OECD undersøgte 30 milliarder euro for lidt til uddannelse – om året
Yderligere udgifter ville være nødvendige, især i folkeskoler.
Berlin "Tyskland bliver nødt til at lægge omkring 30 milliarder euro mere i uddannelse hvert år for endda at nå det gennemsnitlige niveau for de industrialiserede lande," sagde lederen af OECD-kontoret i Berlin, Heino von Meyer, tørt. Fordi Forbundsrepublikken i øjeblikket lægger 4,3 procent af bruttonationalproduktet (BNP) i uddannelse – på tværs af OECD er det 5,2 procent, sagde han, da han præsenterede den seneste OECD-uddannelsessammenligning. Gabet på ca. et procentpoint er vedvarende i et årti.
I betragtning af den stigende andel elever med indvandrerbaggrund og flygtninge ville Meyer have behov for yderligere udgifter i skolesektoren, især i folkeskoler, "hvor det afgørende kursus er sat". Der er behov for meget mere socialpædagoger her. Det kan heller ikke være, at folkeskolelærere tjener markant mindre end dem på gymnasierne. Mens tyske lærere samlet samler toplønninger samlet set i en OECD-sammenligning, er grundskolelærere under gennemsnittet. Også af denne grund lider grundskoler i øjeblikket mest ifølge den stigende mangel på lærere ifølge uddannelsesministrene.
Tyskland er rost for den 37 procent store OECD-andel af universitetsuddannede i myntfagene, dvs. matematik, datalogi, naturvidenskab og teknologi, der danner grundlaget for teknologilokaliseringen. Kvinder udgør dog stadig mindre end en fjerdedel af ingeniørerne – det er betydeligt mindre end gennemsnittet.
Udgifterne til universiteterne er samlet set vokset, men langt langsommere end antallet af studerende. Investeringen pr. Indbygger er derfor faldet med 11 procent på kun fire år, kritiserer OECD. Præsidenten for universitetets rektorkonference, Horst Hippler, kræver derfor: "Grundlæggende finansiering af universiteterne skal endelig konsolideres". På trods af hurtigt stigende studerendes antal – fra 1,8 til 2,76 millioner siden 2000 – stagnerede investeringer i universiteter til 1,2 procent af BNP. "Det betyder, at vi stadig ikke kun hænger bag USA eller Canada, men også bag Storbritannien, Japan, Frankrig og Rusland," sagde Hippler.
Tyskland bruger lidt mere pr. Studerende end OECD-medlemslandene i gennemsnit. Men hvis man udelukker investeringerne i forskning og udvikling på universiteter, er de stadig 9.300 $ om året – og dermed næsten ti procent mindre end gennemsnittet på 10.300 $.
"12 milliarder euro til uddannelse" – Sådan ønsker Schulz at bruge skatteoverskuddene
OECD ønsker ikke at blande sig i debatten i Tyskland, der har været hård i årevis, om en påstået ”akademisk galskab” og konkurrencen mellem erhvervsuddannelse og akademisk uddannelse. I sidste ende var det "uanset om mester eller mester, om læretid eller gymnasium," sagde von Meyer, niveauet var afgørende. Fordi fordelene ved en tertiær grad er betydelige: Voksne med en grad eller højere erhvervsuddannelse, såsom master eller teknikere, tjener i gennemsnit 66 procent mere end dem med erhvervsuddannelse..
Tyskland er presserende nødt til at tilføje mere, "advarer von Meyer, fordi de lavtkvalificerede jobmuligheder fortsat forværres. Også i Tyskland har 13 procent mere end hver ottende har 25- til 34-årige hverken en erhvervsmæssig kvalifikation eller et gymnasiumseksamen. Dette er mindre end OECD-gennemsnittet, men markant mere end i andre lande med dobbelt erhvervsuddannelse som Østrig eller Schweiz ifølge OECD.
Den industrialiserede landorganisation tager ikke kun hensyn til den økonomiske situation, men også sundhedssituationen. Det vides, at lavindkomstindtægter har en tendens til at være syge i gennemsnit og dø tidligere. For første gang i år har OECD inkluderet odds for dem, der er plaget af depression i deres sammenligning. Den internationale sammenligning er ikke interessant, siger von Meyer, fordi kulturelle forskelle spillede en stor rolle her. Den nationale sammenligning er afgørende: Ifølge dette lider otte i Tyskland Procent af Mænd med en tertiær grad, dvs. studier eller en videregående uddannelse, ifølge deres egne udsagn om depression – med dem, på den anden side 16 procent, der hverken har en læreplads eller et gymnasiumseksamen. Værdierne for kvinder er ti og 18 procent.
Relaterede emner
-
Uddannelse: Indien introducerer obligatorisk skolegang
Uddannelse Indien introducerer obligatorisk uddannelse Helmut Hauschild indiske slumboere: børn skal gå i skole. NY DELHI. Indiens nye regering har som…
-
Ikke nok tid til familien: hvorfor forsømmes børn altid??
Ikke nok tid til familien: hvorfor forsømmes børn altid? 24. juli 2018 – 16:04 Ikke nok tid til familien – hvorfor er det? En nuværende…
-
Børn – (uddannelse) – vores fremtid
Børn skal få to ting fra deres forældre: rødder og vinger. Det var, hvad Johann Wolfgang von GOETHE mente for længe siden. Vinge betyder:…
-
Dine donationer til bedre uddannelse i Tyskland
Med dine donationer styrker Uddannelsesfonden den bedste uddannelse Det donationsfinansierede Uddannelsesfond ønsker en retfærdig og mangfoldig uddannelse for alle…