Hvilken bit passer til min hest?

Uddannelse | Ilka Stand | 2017/01/18

En passende snaffelbit er en forudsætning for følsomme og følsomme hjernehjælpemidler med en hestes mund tyggende. Men hvilken bit passer min Hest og mig? Utallige tilbud og salgsfremmende beskrivelser gør valget vanskeligt. Ud over forskellige materialer, former og handlinger skal man tage hensyn til hestens mund.

Længden på mellemrummet mellem kæberne, tændernes position, tungen, ganen, kæberne og læberne samt afstanden fra over- og underkæben og mundens bredde skal overvejes. Alle disse faktorer oprettes individuelt for hver hest og skal overvejes individuelt.

Bittet skal ligge blødt på tungen og i hjørnet af munden og stimulere hesten til at tygge og spyt, så muskelkæden strækker sig fra tyggemuskler til hals, halsbånd og lang rygmuskulatur til Buk- og bagkvarter kan løsne muskler og arbejde løst sammen. Til dette formål skal hesten med glæde og fortrolighed acceptere og søge lutende mod biten med rytterens hånd. En passende bit er grundlaget for dette.

viden:

Bortset fra bitformen, størrelsen, længden, tykkelsen og typen, er du altid nødt til at beskæftige sig med bitmaterialet.

Protesematerialer:

Det mest almindelige bitmateriale er rustfrit stål. Det består af forskellige dele krom, stål og nikkel. Rustfrit stålstik skinner altid gennem kromindholdet, klart sølv.

Den næst mest almindelige legering for bits er argentansk (også kaldet tysk sølv eller tysk sølv). Det består af kobber, nikkel og zink i forskellige dele. Afhængigt af kobberindholdet kan argentanske bits spænde fra mørkt sølv til lysegyldt.

De fleste af de kommercielt tilgængelige bits består af legeringer, der blandt andet indeholder nikkel i en relativt høj koncentration. Nikkel, især på slimhinder, kan forårsage allergiske reaktioner.

Et alternativ til nikkelholdige legeringer er f.eks. blandt andre Aurigan og Sensogan (patent: Sprenger) eller Kaugan (patent: Busse). Disse legeringer er stort set nikkelfrie og består af forskellige dele kobber og forskellige ædle metaller. Jo højere kobberindhold, jo mørkere gyldne er bitene.

Kobber har adskillige positive egenskaber. På den ene side har den en antibakteriel virkning, på den anden side smager den sød, når den oxiderer. Dette stimulerer dannelsen af ​​spyt hos heste, som stimuleres til at tygge mere og således generelt bedre acceptere biten.

Vælg bit’en korrekt:

Der er forskellige længder, tykkelser, former og handlingstilstande. Hvilken bit er den rigtige, til hvilken hest skal overvejes nøje.

For det første er det vigtigt at vælge den rigtige længde. Dette måles fra kæbevinkel til kæbevinkel. Hvis du står foran den trætte hest og trækker bitringene fra hinanden, skal der stadig være omkring en halv centimeter plads. Hvis du er usikker på bredden på tænderne, er det bedre at vælge en bit, der er for lang, end en smule for kort, da bits, der er for tæt på kæbevinklen, kan beskadige kæbevinklen i visse typer (f.eks. Vand-snaffelbits). Ideelt set ligger biten løst på mundvinklen, hvis bitten ikke røres eller flyttes.

Dernæst skal bittykkelsen (tykkelsen) vælges. Dette måles direkte på mundvinklen, på indersiden af ​​tandprotesen. Hovedsagelig skal hestens individuelle anatomi overvejes. Afstanden mellem over- og underkæben såvel som længden på kæberåben og Tungen skal tages i betragtning.

Hvis der er meget plads mellem kæberne, kæberne er lange, og tungen er tyk og kødfuld, foretrækker hesten sandsynligvis en tyk og / eller solid bit.

Hvis der er lidt mellemrum mellem kæberne, mellemrummet mellem kæberne kort og tungen tynd og blød, foretrækker hesten sandsynligvis en tynd og / eller hul bit.

Der er selvfølgelig alle anatomisk mulige kombinationer med de mange forskellige heste, så du skal se på hver hest individuelt, hvad der passer og hvad der ikke.

Bitpositionen:

Nu skal bitens korrekte placering bestemmes.

Hvis hesten bevæger sig lidt frem og tilbage, mens han tygger, må den ikke komme op på hverken kinden eller fortennens eller hingstens tænder. Desværre gælder "to-fold" -reglen ikke i de fleste tilfælde. Du skal løsne hesten, åbne munden i sideretningen og se, om bitten skubbes for langt frem eller bagud af tungen og spænder biten højere eller lavere i overensstemmelse hermed.

Bittype og -effekt:

Nu er der et valg mellem enkelt- eller dobbeltbrudt eller en stavbid. Du skal også beslutte, hvilken bittype (vandtøj, olivenhoved, D-ring, B-ring, lårtræk osv.) Der skal bruges. For at tage denne beslutning skal du være opmærksom på effekten af ​​de forskellige konstruktionsmetoder.

En enkel brudt bit ligger på tøjlerne omkring underkabens grene, når der er et klart træk på begge sider og kan udløse den såkaldte "nøddeknækkende effekt". Derudover er bitten centreret i ganenes retning, hvilket gør det muligt for tungen at fortsætte med at bevæge sig frem og tilbage. Et ubehageligt pres på ganen kan kun opstå, hvis næsebåndet er blevet spændt for stramt.

Hvis biten brydes to gange, fastgøres tungen også mellem underkæbegrenene og kan ikke længere bevæge sig. "Nødeknækkereffekten" er endnu stærkere her end med en simpelt ødelagt bit.

Med et stærkt træk på begge sider af tøjlerne udøver en stangbid et stærkt punktligt tryk på de meget tynde under kæbegrene og fastgør tungen. Hvis biten imidlertid kun accepteres stærkt på den ene side, kan den forkert bedømme mellem over- og underkæbe. En stavbid fungerer altid samtidigt på begge sider. Ødelagte tænder er dog altid ensidige.

En polbit skal derfor altid køres kun ved hjælp af en Undgå forkert vurderede og følgelig uønskede reaktioner fra hesten.

Konklusion:

Som alle emner relateret til vores heste, er der meget at lære og at vide om tandproteser. Enhver rytter skal tilegne sig så meget viden som muligt for at kunne vælge det rigtige udstyr til sin hest.

ov

han forfatteren:

Ilka Stehn blev født den anden af ​​fire børn i nærheden af ​​Lüneburg. Fra en tidlig alder havde hun intet andet end heste i hovedet, men kunne kun begynde at ride regelmæssigt i en alder af tolv.

Det har altid været klart, at hun vil arbejde med heste.

Gennem et meget tæt samarbejde med Antje Bandholz (træner af den gamle franske ridekunst) i et par år og indtil i dag regelmæssige lektioner med den ærefulde Eberhard Weiss (klassisk ride- og køreinstruktør) kunne hun lære det grundlæggende i hestetræning op til gymnasiet.

Specialiseret i heste, hvor andre træner ikke er kommet frem af forskellige grunde, er hun nu blandt andet udstyrsekspert.

Relaterede emner

Like this post? Please share to your friends:
Christina Cherry
Leave a Reply

;-) :| :x :twisted: :smile: :shock: :sad: :roll: :razz: :oops: :o :mrgreen: :lol: :idea: :grin: :evil: :cry: :cool: :arrow: :???: :?: :!: