Børn gør alt, så deres forældre kan håndtere dem. Tidligere betragtede som hjælpeløse, passive væsener, nye opdagelser inden for spædbørnsforskning og udviklingspsykologi viser, at mennesket i ingen livsfase lærer så meget, ændrer sig og udvikler sig så hurtigt som i barndommen. Børn ses nu som aktive og målrettede bidragydere til deres miljø, og billedbøger kan spille en meget vigtig rolle i sproglig, følelsesmæssig og social udvikling.
Selv for meget små børn er der følelsesbøger, der beskæftiger sig med børns følelse af berøring, eller bøger, der giver visse effekter, når de berøres, såsom lyde, lys eller bevægelser, og som de kan håndtere uafhængigt af. Naturligvis er læsning af forældrene mere interessant, hvor børnene kan have forskellige sproglige oplevelser, såsom tale, talehastighed, vægt, ansigtsudtryk og kropssprog, der går hånd i hånd med læsning, men også lærer at lytte nøje.
Den ritualiserede læsning giver børnene en behagelig tryghedsfølelse og danner således et positivt grundlag for barnets fremtidige holdning til læsning. At se billedbøger sammen giver mange muligheder for dialog, spørgsmål og svar-spil mellem forældre og børn. Talrige dagligdagsemner kan behandles på en legesyg måde og udtrykkes på sprog, f.eks. vær vred, "gå på toilettet" osv..
Mens forældre instinktivt tilpasser deres sprog til deres barns sproglige evner, bliver børn i børnebøger normalt bedt om mere sprogligt. Ordforråd og sætningsstruktur er normalt mere kompliceret end barnets hverdagssprog, hvilket fremmer sprogudvikling. Historier i rim, som børn hurtigt griber fat i og husker, og nye sproglige dimensioner er især populære åbent.
Inden for pædagogikområdet er det generiske udtryk "literacy" blevet etableret for de forskellige færdigheder, der er forbundet med læsning. Dette beskriver ikke kun muligheden for at forstå karakterer med hensyn til indhold og sprog, men også .
glæden ved at læse, håndtere tekster og historier, beskæftige sig med bøger, sproglige og narrative færdigheder, tolke symboler og billeder samt håndtere nye medier såsom notesbøger, tablets, internettet eller tv. (Albers, billedbogen, s. 17)
Dette brede udtryk udtrykker det faktum, at det grundlæggende ved læsning er lagt før den faktiske "læring at læse" i skolen. Barnets engagement i sprog, skrivning og medierne foregår således som en del af opdragelsen i familien, men også i børnehaven. Dette inkluderer daglige oplevelser af børn med symboler som f.eks til McDonalds eller forskellige bilmærker samt betydningen af farverne ved trafiklys eller de forskellige piktogrammer på toiletdøre. Det er ikke mindre vigtigt, at børn i deres familie oplever, at ”læsning” og bøger, pjecer og aviser er en vigtig del af voksnes dagligdag.
Billedbøger såsom Bernd Penners "God nat, uglen ønsker" fremme børns fantasi og sprog samt legende dialog med forældrene.
Billede: Ravensburger Verlag
Der kan være store forskelle mellem familier med hensyn til at fremme læsefærdighed. Disse hænger f.eks. afhænger af, hvor meget forældre læser for deres børn, hvor ofte de ser på en billedbog sammen, eller hvor bevidst de fremmer deres sproglige udvikling i hverdagen. Børn mødes i børnehaven tit helt forskellige oplevelser med at håndtere sprog, bøger og håndtere symboler. Specialister i tidlig uddannelse har derfor den vigtige opgave at kompensere for manglende børns oplevelser for at sikre størst mulig lige muligheder, indtil de begynder på skolen.
Ligesom i familien kan billedbøger også bruges i børnehaven til aktivt at involvere børn i at se og diskutere billederne sammen. Fokus er på børnenes spørgsmål og interesser, der bringer deres egne ideer og perspektiver ind i diskussionen af historien og således stimulerer og specifikt fremmer deres sproglige og narrative færdigheder. Børnebøger med deres sprogligt mere komplekse strukturer er med til at afbalancere de forskellige sproglige fundamenter i hverdagens sprog i familier.
Billedbøgernes betydning for sproglig udvikling af børn
Børn, der ikke kan udtrykke sig mundtligt, kan have svært ved at etablere forhold i børnehaver eller crèches. Målrettede og tilbagevendende rutiner i den daglige børnehavsliv kan tilbyde børn en sproglig form for sikkerhed. Dette kan for eksempel være regelmæssige samtaler i opholdsområdet eller fortællerkredse, hvorved at se billedbøger sammen kan danne udgangspunktet for at tale om indholdet, udvikle spil eller genindføre indholdet som rollespil.
Billedbogen fungerer som udgangspunkt og grundlag for at skabe regelmæssige lejligheder i hverdagen i børnehaven, til at øve sprog og dets korrekte anvendelse. Børn lærer funktionerne og det grundlæggende i sprog på en legende måde.
Hvor ofte og hvor intensivt forældre læser med deres børn har indflydelse på børns læsefærdigheder og fornøjelse. Foto: Pixabay
Billedbøger og aldre
Hvilke billedbøger er nu velegnet til hvilke aldersgrupper? Hvad er kriterierne for valg af børnebøger? Hvilke bøger er vigtige i et børnehavebibliotek, og hvordan vælger børn faktisk deres yndlingsbøger? Disse spørgsmål undersøges i det følgende afsnit.
I tilfælde af meget små børn op til tre år vælger de voksne som regel billedbøgerne, og de foretrækker at vælge bøger, der afspejler en ideel verden eller en ideel barndom, men som ofte har lidt til fælles med børnenes virkelige oplevelser. For børn, der ikke kan identificere sig med denne "perfekte verden", er det godt, hvis forældrene læser højt fra billedbøger eller bøger, hvor forskellige livssituationer i barnets oplevelsesverden diskuteres.
For at vælge de rigtige bøger er det vigtigt at få et overblik over præferencerne for de forskellige aldersgrupper.
Billedbøger for de forskellige aldersgrupper
0 – 3 år
Med hvad sproglig og illustrerende betyder arbejde Billedbøger, og hvad kan børn lide ved billeder og sprog. I sit program "Nul til tre" forsøgte University of Boston at bestemme, hvilke kriterier der skulle tages i betragtning ved valg af billedbøger for aldersgruppen 0 – 3 år.
- Bøger med enkle motiver, store billeder og klare, klare farver
- Stabile bøger lavet af tykt pap, lavet af stof eller passende plast
- Stabile bøger lavet af tykt pap, lavet af stof eller passende plast
- Store formater
- Billeder og fotos af andre spædbørn af det kendte miljø (stol, bord, bold, babylegetøj osv.)
- Billeder af familiemedlemmer (mor, far, søskende) og hus eller lejlighed
- Kartonbøger, der også kan tages i en klapvogn eller på rejse
- Billeder med store billeder og lidt tekst
- Billeder, der viser aktiviteter fra din egen oplevelse, f.eks Gynge, lege sand, plaske i poolen, bygge blokke
- Bøger som historier om sengetid, der også fokuserer på sengetid.
- Bøger med let forudsigelige handlinger
- Bøger, der rimer og passer til billedet
- Bøger med dyr, kosede legetøj, køretøjer som politi, brandvæsen, børnelæge osv.
- Bøger, der bygger på børnenes oplevelser
Billedbøger tilbyder spændende læseoplevelser for de små på en lang række emner, der berører små børn.
- Bøger med noveller
- Bøger med rimende tekster, der er nemme at huske og gennemgå
- Historie med en let gentagende struktur
- Bøger om størrelser, mængder, tal og bogstaver
- Bøger om børn fra hele verden, forskellige måder at leve på
(Se: Albers, Das Bilderbuch, s. 25 f.)
Derudover tilbyder programmet også adskillige tip til brug af billedbøger både hjemme i familien og i børnehaven
- Det bør være en selvfølge at handle med børnebøger (dagligt)
- Læsning i en gruppe, på udflugter og i alle positioner
- Børn skal opleve, at læsning er sjovt og vekker interesse
- Hos små børn er det ikke vigtigt, at hele bogen læses, men at den læses regelmæssigt
- Billeder skal få folk til at fortælle historier
- Genoptagelse af historier
- Børn skal vende siderne
- Hvis børn hopper over sider, betyder det ikke noget
- Taler vi om forsider, hvad er det her?
- Vis ord (fremmer forståelsen af skriftsproget)
- At læse forskellige hovedpersoner med forskellige stemmer og indsætte hele kroppen (gør læsning mere livlig, fascinerer børn)
- Spørg børn om historien
- Tillad børns spørgsmål
- Lad børn fortælle dele af historien
(Se: Albers, billedbogen, s. 27)
Billedbøger for aldersgruppen 3 – 6 år
Billedbøger for denne aldersgruppe er kendetegnet ved højere indhold og sprogkompleksitet. Nedenfor er en liste over de typer bøger, som forskellige aldersgrupper er interesseret i, selvom overgange naturligvis er flydende.
- Bøger med sjove tekster, også med selvmodsigelser og ironi som stilistisk anordning
- Bøger, der spiller med rollemodeller og vender dem om
- Bøger, der leger med sprog
- Illustrationer / skjulte objekter, hvor mange historier kan opdages
- Historier, der får dig til at tænke
- Billedbøger, hvor barnets interesser optages
- Seriebøger fortælles i historierne om de samme helte
- I denne alder kan børn fange længere historier med færre illustrationer
(Se: Albers, billedbogen, s. 28-30)
Billedbøger såsom Christine Henkels "My First Hidden Object – Seasons" hjælper allerede med at lære de første faktuelle oplysninger på en legende måde.
Billede: Thienemann Verlag
Tim Albers, professor i inklusiv uddannelse ved universitetet i Paderborn, orienterer sine tip til udvælgelse af børnebøger især på arbejdet i crèches og børnehaver, som også er interessante at læse i familien.
1 år: Små bøger med tykke sider og en vare pr. Side er egnede. Børn kan allerede vende siderne og genkende billederne. Illustrationerne i bøgerne kan kombineres med virkelige objekter, der er placeret ved siden af bogen.
1½ år: Sansernes samspil er raffineret. Billederne i bøger genkendes, og børnene er opmærksomme lyttere, der allerede kan navngive objekterne på billederne.
2 år: Børn kan forstå små scener eller episoder. Korte, enkle historier er nu især velegnede til at spille eller fortælle dem selv. Bøger er en motor til erhvervelse af ordforråd.
3 år: Børns ordforråd er steget hurtigt, børn kan nu forstå og producere mere komplekse sætningskonstruktioner. Billedbøger er nu meget vigtige for grammatikudvikling og bør indgå i en naturlig del af hverdagens børnehavsliv. Børn har allerede yndlingsemner og bøger.
4 år: Børn kan sammenligne historierne fra bøgerne med deres egne oplevelser. Børns følelser, ønsker, interesser og frygt skal overvåges nøje, da billedbøger kan hjælpe med at behandle disse følelser.
5–6 år: Børn udveksler information, leger historier fra bøgerne i deres egne rollespil og er interesseret i tal og bogstaver. Bøger skal tjene disse interesser.
7 år: I overgangen til grundskolen er læring at læse nu i forgrunden. Børn nyder især at læse skiftevis med en voksen.
(Se: Albers, Das Bilderbuch, s. 30 f.)
Talrige børnebøger, såsom bogen "Den lille drage kokosnød kommer til skolen" af Ingo Siegner, har bevidst taget vigtigheden af at læse børn og forældre sammen. Billede: Cbj Verlag
Yderligere litteratur:
Timm Albers, billedbogen – Fremme af sprog, kreativitet og følelser i dagpleje. Weinheim, Beltz Verlag 2015, 136 sider, ISBN 978-3-407-62904-3
Relaterede emner
-
Opmuntrer til følelsesmæssig udvikling hos børn: følelsesmæssig forvirring
Kedsomhed, vrede, smerte, glæde … Vores følelser leder os gennem livet, bestemmer vores tanker og handlinger. De, der håndterer dem godt, lever…
-
7 øvelser for at lære at gøre det sjovt for børnene
Hvis dit barn i øjeblikket lærer at læse, kan du hjælpe dem med disse 7 læringsøvelser. At lære at læse er en fantastisk måde,…
-
At lære at læse – sådan kan forældre hjælpe deres børn
At være i stand til at læse er en selvfølge for os voksne i dette land. Mænd og kvinder læser automatisk, når de bliver konfronteret med et ord,…
-
Betydningen af spil til udvikling
Pia Kotzur har arbejdet som redaktør hos NetMoms siden 2010 og har siden kunnet få en masse erfaring med, hvad der bevæger mødre i hverdagen. Ifølge hende…