Tilmeld dig nyhedsbrevet!

Her har du muligheden for at tilmelde dig eller afmelde vores nyhedsbrev.
Vi skriver regelmæssigt (i.d.R., en gang om måneden) om nye kursusserier, fagområder og særlige promoveringer.

YDERLIGERE UDDANNELSE OG PRIVAT PRAKSIS

Torsdag den 24. marts 2016

Brug af Botox udløser spasticitet. Hvem drager fordel, hvem drager fordel?

I Tyskland hvert andet minut lider en person af et slagtilfælde. Det er den tredje førende dødsårsag i dette land. Takket være uddannelse, tekniske fremskridt og god medicinsk behandling reddes mange liv, men prisen for overlevelse kan være høj.

Livet efter et slagtilfælde

Overlevende lider ofte af fysiske begrænsninger og har ikke sjældent mistet den begrænsede evne til at klare deres hverdag. Du kan muligvis ikke bruge din berørte arm til at vaske eller klæde dig. Gåture er ofte ikke muligt eller kun forbundet med betydelig risiko for at falde. Tal eller fodring kan også være svækket. Ud over disse begrænsninger i hverdagens aktiviteter er der ofte alvorlige ændringer i kropsfunktioner og kropsstrukturer. Muskler bliver stive og led bevægelige, hvilket i sidste ende kan føre til betydelig smerte. Det er forståeligt, at i denne situation er alle midler velkomne, at det kan lindre disse symptomer.

Hvad er "spasticitet"??

Efter et slagtilfælde er der forskellige symptomer, en af mange kan ikke kun være spasticitetens. Muskelstyrke og koordination samt justeringsprocesser i musklerne, der fører til forkortelse, finder sted. Sensoriske og perceptuelle lidelser er også almindelige. Du kan ikke huske nøjagtigt, hvor din fod eller arm er. Forstyrrelser i følelsen af balance og vision kan øge risikoen for at falde markant. Ufrivillige ledsagende bevægelser, f.eks. en stiv arm, mens du går, hjælper med at opretholde balance eller forbedre sensorisk feedback til hjernen "hvor" du er i rummet. Disse ufrivillige bevægelser eller kropspændinger er sjældent et udtryk for over-eksitabilitet (hyperrefleksi, hypertonicitet) i centralnervesystemet (O’Dwyer 1996). I de fleste tilfælde er de et udtryk for meningsfulde justeringer for at sikre størst mulig stabilitet. Af denne grund taler man i dag om den "spastiske parese (lammelse)" (Dietz 2013).

Hvordan fungerer Botox??

Målet med botoxterapi er at hæmme muskelreflekser. Til dette formål skal det først objektivt bestemmes, om de faktisk er forøget. Dette kan kun måles objektivt i EMG (elektromyogram). Selv hvis der opdages over-excitabilitet, er det vigtigt at analysere, om inhibering af denne over-excitabilitet fører til en forbedring af de daglige aktiviteter. I en nylig undersøgelse af lægemiddelgodkendelse har botox-terapi vist sig at reducere muskeltonen (muskelspænding), men ikke forbedre gåevnen (Kaji et al., 2010)! Noget kritisk må man bemærke, at i denne undersøgelse – som tilsyneladende meget imponerende på grund af det høje antal testpersoner (120 personer) – blev muskeltonen målt med den modificerede Ashworth-skala (MAS). Dette har længe af eksperter været betragtet som upassende til vurdering af muskeltonus (IGPTNR 2004).

Hvornår er Botox angivet?

Spastisitet forårsager ofte ubehagelige kontraktioner for hårdt ramte, bevægelige og sengeliggende patienter (irreversibel muskelforkortelse med tilhørende ujævnhed i led). Her kan Botox være nyttig i forbindelse med fysioterapi, ergoterapi, taleterapi og passende hjælpestoffer til at hjælpe patienten med at nyde afslappede kropsstillinger og daglig kropspleje.

Hvornår er Botox ikke indikeret?

På den anden side kan mobile mennesker bestemt bruge den stigende muskelspænding positivt, da deres arme eller ben er stabiliseret: den berørte person er ofte i stand til at håndtere nogle daglige aktiviteter uafhængigt. Ubehageligt her er stivheden og alle tilknyttede smerter, som forståeligt nok søges.

Hvorfor styrke i stedet for hæmning for at lindre spastisitet?

Da lammelse er det største problem i slagtilfældes daglige liv, er det åbenlyst, at de lammede muskler skal styrkes. Det er nu bevist, at aktive bevægelser regulerer muskelspænding (Dietz 2013). For mennesker, der vil og er i stand til at gå – selvom besværlige – aktivitet er vigtig af denne grund! Stive muskler skal strækkes aktivt, som den lidende har brug for støtte fra en uddannet terapeut såvel som ofte yderligere skræddersyede hjælpemidler. Derudover skal de svage muskler styrkes specifikt. Da hjernen ikke kender nogen isolerede bevægelser, skal de integreres i "opgaver", der er relevante for hverdagen, dvs. er handlingsorienterede. Svage benmuskler trænges bedst ved at klatre trapper eller stå op og sætte sig ned, svage armmuskler ved at øve på påkledning eller vask. Dette kræver ekspertstøtte fra terapeuter, der er bekendt med funktionel anatomi og biomekanik. Dette er den eneste måde at undgå sekundære skader forårsaget af leddysfagi. Ganske vist er denne måde mere udmattende end muskulaturen til at hæmme medicin og få passivt bevægelse. Kun konsekvensen af sidstnævnte er stigende svaghed sammen med stigende stivhed og smerter.

Konklusion: Ønsket om aktivt at deltage i livet kræver aktivitet!

Hvis det er målet for den pågældende at aktivt deltage i livet, skal han have mulighed for at være aktiv. Målet med terapien skal deles med den pågældende, hans pårørende, sygeplejepersonalet, de behandlende læger og terapeuter.

Sammenligning af erhvervshæmmeforsikring: test og tip 2019

Sammenligning af erhvervshandicapforsikring: Find den rette billet Quick Navigation: Test med handicapforsikring for at lukke pensionskløften…
Social medicin – privat forsikring • praktiserende læge-online

Privat forsikring Indtil videre har vi behandlet social lovgivning inden for social medicin. Her gælder love, som kan underbygges ved hjælp af…
Copd – årsager, symptomer, diagnose – behandling – hjemme retsmidler »

KOLS – Kronisk obstruktiv lungesygdom Hvad er KOLS? Forkortelsen står for kronisk obstruktiv lungesygdom ; dette betyder kronisk obstruktiv lungesygdom….
Karriere som økonom

Dr. Som litterærvidenskabsmand er Thomas Tillmann en reel nybegynder inden for rådgivning. I mellemtiden har han været i lærings- og uddannelsessektoren…