Krævende fysiske og mentale sundhedsressourcer gennem en bred vifte af trænings- og træningsmuligheder. I den (inter) nationale specialdiskurs betragtes bevægelse som af grundlæggende betydning for uddannelses- og udviklingsprocesser i den tidlige barndom. Dette skyldes resultaterne af samarbejdsprojektet "Bevægelse i den tidlige barndom (BiK)"[1] understøtter.
Ida valgte byggestenene til at lege med i dag. Hun er 2 år gammel og kan lide at gå i børnehave. I sit spil bliver hun hurtigt distraheret af de andre børn, der byggede et klatrende bjerg. Ida holder øje med, hvordan de andre klatrer op og er glade, når de har nået toppen. Ida peger konstant sine fingre mod det klatrende bjerg. Efter et stykke tid rejser hun sig og går til bjerget. Hun ser på fødderne, derefter på det første trin i klatrestativet og derefter op. Ida begynder at holde fast i ringen med hænderne og venstre foden? at sidde fast. Hun trækker sig tæt på og formår at få sin højre fod? at stå ved siden af de andre. Ida er glad. Men de andre børn klatrer endnu højere op til måtten. Ida går videre til næste trin. Managed. Men det er stadig ikke op. Hun vender sig mod Margot og vinker til hende med sin frie hånd. Læreren rejser sig, Ida vender sig hurtigt tilbage til klatrebjerget og klatrer endnu et trin. Nu skal hun tage et stort skridt. Igen vender hun sig til Margot, der smiler bag sig. Ida klatrer alene på måtten med store øjne. En gang øverst hopper Ida muntert rundt.
I denne bevægelsessituation har Ida ikke kun klatreoplevelser, men har også til at tackle en udfordrende situation, der er ny for hende. Hun udfordrer sine evner og lærer at håndtere højder. For Ida betyder det også at have tillid til dig selv og opleve dig selv som kompetent til at handle. Derudover er de fysiske komponenter, som f.eks. generel kondition koordination af øje-hånd-fod og koncentration påkrævet. Dette gør dem i stand til at udvide deres bevægelse og risikokompetence.
Betydningen af træning for helbredet
Baseret på fire betydningsfelter for bevægelsen viser BiK-projektet betydningen af dette fænomen for uddannelse og udvikling samt sundhed i barndommen (jf. Bahr 2012).
På et af meningsfelterne – bevægelse som et middel til sundhedsundervisning – er det komplekse og holistiske syn på fysiske, følelsesmæssige og socialt økologiske sundhedsfaktorer afbildet. Både fysiske og mentale sundhedsressourcer initieres og kræves i, omkring og med bevægelse. Fysiske sundhedsressourcer inkluderer Aspekter af styrke og udholdenhed, koordination og konditionstræning samt generel kondition. Det er ikke kun ydeevnen i det kardiovaskulære og immunsystem gennem træningsaktiviteter i barndommen, der er påkrævet, men især styrkelse af musklerne og forbedring af holdning for at forhindre dårlig kropsholdning og lidelser. Kropsforfatningen og bevægelseskompetencen bestemmer stort set håndteringen af de sociale og materielle krav i børns hverdag.
Kropsforfatningen vil det ikke alene påvirket af træningsaktiviteter, men i samme grad af ernæring. Emnerne sundhed, krop / træning og ernæring er nu uløseligt forbundet. Årsagerne til den øgede forekomst af overvægt og fedme hos førskolebørn er en kombination af forskellige risikofaktorer såsom mulig genetisk disponering, migrationsbaggrund, en lav social status og ændrede levevilkår på grund af overdreven indtagelse af mad med højt kalorieindhold og fedtindhold med stigende fysisk inaktivitet at se.
Sikkerhedsundervisning spiller også en vigtig rolle i dette fysiske aspekt af sundhedskrav. Ud over forbedret kropskontrol, tilbyder motion og opfattelse især leder til træning af koncentration, differentieret opfattelse og realistisk vurdering af situationer. Dette gør det muligt at anerkende risici tidligere, bedre reaktioner kan udløses af en differentieret handlingsevne, og dermed reduceres risikoen for ulykker. Udviklingen af risikokompetence, minimering af risikoen for skader og tagelse af risikosatsning er uddannelsesmæssigt betydelig. Børn skal lære at falde, at håndtere op- og nedture og farer.
Fokus for opfattelsen og koncentrationen på den egen krop er også centrale elementer i afslapning. Vekslingen af spænding (aktivitet) og afslapning (hvile) giver positive effekter af velvære, stresslindring og håndtering af ens egen kropsreaktioner.
Betydningen af motion er i centrum for salutogenetisk sundhedskrav og styrkelse af børns modstandsdygtighed. Begge fremgangsmåder vedrører fysisk og mental sundhed. Gennem bevægelse kan ressourcer og kompetencer udvikles, som er nødvendige for at kunne håndtere stressende livsbegivenheder. Børn kan bruge ressourcer til at være i stand til at repræsentere deres bekymringer uafhængigt og uafhængigt. Du er derfor i stand til sundhed eller forebyggende sundhedsadfærd. Der udvikles mestringsstrategier, der kan genoptages på et senere tidspunkt og således understøtter udviklingen af generaliserede kontrolopfattelser og et positivt selvkoncept.
Forskning har vist, at forskellige sundhedsmæssige problemer og risikofaktorer på grund af fysisk inaktivitet og mangel på fysisk form er mere tilbøjelige til at forekomme i barndommen. Dette har igen betydning for det psykologiske og følelsesmæssigt-sociale niveau. Børn med dårlig fysisk kondition har det sværere med at deltage i motionsspil og aktiviteter, hvilket igen kan føre til drilleri og udelukkelse fra spillet. Derudover kan dette have indflydelse på de berørte børns selvtillid og selvkoncept.
Efterspørgsel efter fysiske og mentale sundhedsressourcer
For at styrke børnenes bevægelseskompetence som en psykologisk og fysisk ressource for deres helbred kan det bevidste krav om bevægelse og opfattelse beskrives som en central opgave for daginstitutioner for børn. På den ene side inkluderer dette muligheden for fri legesituationer, hvor børn kan tilegne sig motoriske færdigheder, der er passende til deres alder og udvikling, hvilket gør dem i stand til at handle kompetent, sikkert og trygt i hverdagen. På den anden side er daglige tilbudte og ledsagede træningstilbud vigtige, som giver forslag til nye træningsidéer. Barnet skal tilbydes en lang række bevægelses- og opfattelsesmønstre, som han kan teste og udvikle i nye situationer (jf. Zimmer 1987).
Træningsbegivenheder behøver ikke altid iscenesættes af uddannelsesspecialisten. Gratis legesituationer er især vigtige for udviklingen af ressourcer til mental sundhed. Børn har en stærk trang til at bevæge sig og mange kreative ideer til, hvordan de ønsker at opleve, føle og prøve deres kroppe. For at udvikle et positivt selvkoncept som en mental sundhedsressource og for at få overbevisningen om at være i stand til at imødekomme nye og ukendte krav, har barnet brug for frihed til at udvikle sine evner individuelt og for at kunne teste og bruge dem faktisk. Et stimulerende rumligt såvel som materielt miljø vekker barnets interesse og fører til (bevægelses) handlinger med det formål at udforske og undersøge de stimulusfremkaldende forhold, mindske usikkerheden og samtidig opbygge et omfattende repertoire af handlinger og oplevelser og konstant udvide det ( se Kopic 2013). Barnets beboelsesrum skal blive et oplevelsesområde. I fri legesituationer anbefales det derfor at designe de indvendige og udvendige rum i dagplejen på en sådan måde, at de stimulerer børn til at opleve en lang række bevægelser og opfattelser. Oplevelsesoplevelser tæt på kroppen via det taktile sansesystem (berøring og berøring), det vestibulære system (balance) og det kinasetiske system (bevægelsesfølelser) danner grundlaget for udviklingen af en differentieret kropsstruktur og udviklingen af kroppens egne evner. Børn føler grænsen for deres egen krop gennem taktile oplevelser og berøring af andre mennesker og materialer.
Endvidere repræsenterer kroppen barnets adgang til dets omgivelser, og som et middel til udforskning bruges det til at opleve den materielle (og sociale) verden og dens forskellige facetter (blød / hård, ridset / glat, kold / varm, lille) / stort? osv.). Barnet bliver opmærksom på sig selv i den kropsrelaterede og handlingsorienterede undersøgelse af materialet. endvidere lærer det kender de specifikke egenskaber ved materialer og kan bruge dem specifikt og kompetent i senere (spil) handlinger. Miljøet udfordrer også konstant barnets muskler, sener og led til at tilpasse sig. At reagere passende på disse eksterne forhold betyder først og fremmest at præsentere dig selv og dine egne evner. Dette betyder endvidere forståelse af den korrekte brug af kraft til handlinger som at løfte eller trække, vedtage og holde den korrekte ledsposition i passende situationer og være i stand til bevidst at slappe af eller slappe af musklerne, når det er nødvendigt.
I den automatiske test af deres egne sensoriske systemer og kroppens egen effektivitet får barnet tillid til dets færdigheder, og det udvider dem i stigende grad. Den forbedrede kropskontrol og selvvurdering af børnene gennem legende prøvning og også lejlighedsvis fald og snuble giver dem mulighed for at differentiere erhvervelsen af risikokompetence. Når de håndterer udfordrende bevægelsessituationer, lærer børnene at bruge deres kroppe og sanser kompetent og mestre udfordringer. Farlige situationer kan derfor bedømmes bedre og håndteres kompetent.
Det er dog ikke kun fri legesituationer, der er vigtige for at erhverve bevægelse og risikokompetence som en sundhedsressource til børns udvikling. Bevægelsesbegivenheder, der ledes og ledsages af den pædagogiske specialist, såvel som bevægelsesimpulser, der optager børnenes ideer og emner, er vigtige i denne sammenhæng. Det er ikke afgørende at skabe farlige og detaljerede iscenesatte bevægelsessituationer. Risiko og risiko vurderes subjektivt afhængigt af barnets rigdom af erfaring og udviklingsniveau. Hvis børn for eksempel ikke har haft nogen erfaring med højde, er klatring på en stol allerede en risiko. Meget erfarne børn har på den anden side brug for flere impulser for at udvide deres færdigheder, f.eks. balancering på en smal eller wobbly overflade i høj højde.
Uddannelsesspecialisten har en bred viden om materialer og deres mulige anvendelser i bevægelsessammenhænge. Der er mange bevægelsesorienterede metoder til rådighed for at udvide barnets rigdom med erfaring. Via bevægelsesspil, et bevægelseskurs, integration af handlinger i en bevægelseshistorie eller lignende, kan hun give børnene materialer og rum, der er egnede til en legende udvikling af fysiske sundhedsressourcer. Rullebrættet har for eksempel en stor udfordringskarakter for børn og kan bruges fremragende til sjovorienterede krav til betingede og koordinerende færdigheder. På grund af de forskellige måder at bevæge sig på rullebrættet (siddende, knæende, liggende) og ved at trække og skubbe hinanden udfordres og styrkes forskellige muskelgrupper altid. Styrkelsen af disse muskeldele under legetøj sammen bidrager meget til postural træning og dermed til børnenes skolebehov. I princippet bør man sørge for, at træningstilbud til børn er designet til at være begivenhedsrige og have en stor efterspørgselskarakter. Bevægelsesbegivenheder skal altid formidle glæde i og for bevægelse og skal adressere oplevelses- og oplevelsesverdenen såvel som børnenes behov.
Ligesom behovet for aktivitet og motion har børn det tilsvarende behov for hvile og afslapning for at kompensere. For at favorisere de ovennævnte positive effekter af afslapning i det daglige børnehavsliv og således modvirke psykologisk stress på børn, kan dette specialister tilbyde dette, hvis det er nødvendigt. Afslapningsmetoder, der er baseret på børns behov (fantasifulde, kropsrelaterede, kognitive) hjælper barnet med at slappe af, opfatte sin indre oplevelse og behov, behandle de oplevede oplevelser, lindre spændinger, opbygge ny energi og dermed øge hans præstation. Med disse tilbud skal det dog tages højde for, at behovet for aktivitet og hvile er individuelt designet til alle børn, og at specialisten selv har et individuelt behov for træning og afslapning, som skal adskilles fra børnenes behov. Hele hverdagen skal derfor være varieret og med retreatmuligheder.
Konklusion
Efterspørgslen efter fysisk aktivitet kan yde et væsentligt bidrag til børns sundhedskrav i den daglige pleje. Sikker og kompetent bevægelsesadfærd styrker både barnets fysiske og mentale sundhedsressourcer og gør det fysisk og følelsesmæssigt stærkt for dets videre udvikling.
litteratur
Bahr, S./Kallinich, K./Beudels, W./Fischer, K./Holter, G./Jasmund, C./Krus, A./Kuhlenkamp, S. (2012): Betydningsfelt for bevægelse for uddannelsesmæssigt og Udviklingsprocesser i barndommen. I: motoriske færdigheder. 35, 3, s. 98-109.
Kopic, A. (2013): Visuelle rum – rumligt design og dets betydning for uddannelsesprocesser. I: løvbladssamling to-årige i børnehaven. September. Side 15 – 24.
Relaterede emner
-
Dit barn og – frygt – generelt
Hvad er børns frygt? Hvordan håndterer du denne frygt? Den eneste måde at finde svar på disse spørgsmål er gennem børnene…
-
6 grunde til, at små børn rammer
Når det kommer til at slå småbørn, læser og hører jeg følgende "råd" – lad os kalde det ved navn: bebrejdelse – til…
-
"Kun når kroppen er afslappet, kan sjælen følge" – denne visdom kommer fra den kinesiske filosof Confucius. På tidspunkter hvor…
-
Reaktiv bindingsforstyrrelse hos børn – psylex
Psykologiske problemer – forholdsproblemer Risikofaktorer: Psykiske lidelser hos forældre øger risikoen for reaktive tilknytningsforstyrrelser hos børn…