Pålæggelsesloven – mindre byrde for forældre, der kræver børnepasning

I fremtiden vil børn af forældre, der har behov for pleje, kun blive involveret i hjemmepleje fra en årlig indkomst på € 100.000. Kommunerne frygter, at de forbliver på en stor del af omkostningerne.

Af Manfred Götzke

Hør vores bidrag i Dlf Audiothek

Mere om emnet

Lindre pårørende under pleje "Jeg ser stor accept i samfundet"

Ines Verspohl fra VDKs sociale forening kender godt bekymringerne for børn, hvis forældre er på plejehjemmet. Pårørende kommer gentagne gange til deres forening for at få råd, efter at et brev fra kommunen var i kassen. Med en anmodning fra socialvæsenet: hvor mange penge har du til rådighed?

"De kommer til rådgivningskontorerne med os, har denne anmodning fra socialvæsenet og skal nu afsløre alt; Den store frygt er naturligvis: skal jeg sælge mit hus, kan mine børn stadig studere, hvor meget skal jeg betale nu? Alt det her kundeemner tvister mellem søskende, spændinger med forældrene."

Frygt for økonomisk overbelastning

Hvis personer, der har behov for langtidspleje, ikke kan eller ikke har det personlige bidrag til pleje af deres hjem, fordi pensionen er utilstrækkelig, og aktiverne er opbrugt, dækker den respektive kommunes sociale velfærdskontor initialt omkostningerne. Hun kan derefter få pengene tilbage fra børnene. Under alle omstændigheder, hvis de er mere end et bestemt beløb hver måned "justeret nettoindkomst" har til rådighed. Det er i øjeblikket mindst 1.800 euro pr. Måned for en enkelt person.

Det beregnes således: indkomst minus visse poster. Men hvad der kan trækkes har altid været kontroversielt, siger Verspohl: "Det var virkelig op til kommunen. Der var kommuner, der ikke spurgte, og der var kommuner, der virkelig spurgte alle. Og så var spørgsmålet altid: hvad kan jeg sælge? Så jeg kan allerede trække noget fra min indkomst, for eksempel vedligeholdelse til egen Børn, hjemmebetalinger, egen pensionsopsparing. Og hvad der blev anerkendt, og hvad der ikke var, var altid meget, meget kontroversielt, og indtil videre har der altid været forskellige værdier mellem kommunerne."

Usikkerhed, usikkerhed, frygt for overdrevne økonomiske krav – alt dette skal nu ændres ved den nye lov. Og det er en god ting, siger Verspohl, der leder den socialpolitiske afdeling ved VDK.

"Fordi princippet om social forsikring, som vi har det i Tyskland, burde være, at du er dækket af social sikring. Og at det ikke betyder noget, hvor mange børn du har, og om du har velfortjenende børn. Derfor har vi pensionsforsikring, og det er derfor, vi har langvarig plejeforsikring."

Ifølge det føderale ministerium for sociale anliggender vil omkring 275.000 slægtninge blive lettet fra 1. januar 2020. For da gælder en simpel regel: Kun hvis pårørende tjener mere end 100.000 euro brutto om året – inklusive lejeindtægter eller indkomst fra investeringsindtægter – vil byerne være i stand til at inddrive omkostningerne fra deres pårørende i fremtiden. Dette aflaster 90 procent af børnene til forældre, der har behov for pleje.

Kommunerne forbliver en stor del af omkostningerne

Omvendt betyder det at lindre byrden for pårørende, at kommunerne forbliver en stor del af omkostningerne. Og det er et problem, siger Helmut Dedy, daglig leder af den tyske byforening.

"Koalitionen sagde engang i koalitionsaftalen, hvem der betalte for ordren. Og det betyder faktisk oversat: Hvis vi gør noget som en føderal regering, er vi nødt til at gøre det økonomisk stå. Den føderale regering fratager imidlertid ikke, men aflaster de pårørende og byrder byerne. Som et resultat har vi mindre anvendelse. Med hjælp af pleje på forhånd kan vi få det tilbage – og det kan vi gøre i mindre grad."

Antallet af mennesker, der har behov for pleje, øges

Reformen vil koste kommuner 500 millioner euro om året, forudsiger Dedy. Tendensen stiger: "Vi ved, at omkostningerne ved pleje stiger, og vi har siden Prognos-studiet kendt, at antallet af mennesker, der har behov for pleje, vil stige markant. Så det er relativt tydeligt, at kurven stiger."

Også fordi loven vil ændre adfærd hos dem, der har behov for pleje, siger Dedy.

"Selvfølgelig kan jeg være mere villig til at optage en plads i hjemmet eller pleje, hvis jeg ved, at jeg ikke behøver at lægge byrder på mine pårørende. Disse adfærdsændringer vil også blive reflekteret igen, så vi i fremtiden forventer, at byer bliver belastet med mere end en milliard om året."

Den føderale regering ønsker at evaluere, hvor meget reformen faktisk vil koste kommunerne, men først i 2025. Grundlæggende kan loven kun være et første skridt hen imod en vidtrækkende reform af plejefinansiering, er Dedy og Ines Verspohl enige om.

Dedy: "De vigtigste spørgsmål er: hvor kommer pengene fra, hvad der er muligt med hensyn til bidrag til plejeforsikring og hvor skal skattetilskuddet anvendes, hvis relevant."

Verspohl: "Du bliver nødt til at starte fra bunden og komme væk fra dette princip om delvis omkostning. Du bliver nødt til at oprette sygeplejeforsikringen igen og oprette en fuld sygeplejeforsikring."

Politik er ikke så langt. Men først og fremmest tager den nye lov nogle af bekymringerne væk fra børnene til afhængige forældre og betyder også, at gamle mennesker ikke længere behøver at bekymre sig om at tynde deres børn med hjemmepleje.

Relaterede emner

Like this post? Please share to your friends:
Christina Cherry
Leave a Reply

;-) :| :x :twisted: :smile: :shock: :sad: :roll: :razz: :oops: :o :mrgreen: :lol: :idea: :grin: :evil: :cry: :cool: :arrow: :???: :?: :!: