det havde sneet to nætter og en dag. Det var den første sne i år. pludselig han havde været der. Ingen af skovdyrene havde forventet dette, da tiden før havde været varm og venlig og slet ikke kold. Men nu havde sneen bragt kulden med. Den trådte så kraftigt i kraft, at man pludselig kunne se ånden som små dampskyer i vinterluften. Det er på høje tid, at skovdyrene hviler i deres beskyttede og varme sovehuler.
”Jeg er sikker på, at hele skoven sover nu, det er så koldt,” sagde den lille træmus, da hun kiggede endnu en gang udenfor. Men hun skalv så meget før denne mærkelige vinterkulde, at hun hurtigt stak tilbage i musebygningen.
”Der sker bestemt ikke noget derude nu,” mumlede hun og følte sig næsten lidt tilfreds med det. "Så jeg savner ikke noget og kan sove fredeligt."
Det var en god ting. Den lille skovmus var en nysgerrig lille mus. Intet, der foregik i skoven, skulle undslippe hende. alt ville se og høre og lugte og lære hende at kende. Liggende i dvale og forblive rolig, kunne hun derfor overhovedet ikke forestille mig. Skovdyrene havde talt om det, men ærligt: liggende og sov i musen i mange måneder? Nej, den lille træmus tænkte ikke engang på det. Hvor kedeligt det ville være! Og hun havde trykket hårdt på sine musepote, at det ville være varmt i skoven selv om vinteren.
”Vi er alle nødt til at sove en gang,” trøstede bedstemor. ”Du kan se, søvn vil gøre dig godt. Du vil samle styrke for tiden efter. Livets alvor begynder i foråret, og der vil være lidt tid til at hvile. ”
Alvorlighed i livet? Det lød alvorligt. Og da bedstefar Maus sagde det, måtte det være rigtigt.
Selvom den lille træmus næppe kunne forestille sig ”livets alvor”, krøllede den sig nu op i sit rede af tørt græs, kviste og opvarmede fyrretræ for at tage en lur.
Jeg vil kun sove kort, besluttede hun. For faktisk er jeg slet ikke træt. Og måske den frysende kolde kulde fortsætter hurtigt.
Så den lille mus tænkte og faldt i søvn.
Hun sov i mange uger, og hendes søvn var så dyb, at hun ikke kunne høre, hvordan frosten knækkede grenene på træerne, og hvordan sne af bjerge dundrede ned vinterstorme fra grene af gran- og fyrretræer..
Hun hørte bjælken fra de sultne hjorte og ræve og skorpen af ravnen lige så lidt som stemmerne fra de mennesker, der nu havde det sjovt i skoven på ski og slæder. Den lille træmus hørte ikke noget af dette, og det var en god ting. Ellers ville hun have været drevet af nysgerrighed for at lære vinterskoven at kende, og så ville hun bestemt gå tabt mellem høje snehøjder.

Relaterede emner

Den lille træmus kan ikke sove

Børns historie om dvale – Det er vinter, og det føles overhovedet ikke som vinter. Der er ingen sne. Der er ingen frost eller is. altid…
Børnecenter, de smukkeste børnebøger til små læser venner

Faldstid er læsetid Det er fald! Bladene ændrer farve, og solen får skoven til at skinne som guld. Skulle det være tilfældet…
Små gaver til mors dag – forvirring med børn

Som mor var jeg selvfølgelig altid meget glad for de små morsdag-gaver, min søn lavede på skolen. Mødre kan lide det…
The Little Polar Bear Knut Song ›Videoer›

Man kunne forudse, at efter al Knut-euforien, ville en "Eisbär Knut Song" ramme hitlisterne. Alt det irriteret af Knut…