sider
Mandag 27. juni 2011
Jacob Cohen Jeans
Faktisk har jeg ikke jeans mere. Ikke fordi jeg er for gammel til det, nej, ting ødelægger hver lænestol, når du bærer dem derhjemme. Ligesom omvendt ødelagde Mercedes-sæderne mænds skræddersyede bukser på valance. Jeg vil ikke nævne forbundsministeren, der sad i den samme skrivebordstol, ødelagde flere bukser og fakturerede de nye skrædderdragter til skatteyderen. Så blød som denim kan se ud, bliver det à la longue hver lænestol lille. Men selvom jeg ikke længere har jeans på, har jeg stadig en håndfuld gammel Levis 501 i mit skab, som er en klasseløs klassiker. Selv hvis man har glemt, at de ikke havde eksisteret i årevis, og at de kun blev oprejst fra de døde gennem en reklamekampagne. Efter at modellen overhovedet ikke var solgt og var bare kendetegnende for det homoseksuelle samfund i San Francisco. I en tid, der er formet af semiotikken i hverdagens genstande, skal du være meget forsigtig med de ting, du bærer. Men nu er 501 selvfølgelig tændt igen klassisk. På grund af reklame.
Jeg har stadig min gamle 501 fra 1957 i mit skab, selvfølgelig kan jeg ikke længere passe ind i det. Det var stadig lavet af stoffet, som du var nødt til at sidde i boblebadet med før du bærer det, så dine jeans løb ind: krympe for at passe sagde det så smukt i reklamer. Derefter blev de ført til Nordsøen om sommeren og stod i brændingen i timer, saltvandet blegede denim så smukt. Jeg skrev noget om denne formative oplevelse for et år siden under emnet ➱kulturændring her. Naturligvis har du i dag ikke brug for alt det mere, fordi jeansene i brugt look leveret, sandblæst og stonewashed. Og Levis havde den gode gamle for et år siden krympe for at passe Bragte jeans tilbage til markedet, men jeg holdt mine hænder væk.
At alle i jeans i dag brugt look vil have længe siden ødelagt look har medført farer, som jeans-købere næppe tænker på. Medmindre du har prøvet at behandle dine jeans med Domestos i badekaret og forbrænde dine lunger. Når industrien bruger natriumhypochlorit, gør den i sidste ende intet andet. Og da jeg tidligere har nævnt navnet Domestos, synes Domestos-jeans at være i for nylig. Bestemt i visse kredse. Som f.eks. Nynazister. Desværre foretrækker skinheads allerede Levis 501. Og derefter den næste rædsel: Moonwashed, den sidste dille fra DDR fra firserne siges at være på vej op igen. Hvis vi venter længe nok, kommer de plisserede jeans tilbage. Med fold.
Prisforskellen er i vasken, En sælger fortalte mig, da han blev spurgt, hvorfor et par jeans var dobbelt så dyre som et andet fra den samme producent. Vi kan kun håbe, at virksomheden betaler nøjagtigt denne prisforskel i livsforsikringen for de arbejdstagere, der håndterer gifterne, når de håndterer dem ablusionen og ødelægge dit helbred med sandblæsning af denimstoffet. Det har været kendt i et stykke tid, men vi ser ud til at have glemt, hvad Naomi Klein gav os med sin bog for ti år siden Intet logo ville sige. Og det meste af tiden foregår i Pakistan, og det er børnearbejde alligevel, så vi er ligeglad med så meget. Dette bringer nu de italienske producenter af luksusjeans lidt problemer. Til deres produkter som fremstillet i Italien selvfølgelig kan de ikke få denne del af produktionen udført i Pakistan. Men måske vil de lade italienske luksusfirmaer, der nu er store inden for designerjeansbranchen, gøre det beskidte arbejde hos kineserne, der allerede er blevet en økonomisk faktor i Italien.
Designer-jeans eksisterede allerede i firserne, da amerikanske virksomheder som Jordache og Gloria Vanderbilt kom med ideen om at sy store firmalogoer på deres billige jeans og sælge dem til en høj pris. Men designer jeans fra de sidste par år er noget andet. Dyreste og bedste japanske stoffer og angiveligt (så Jacob Cohen) håndsyet. Og hø dyre. Mine nye Jacob Cohen jeans koster 299 €. Desværre for Michael Rieckhofs skyld købte jeg det ikke hos Kelly, men købte det på eBay. For 39 €. Prisen er OK. En uge senere red djævelen på mig, og jeg købte en anden. Hos en østrigsk forhandler, hvor ingen tilbyder (på eBay er der krig mellem Tyskland og Østrig). For seks euro (plus 13,80 porto) var det min, utroligt.
Og skrædderen rundt om hjørnet skar det fra den ene dag til den næste. Jeg må bare nævne det, fordi det er virkelig godt. På den ene side er parret Yesilyurt ekstremt pænt, og på den anden side er Mr. Yesilyurt en mester med en nål og tråd. For mange år siden sydede jeg en foring i forbukserne i en Savile Row-dragt uden at slå et øjenlåg. Fordi der er virksomheder i Savile Row, der mener, at forede bukser er noget for italienske sissies. Hvis du blev forvist til Gordonstoun af dine forældre som barn, ligesom prins Philip og Charles, og din røv blev frosset i et uopvarmet soveværelse, så ville uforede bukser som O.K. være. Men jeg vil hellere bære foret bukser. Mr. Yesilyurt gjorde et godt stykke arbejde. Det kan også udmærket forkorte ærmerne på skjorter. Skærer dem ikke kun nederst, men flytter ærmespalten videre op med den lille knap. For øvrig kaldes denne lille knap på engelsk knap, hvilket jeg først indså, da jeg fandt en tysk tekst i den som en “gløveknap”. Yesilyurt skræddersyet er i Kiel på hjørnet af Esmarchstrasse og Feldstrasse, overfor Weinhaus ➱Tiemann, hvor toute la Kiel køber sin vin. Har også en parkeringsplads foran hus (Selvfølgelig også Tiemann).
Jeg har vidst, at mærket Jacob Cohen eksisterer siden 1980’erne, fordi jeg abonnerer på det italienske L’Uomo Vogue havde. På det tidspunkt var de ikke noget specielt, ikke et ønske om ønske. Og ikke så dyrt. Det gjorde det klart for et år siden relancering lavet og orienteret mod toppen. Jeansene er derefter fuldstændigt brolagt med etiketter indeni, har sølvbelagte nitter og knapper. Og med enhver model får du lommetørklæder, sytråd og en pimpsten til slibning. På siden af mænds outfitter Braun i Hamborg står det: Højdepunktet er den syede Jacob Cohen-etiket lavet af ægte pony-pels. men Hej, et højdepunkt. Hvilke trivialiteter du overpris med olabukse kan sælge! Ordet olabukse er norsk, pænt ord. Jeg fandt på nettet, hvor nogen forsikrede, at Jacob Cohen verdens bedste olabukse gør. Højdepunktet lavet af ponyhud er selvfølgelig allerede slukket. Først adskiller den alligevel efter et par vaske. For det andet vil jeg ikke blive spurgt af Wanda og Carlo: Er en pony dræbt for dine bukser?? Men ellers er jeansene gode, endda meget gode. Den anden (den til seks euro) sidder ikke så godt, fordi det er en anden model med et andet snit, men hvad kan du bede om seks euro? Hos Aldi koster jeans 9,99 € (og nogen fortjener også).
Jacob Cohen er ikke de eneste, der haster derude i markedssegmentet til € 299, der er stadig True Religion, Seven for all Mankind, PRPS, Adriano Goldschmied og deres navne. Nogle er naturligvis mere eksklusive end andre. Af de 172.806 herre-jeans på ebay er 783 fra True Religion og 551 fra Seven for hele menneskeheden, men kun to fra Jacob Cohen. Adriano Goldschmied er allerede tilgængelig fra Conleys. Hvis du landede der eller optrådte i stort antal på YOXX, er du ikke længere eksklusiv. Hvad der naturligvis er meget eksklusivt er at betale $ 60.000 på ebay for en 155 år gammel Levis (ovenfor). Oprettet en anonym japaner i 2005. Forhåbentlig passer det. Ellers kan jeg hjælpe med adressen på en meget god skræddersyningsbutik (se ovenfor!). Japanerne er alligevel skylden for alt. Et firma som Kurabo (grundlagt i 1889) har sine gamle væve til det ring denim aldrig sorteret, det lønner sig, når der kræves bedre kvaliteter. Senere købte japanerne de gamle væve fra amerikanerne for at passe dem selvage denim så lavede de de første rigtig dyre jeans ud af den. Såsom virksomheden Evisu. Er det ikke tilfældigt evisu er pengenes gud på japansk.
At købe en Levis 501 (selvfølgelig stadig en stor E) af den bedste denimkvalitet i Bremen i 1950’erne var ikke noget problem. Vi var ikke en amerikansk enklave længere, men amerikanerne var stadig der, de kunne godt lide det havn i indskibning Giv ikke op Bremerhaven (hvor Elvis ankom). Og der var også nok butikker, der solgte hær overskud forhandles. Blå jeans var stadig ikke et dominerende tøj. Kan ses på alle fotos fra denne periode. Og jeg havde kun denne ene Levis 501, intet sekund. Men på grund af dens kvalitet varede det forbavsende længe. Jeg havde chinos, corduroy og flanellbukser med det kommer en gennem livet. Jeans var god til at sejle, det indrømmer jeg. Men du har ikke rigtig brug for det.
Levis har bemærket dette i flere år nu, som er i en alvorlig krise. Japanske lavprisselskaber, der kæmper mod hinanden på det japanske marked og kaster jeans på markedet for € 5,10, kæmper også en meningsløs kamp mod den kinesiske konkurrence. De kan undergrave dette med børnearbejde og produktion i fængsler. Der er intet i verden, som en mand ikke kan forværre og sælge lidt billigere, og han, der kun vurderer pris, er den mands lovlige bytte. Rushkin siges at have sagt det (det er ikke så sikkert), men Ruskin eller ej, sætningen forbliver sand. Hvad der er sket siden sweatshops af den victorianske periode og Thomas Hoods Song of the shirt ændret? den tegneserie deroppe er fra vejen Punch af 1845.
Da jeg ikke længere passer til min gamle 501, begyndte en odyssey for mig. Eller en gral søgning efter de rigtige jeans. Hver gang du fandt en der passede godt, lidt senere var modellen væk. Princippet om planlagt forældelse gælder intetsteds som på jeansmarkedet. Det tager kun år at vise, hvor gode jeans er. Har du nogensinde lagt mærke til, at når mænd taler om jeans, bruger de altid fortiden? I sætninger som: Den pepe, jeg havde da, var god. De overpris designer jeans (og alle de andre mærker, der blev berømt for at blive båret af Brad Pitt i sidste uge) er naturligvis ikke en reel økonomisk faktor. Måske er de bare skumringen af guderne i krisen for jeansbranchen. Jeg har naturligvis bidraget til krisen. Fordi jeg kun har købt mine jeans i en brugt butik i årevis.
Og endelig har jeg et andet musiktips: det tyrkiske rockband, BANDISTA, der kæmper højlydt og kraftigt mod de forhold, under hvilke jeans fremstilles i Tyrkiet, får sit næste optræde den 30. juni i Hannover.
Relaterede emner
-
Sider søndag 21. juni 2015 Kiton / Chiton Virksomheden Kiton blev grundlagt i 1956 af Ciro Paone og Antonio Carola under navnet CIPA (fra…
-
Sider onsdag 18. december 2019 Latinelærer Antallet af studerende, der vælger latin som andet fremmedsprog, falder og alligevel…
-
Lyserød rød lille verden: patchwork skildpadde til børn lavet af gamle jeans
For længe siden opdagede jeg en lappedejlsskildpadde til at sidde i et magasin til små dværge. Desværre har jeg mønsteret…
-
Vi er Susi og Franz og har boet sammen med dig i kirketårnet siden sommeren 2016! Nogle gange går vi forbi samfundskontoret og fortæller Sonja hvad…