Omsorg og migration i Europa
I mange husstande i Tyskland, hvor folk er plejet, arbejder hjælpere fra Central- og Østeuropa. Hvad er rammebetingelserne for en lovlig ansættelse?
Ifølge en EU-undersøgelse fra 2008 ønsker ni ud af ti europæere ikke at blive plejet i en boligfacilitet. Af de i øjeblikket over 2,3 millioner mennesker, der har behov for pleje i Tyskland, er over to tredjedele i stand til at imødekomme dette ønske: 69 procent plejes normalt hjemme hos familiemedlemmer. Kun knap en tredjedel (555.000) trækker udelukkende og udelukkende på ambulante tjenester. 1
Med det stigende antal ældre vil antallet af mennesker, der har behov for pleje, fortsætte med at stige i de kommende år – forudsat at levestandarden fortsat er høj. 2 Det forventede antal mennesker med behov for pleje i Tyskland varierer afhængigt af scenariet. Med moderat vækst forventes skøn på tre millioner i 2030. 3
Antallet af ansatte i sygeplejesektoren er også steget i de senere år – på trods af den økonomiske krise. 4 Samlet set dækker denne stigning dog ikke efterspørgslen. 5 I 2010 var der ca. 800.000 sygeplejersker 6, med andelen af personer med migrantbaggrund, bortset fra hvad man ofte troede, under deres andel af befolkningen. Ifølge statistikker fra Federal Employment Agency er mindre end fire procent udlændinge. Deres andel af befolkningen er lige under ni procent. Andelen af geriatriske sygeplejersker med migrationsbaggrund ser ud til at være relativt høj på 18,3 procent 7, men svarer ikke til andelen af denne gruppe af mennesker på mere end 20 procent af den erhvervsaktive alder.
Andelen af rekrutterede arbejdstagere er minimal: I 2010 blev der kun tildelt 116 arbejdstilladelser til ikke-EU-plejere og 2357 arbejdstilladelser til ufaglærte og kvalificerede arbejdstagere fra de nye EU-lande.
Manglen på kvalificerede arbejdstagere påvirker ikke især de industrialiserede nationer med deres aldrende samfund, men de fattige stater i Europa og de afrikanske og asiatiske lande, hvorfra menneskelige ressourcer er flyttet i stor skala. 8 Der er også et stigende antal kvalificerede arbejdstagere fra Tyskland med estimater på 1000 pr. År. 9 Ved rekruttering af plejepersonale konkurrerer Tyskland med andre lande, som ligesom Schweiz, Sverige eller Luxembourg dækker en stor del af deres plejepersonale gennem rekruttering og tilbyder en bedre arbejdsvilkår end Tyskland.
Arbejdsplads husstand: et uformelt jobmarked
Hjemme- og plejearbejde betragtes som familiearbejde. Overførslen af dette arbejde til lønnet arbejdskraft er ikke indlysende i Tyskland og opfattes af mange kvinder som en personlig fiasko. Livets virkelighed gør det imidlertid mere og mere nødvendigt og økonomisk muligt ikke at udføre dette arbejde selv. På trods af stigende efterspørgsel er det som et typisk kvindearbejde værdsat og dårligt betalt. En konsekvens er, at det næppe betragtes som en del af det almindelige arbejdsmarked. Hele arbejdsmarkedssegmentet er i et gråt område: omkring 4,5 millioner private husstande arbejder sort. Det er ca. 95 procent af det samlede volumen. 10
Pleje af dem, der har behov for pleje, overtages næsten udelukkende af ansatte fra udlandet for at sikre den ønskede pleje. Disse bor normalt i husholdningen (såkaldte live-ins) og er tilgængelige mere eller mindre døgnet rundt. Næsten alle dem er ulovligt arbejde, estimaterne taler om omkring 150.000 til 200.000 ansatte. I 2008 var der kun 1712 lovligt rekrutterede kvinder fra udlandet. I 2009 var der 1571 og 2010 1948 nye ansøgninger. 11
Juridiske rammer
Størstedelen af ansatte i husholdninger, der har behov for pleje, er kvinder fra Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Rumænien eller Bulgarien – dvs. EU-borgere, hvis ansættelse også ville være lovligt muligt. Kun for rumænere og bulgarere er der begrænsninger på adgang til arbejdsmarkedet indtil 2014.
Omsorg for mennesker, der har behov for pleje af selvstændige EU-borgere
Alle EU-borgere – inklusive medlemmer af alle nye EU-stater – kan oprette en virksomhed i Tyskland i overensstemmelse med de samme regler som tyskere (etableringsfrihed). For så vidt fordelene ved hjælp er i husstanden, eller det hovedsageligt kommer til stede, er en stort set ureguleret aktivitet mulig. Ved pleje døgnet rundt skal det dog bemærkes, at det ifølge tidligere retspraksis næsten altid er et spørgsmål om falsk selvstændig erhverv, da de ansatte typisk kun arbejder for en klient, er bundet af instruktioner og ikke har nogen iværksætterrisiko. 12 Der er en risiko for klienterne ved at betale sociale bidrag, og der er en trussel om skatteunddragelsesprocedurer.
Pleje af mennesker med behov for pleje hos udbydere i andre EU-lande
Mange centraløsteuropæiske agenturer, der tilbyder hjemmebaseret pleje, er afhængige af friheden til at levere tjenester og sende arbejdstagere til deres hjem. Deres fordel er, at virksomhedens hovedkontor ikke er beliggende i Tyskland, og de sociale standarder stort set gælder for loven i hjemlandet. Selv med udstationerede arbejdstagere skal den tyske erhvervssikkerhed og -sundhed, dvs. arbejdstidsloven, den lovbestemte ferieberettigelse og retten til fortsat sygeløn i tilfælde af sygdom overholdes.
Siden august 2010 gælder den sygeplejerske minimumsløn 13 med en timepris på 8,50 € i de vesttyske stater og Berlin og 7,50 € i Østtyskland. Mindsteløn gælder dog kun, hvis der i det mindste leveres grundlæggende plejeydelser og ikke primært rent husholdningsrelaterede eller almindelige plejeydelser. 14
Problemet med denne model er, at friheden til at levere tjenester kun dækker aktiviteter, der kun udføres af udbyderen i sit hjemland og i Tyskland. Udbuddet af langvarige tjenester er ikke dækket af tjenesten, men af etableringsfriheden.
EU-borgere (som ansatte)
De personer, der har behov for pleje eller deres pårørende, kan også fungere som arbejdsgivere selv. Medarbejdere fra Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovenien, Den Slovakiske Republik, Den Tjekkiske Republik og Ungarn har fuld fri bevægelighed for arbejdstagere siden 1. maj 2011 (artikel 45 TEUF 15) og har været i stand til at arbejde i private husholdninger siden da vil.
Borgere i Rumænien og Bulgarien har indtil 31. december 2013 kun begrænset adgang til beskæftigelse. Men dette betyder overhovedet ikke et forbud mod at ansætte. De kan arbejde som husstandshjælpere i private husstande for personer, der har behov for pleje i Tyskland (§ 21 beskæftigelsesforordninger). Ud over huslige aktiviteter har de også lov til at yde nødvendig daglig plejehjælp. Behovet for pleje skal bevises, men ikke at arbejdstageren har de rette kvalifikationer eller tilstrækkelige tyske sprogfærdigheder. 16
Den private arbejdsgiver skal registrere arbejdstageren og overholde gældende medarbejderbeskyttelsesregler.
Meddelelser
Arbejdsgiveren er ansvarlig for at registrere og er ansvarlig for at betale skatter og sociale bidrag. Oplysninger kan fås fra Federal Employment Agency 17 eller Consumer Centers. 18
Hvis den sociale sikrings- eller handelsretlige rapportering, bidrag eller registrering forpligtelser eller skatteforpligtelserne ikke er opfyldt, er det ulovligt arbejde (§ 1 Abs. 2 nr. 1 ulovligt arbejdsret) Den udeladte kildeskat er skatteunddragelse (§ 370 nr. 2 AO). Manglen på at betale socialsikringsbidrag som en del af ulovligt arbejde er en kriminel handling som en benægtelse og underslag af lønninger (§ 266a StGB). 19 Bidragene skal efterfølgende betales fuldt ud.
arbejdstid
Arbejdstidsloven (ArbZG) finder anvendelse. Private husholdninger er kun fritaget for dette, hvis medarbejderen bor sammen med den person, der er betroet den person, der er betroet husstanden og er ansvarlig for at opdrage, pleje eller pleje dem, som f.eks. Tilfældet med SOS-mødre. Anvendelsen af denne undtagelse til hjemmepleje for dem, der har behov for pleje, mislykkes regelmæssigt på grund af manglen på udenrigsstøttearbejdere.
Den maksimale ugentlige arbejdstid er begrænset til et gennemsnit på 48 timer (§ 7 Abs. 8 ArbZG), en daglig hviletid på mindst elleve timer skal overholdes (§ 5 Abs. 1 ArbZG). I diskussionen er, om den konstante tilstedeværelse i husstanden for mennesker med behov for pleje overhovedet handler om arbejdstid. I henhold til EF-Domstolens praksis er perioder, hvor arbejdstageren er på et af arbejdsgiveren bestemt arbejdssted, i princippet arbejdstid, selvom arbejdstageren kan hvile i løbet af ikke-brugen (standbytid). 20 Det er endnu ikke besluttet af den højeste ret, om den konstante tilstedeværelse af hjælpere til husholdningerne blot er vagt – og ikke arbejdstid. På den anden side hævdes det, at grundlaget for ansættelsesforholdet netop er behovet for en konstant tilgængelig arbejdsstyrke, og at arbejdsgiveren kræver den permanente tilstedeværelse på stedet.
løn
Borgere i Rumænien og Bulgarien kan kun udstedes en arbejdstilladelse, hvis de ikke er ansat på mindre gunstige arbejdsvilkår end sammenlignelige tyske ansatte (§ 39, stk. 6 sammenholdt med § 39, stk. 2, opholdslov). 21 Vederlaget til husstandshjælpere, der ansættes i henhold til § 21 i ansættelsesforordningen, følger enten tolden for husholdningsøkonomien og ligger mellem 1295 euro (Bremen) og 1499 euro (Berlin). For mad og indkvartering skal der indstilles op til 407 euro. Hvis plejen er i forgrunden, er mindsteløn på 8,50 Euro (vest) eller 7,50 euro (øst).
For andre EU-borgere er det tvivlsomt, i hvilket omfang selv private husstande er bundet af disse retningslinjer. Under alle omstændigheder kan lønnen ikke være mere end en tredjedel under den sædvanlige løn baseret på kollektive aftaler, ellers er den umoralsk og i stedet skal den sædvanlige løn betales. 22
Kvaliteten af arbejdet: (k) et emne?
Det ulovlige arbejde i hjemmepleje skyldes derfor ikke et forbud mod udlændinge. Meget vigtigere er de usædvanlige bureaukratiske krav, som arbejdsgiverens stilling stiller. Et andet aspekt er omkostningerne: Med plejeydelsen månedligt er der mellem 225 og 685 euro til rådighed; kombineret med naturalydelser stiger den økonomiske mængde lidt. Omfattende hjemmepleje leveret af betalte tjenesteudbydere kan ikke finansieres over plejehjælpsfondene.
Ifølge en undersøgelse, der blev foretaget i 2011, var 21 procent af de adspurgte parat til at ansætte en udenlandsk plejeperson for at bo hos deres pårørende af omkostningsgrunde. For ejendomsejere (n) n var kvoten lidt over. I henhold til en undersøgelse fra 2007 ville 54 procent af de adspurgte bruge (ulovlig) østeuropæisk plejehjælp for at undgå omkostningerne ved pasienter. 47 procent ville privat organisere plejen for at bevare arven. 24
Efter en undersøgelse af kvaliteten af rekrutteringsbureauer af Stiftung Warentest kan hver ellevte hjemmehjælp ikke kommunikere med den person, der passer på. 25 Pleje af dem, der har behov for pleje, lever også fra kommunikation. I hjemmepleje synes det at være acceptabelt, at ufaglærte eller halvkvalificerede arbejdere påtager sig reelt sygepleje. Selvom der søges mennesker med sygeplejeerfaring, er en passende erhvervskvalifikation af assistenterne i mellemtiden sjælden. Træne styrker vandrer næppe til Tyskland for sort arbejde, men har bedre muligheder. 26
De fleste arbejder under told
Næsten alle udenlandske indenlandske hjælpere arbejder under told. Ekstrapoleret til den reelle arbejdstid modtager de personer, der betaler for told, kun en mindsteløn. Arbejdstagerrettigheder, såsom betalt orlov eller fortsat sygefrihed, falder ved vejen. Hvis de berørte bliver syge, er plejen vanskelig, fordi de ofte ikke kan falde tilbage på en sundhedsforsikring. Selvom der også er et obligatorisk medlemskab i den lovpligtige sundhedsforsikring for ulovligt arbejde. Krav kan imidlertid ikke realiseres uden at afsløre ulovligt arbejde og heller ikke med personer i lovlig indvandringsstatus. Af samme grund er ulykker også problematiske. Der findes krav fra den lovbestemte ulykkesforsikring, men brugen af dem kunne afsløre det ikke-erklærede arbejde. Nødvendige behandlinger udelades eller udsættes til et af hjemmeværelserne.
Der er næppe nogen bevidsthed om uretfærdighed fra arbejdsgivere: I en undersøgelse af Stiftung Warentest 27 kritiseres det, at en slap håndtering af loven dominerer. For eksempel er der en mangel på bevidsthed om, at den udenlandske styrke ikke blot skal være i aktion døgnet rundt.
Måneskin i husholdningen sker med samfundets tolerance. Dette er berettiget af det faktum, at der ikke er nogen juridiske løsninger. Som nævnt ovenfor er dette ikke sandt. Alternativer til sort arbejde bliver ofte ikke kontrolleret eller afvist generelt som for dyre og / eller for komplicerede.
den "pris" for det billige, ikke-erklærede arbejde i de nødlidende husholdninger, det samfund, der i sidste ende betalte, er stort: det er devalueringen af de trængende, arbejderne (i) og plejen. En nytænkning er nødvendig.
Related Posts
-
Børnetilskud: hvad er min? ☝ omfattende guide
Børnetilskud: Hvad er min? Børn koster en masse penge. Denne kendsgerning er uden tvivl og viser sig i familiens økonomi hver måned. Derudover skal…
-
Ikke moren – hvorfor vi besluttede os mod krybben
Ikke moren – hvorfor vi besluttede os mod krybben ”Og i hvilken krybbe er Aric registreret?” Dette spørgsmål kom ofte op, efter at jeg annoncerede min…
-
Ægteskab: hvad ægteskab ægteskab betyder
Ægteskab – Hvad du skal vide som ægtefælle Hvad betyder et ægteskab?? Tre breve – ægteskab – udtrykker det, der kendetegner parekseksistens. Ægteskab er…
-
Dr. Som litterærvidenskabsmand er Thomas Tillmann en reel nybegynder inden for rådgivning. I mellemtiden har han været i lærings- og uddannelsessektoren…