Lungerne – gasudvekslingsorgan
Billede: "De største åndedrætsstrukturer spænder næsehulen til membranen." Af Phil Schatz. Licens: CC BY 4.0
Hvor er lungen??
De parrede lunger fylder de også parerede pleurahuligheder (Cavitas pleura) helt på begge sider. De to pleurale hulrum er placeret til højre og venstre for mediastinum. Udvidelsen til ryggen er op til brysthvirvelsøjlen, ventrale er de to pleurale hulrum foran perikardiet. På grund af hjertets og perikardiets asymmetriske placering er det venstre pleurale hulrum og dermed den venstre lunge lidt mindre end det højre.
På grund af den tætte kontakt mellem lungerne og hjertet, den såkaldte Impressio cardiaca, hvilket igen fører til et snit på fronten af venstre lunge (Incisura cardiaca). I den caudale ende af incisura cardiaca er lingula. Dette er en fjernelse af den øverste lob og findes kun på venstre lunge. Det uparrede mediastinum og de to pleurale hulrum er igen placeret i brysthulen (Cavitas thoracis), der ud over mave- og bækkenhulen (Cavitas abdominalis, Cavitas-bækkenet) hører til de tre store kropshulrum. Lungens omfang er respiratorisk afhængig med lungetippen (Apex pulmonalis) når altid ind i den øverste thoraxaperatur. Lungebasen (Base pulmonis) er tæt forbundet med membranen.
Lungens form og struktur
Billede: af Phil Schatz Licens: CC BY 4.0
Grundlæggende sondres der mellem højre og venstre lunge. Den venstre lunge består af to klud (Lobi superior og inferior pulmonis sinistri), som er adskilt fra hinanden af fissura obliqua. Den højre lunge består til gengæld af tre lober (lobi superior, medius og inferior pulmonis dextri). Underinddelingen udføres af Fissura obliqua og Fisura horizonis pulmonis dextri. Disse sprækker strækker sig dybt ind i lungevævet og er ligesom lungens overflade foret med den viscerale pleura.
Den yderligere struktur er identisk i begge lunger. Man skelner mellem lungespidsen (Apex pulmonis), lungebasen (Base pulmonis), lungefladerne og lungemargenerne. Lungeoverfladen er dækket af en serøs hud, den viscerale pleura, og forekommer lyserosa i den sunde til grå. Afhængig af positionen og forholdet til brystkassen skelner man med lungefladerne (Facies pulmonis) mellem facies costalis, mediastinalis, membran og facies interlobar.
I området med mediastinale facetter forvandles den viscerale pleura til parietal pleura. Denne konvolut skaber en krækning, som i den forberedte lunge som Lungebånd bliver synlig. Mellem de to pleurale blade er det væskefyldte pleurarum (Cavitas pleuralis), som sikrer skift mellem de to Pleurablättern. Derudover er det negative tryk (-5 cm H)2O) i pleuralrummet sikrer, at lungerne forbliver faste og udfoldes i pleurahulrummet. Hvis dette tryk blev fjernet, ville lungerne kollapse efter dens elastiske gendannelseskraft (se Pneumothorax).
I midten af ansigterne er mediastinalis hilum pulmonis, ofte benævnt "Hilus". Dette repræsenterer indgangs- og udgangspunktet for bronkier og kanaler i lungen. Ved overgange af lungefladerne er lungemargenerne (Marginaler pulmonis). Margo anterior danner grænsen mellem costal og mediastinal ansigter. Ved krydset mellem Facies diaphragmatica til Facies costalis eller mediastinalis er Margo inferior.
Lungesegmenter (Segmenta bronchopulmonalia)
Ud over opdelingen af lungerne i lobes kan dette yderligere opdeles i individuelle segmenter. Klassificeringen resultat direkte fra forløbet af bronchialtræet (forklaring s.u.). I hvert segment kører centralt den segmentær og en segmentfilial af Lungearterie. Både venstre og højre lunger består af ti segmenter. På grund af det eksisterende kun på venstre lunge Incisura cardiaca segmentet VII er ofte så lille, at det tilskrives segmentet VIII.
Højre lunge | Venstre lunge |
Lobus overlegen |
- Segmentum apicale (I)
- Segmentum posterius (II)
- Segmentum anterius (III)
- Segmentum apicoposterius (I + II)
- Segmentum anterius (III)
- Segmentum lingulare superius (IV)
- Segmental lingular inferius (V)
- Segment lateral (IV)
- Segmentum medial (V)
- Segmentum superius (VI)
- Segmentum basal medial (VII)
- Segmentum basal anterius (VIII)
- Segmentum basal lateral (IX)
- Segmentum basal posterius (X)
- Segmentum superius (VI)
- [Segmentum basal medium (VII)]
- Sementum basal anterius (VIII)
- Segmentum basal lateral (IX)
- Segmentum basal posterius (X)
bronkial
Bronchialtræet begynder med opsplitningen af luftrøret i de to vigtigste bronchier (Bronchi principales) og tjener til at lede den befugtede luft hele vejen til alveolerne. Bronchialtræet er sammensat af en luftledende og en respiratorisk komponent.
den Bronchi principales, Lobar, segment, subegmental og Bronchioli terminaler tilsammen udgør den luftledende andel, hvorimod Åndedrætsvejr, den Ductus alveolaris og Sacculi alveolar hører til luftvejskomponenten. Strukturen viser en klar forskel i overgangen fra højkaliber-bronchier til de mindre bronkioler.
Bronchiens væg er stabiliseret af brusk klips, som mangler i bronchioles. Derudover omdannes det multi-række cilierede epitel til et enkeltlags prismatisk cilieret epitel. Fra bronchioli-terminalen, dvs. med begyndelsen af respirationsfraktionen, mangler bægercellerne. I stedet kan alveolerne findes på bronkialtræet.
den alveolerne repræsenterer små Aussackungen med en diameter på 150 – 500 mikron. Alveolerne er foret med to typer pneumocytter (Alveolære epitelceller). Type I-pneumocytter udgør det meste af epitelceller. De er tæt forbundet via Zonulae occludentes og dannes sammen med basalmembranen af endotelcellerne i de omgivende kapillærer Blod afgangsluftbarriere.
De større type II pneumocytter forekommer kun lejlighedsvis (= nicheceller) og danner overfladeaktive. Overfladeaktivt middel reducerer overfladespændingen på alveolerne og forhindrer det i at kollapse. Den samlede alveolære gasudvekslingsoverflade er mellem 100 og 120 m 2 .
Vaskulær forsyning til lungerne
på hilum Lungen er ind- og udgangspunkt for lungens kar. Afhængigt af funktionen skelner man mellem Vasa publica, ansvarlig for gasudvekslingen og Vasa privata til egenpleje af lungerne. Vasa publica inkluderer Aa. og V-pulmonales.
den Aa. pulmonales kommer fra lungestammen og leder det iltede blod fra højre hjerte til lungerne. Det iltede blod passerer over vv. pulmonales, som på niveauet af hilum forenes på hver side til to lungeårer, ind i det venstre atrium. Det skal bemærkes, at arterierne forgrener sig altid parallelt med bronchierne, mens venerne er intersegmentale, uafhængige af bronchierne.
Arterierne til forsyning af lungerne kaldes Rami bronchiale og kommer fra thoracal aorta (mere sjældent også fra den indre thoraxarterie). En del af udstrømningen af bronchiale rami sker via anastomisering med Aa. pulmonal og dermed via V. pulmonales. Resten flyder af via den tilhørende V. Bronchiales. En undtagelse er hilumnahen V. Bronchiales, der lige ind i V. azygos og efterlod i V. hemiazygos accessoria flyde.
Lymfatiske og nervesystemer i lungerne
I lighed med vaskulær forsyning trænger både lymfe og nervesystemer ind eller forlader lungens hilum. De vegetative nerver danner her plexus pulmonal, hvilket med N. vagus parasympatiske og over truncus sympatisk modtager sympatiske efferenter. Det parasympatiske nervesystem forårsager v.a. en bronchokonstriktion, hvorimod sympatikeren sørger for bronchodilation.
Derudover indeholder lungeplexus afferente vegetative fibre, der overvejende er afledt af bronchiale vægforlængelsessensorer. Med en stærk belastning hæmmer de ved hjælp af Hering-Breuer refleks åndedrætscentret. Den sensoriske innervation af parietal pleura er afhængig af dens placering. Omkostningsdelen (Pleura costalis) er over Nn. intercostales hvorimod mediastinal pleura af Phrenic nerv er indre. I modsætning til den parietale pleura er pleura visceralis ikke følsomt følsom.
Lymfedrenering af lungerne er opdelt i et overfladisk og et dybt system. Det overfladiske system modtager tilstrømning fra det subpleurale netværk og dræner direkte ind i Nodi lymphoidei bronchopulmonales hos Hilum. Om rutepunktet for Nodi lymfoid intrapulmonal I sidste ende fører dette også til det dybe system. Fra Nodi lymphoidei bronchopulmonales kommer lymfen videre til Nodi lymphoidei tracheobronchial overordnede og dårligere og endelig over Nodi lymphoidei paratracheal i trunci bronchomediastinal.
respiratoriske mekanik
I forbindelse med ekstern vejrtrækning sker der en rytmisk ændring i thoraxstørrelse. Det negative tryk i pleuralrummet tvinger lungerne til at følge disse volumenændringer i thorax. Som inspiration øger to mekanismer lungevolumen. Først udvidelse af thorax ved at hæve ribbenene gennem mellemsiddende muskler, og for det andet sænkning af membranen (membran). den recessus costodiaphragmaticus Pleuralhulen tjener som reserverum til udvidelse af lungerne i sammenhæng med inspiration. Det sikrer en betydelig forskydning af de nedre lungemargener til kaudalen. Et andet reservelokale er recessus costomediastinal som er placeret ved grænsen til den forreste brystvæg til mediastinum. den recessus phrenicomediastinalis mellem membranen og perikardiet er ikke et betydeligt reserveområde.
Billede: af Phil Schatz. Licens: CC BY 4.0
I modsætning til inspiration er udløb overvejende en passiv proces, der skyldes de elastiske gendannelseskræfter i lungerne og thorax. Kun ved tvungen udånding er ekspirationsmuskler involveret i at reducere thoraxstørrelsen hurtigere.
Inspirerende effektive åndedrætsmuskler | Ekspiratoriske effektive åndedrætsmuskler |
membran | M. subcostalis |
Mm. intercostalis externi | Mm. intercostal interni |
Mm. intercartilaginei | M. transversus thoracis |
Mm. serrate posterior superiores / underferiores | |
Mm. scaleni |
Billede: "Alveolært tryk ændrer sig i de forskellige faser af cyklussen. Det udlignes med 760 mm Hg, men forbliver ikke ved 760 mm Hg. "Af Phil Schatz. Licens: CC BY 4.0
Undersøgelse af lungerne
Undersøgelse af lungerne er en del af den kliniske del af medicinske undersøgelser. Ikke desto mindre bør der allerede gives en oversigt her.
Efter anamnese udføres den kliniske undersøgelse først:
inspektion | Cyanose? Brug af åndedrætsværnsmuskler? Bestemmelse af åndedrætsfrekvensen (standardværdi ca. 12-15 åndedræt / min) |
palpering | Thorax stabilitetskontrol (tryk påført fra kranial til clavicle på begge sider) |
percussion | Lungerne producerer en klanglyd, mens leveren og milten producerer en dæmpet bankelyd. Sådan kan de kaudale lungegrænser bestemmes. |
auskultation | Auscultation udføres altid i direkte sidesammenligning. Det normale fund er en vesikulær åndedrætslyd på begge sider. En svækkelse af vejrtrækningen kan f.eks. Bevis for en pleural effusion, en pneumothorax eller en kronisk obstruktiv bronkitis. Mens øget luftvejsstøj kan forekomme i forbindelse med lungebetændelse. |
udstødning | Afhængig af farve og konsistens er forskellige differentielle diagnoser mulige. Derudover er direkte kimdetektion mulig. |
I løbet af proceduren, billeddannelse for at bekræfte mistænkt diagnose, f.eks. en lungebetændelse, være nødvendigt.
sonografi | Bevis for en pleural effusion |
Røntgen | Repræsentation af lungen som radiolucent. Indikationer på patologier ville være lyn eller skygge. Vurdering af lungekarrene, fordypningen og placeringen af luftrøret. |
CT thorax | I lungevinduet differentieret udsagn om mulige pladsbehov, hævelse af lymfeknude eller lungefibrose mulig. |
Invasive mål, såsom en biopsi, bronchial skylning, kan udføres, f.eks. blive mistænkt for bronkial karcinom. Parameterne om lungefunktion undersøges i sammenhæng med spiroergometri.
Derudover giver nogle laboratorieparametre vigtige ledetråder til lungefunktion. Særligt bemærkelsesværdig er blodgasanalysen, med hvilken iltmætning af blodet fra både arterielt og venøst blod kan bestemmes.
lungesygdomme
pneumothorax
Af BruceBlaus. Når du bruger dette billede i eksterne kilder, kan det nævnes: Blausen.com-personale. "Blåt galleri 2014". Wikiversity Journal of Medicine. DOI: 10,15347 / WJM / 2014.010. ISSN 20018762. (Eget arbejde) [CC BY 3.0], via Wikimedia Commons
Afhængig af etiologien differentieres yderligere til en spontan, en traumatisk og en iatrogen pneumothorax. Spontan pneumothorax forekommer fortrinsvis hos unge astheniske mænd og er ofte forårsaget af sprængning af en subpleural emfysemblister. Klinisk manifesteres pneumothorax ved dyspné, skarpe smerter på den berørte thoraxhalvdel og asymmetrisk thoraxbevægelse (tilbagetrækning af den berørte side). En mulig komplikation er spændingspneumothorax, som fører til en mediastinal kommer til den sunde side. Som et resultat kommer det både til en komprimering af den sunde lunge samt til et handicap af den venøse tilbagevenden.
Lungebetændelse (lungebetændelse)
Lungebetændelse repræsenterer en akut eller kronisk betændelse i alveolær og / eller interstitielle lungevæv Det er en af de mest almindelige dødelige infektionssygdomme i industrialiserede lande. Der er flere måder, hvorpå lungebetændelse kan klassificeres:
- Patologisk-anatomisk: lokalisering og omfang
- Etiologi: infektiøse, fysiske / kemiske noxae, kredsløbssygdomme
- Klinisk: primær / sekundær lungebetændelse, akut / kronisk lungebetændelse
- Sted Oprindelsesland: ambulant (købt derhjemme), nosokomielt (mindst 48 – 72 timer efter indlæggelse)
Bronkial astma
Bronkial astma hører til Formenkreis af obstruktiv Lungesygdomme og giver en kronisk–inflammatorisk Sygdom i luftvejene. Betændelsen fører til en anfaldslignende dyspné som et resultat af en bronchial obstruktion. Denne bronchiale forhindring kan opnås ved hjælp af en metakolin–prøve provokeret og er klassisk forbundet med bronkial astma vendbar.
KOLS (kronisk obstruktiv lungesygdom)
I lighed med bronchial astma hører COPD til gruppen af former for obstruktiv Lungesygdomme. Obstruktionen er i modsætning til bronkialastma (s.o.) ikke vendbar. Åndedrætsstopet forløber normalt gennem årene og er forbundet med en patologisk inflammatorisk reaktion af lungen, f.eks. på kemiske noxae som nikotin (i 90% årsagen til KOL).
Kronisk bronkitis
Ifølge WHO forekommer kronisk bronkitis, når man er hos en patient i to på hinanden følgende år, i mindst tre på hinanden følgende måneder om året hoste + udstødning (= produktiv hoste) bestået.
lungefibrose
Lungefibrose er en af interstitielle Lungesygdomme forårsaget af en stigning i bindevævet i lungerne. Mulige årsager, der kan føre til sådan proliferation af bindevæv er f.eks. Inhalative noxae såsom uorganiske eller organiske støv, men også systemiske sygdomme som sarkoidose eller kollagenose.
lungekræft
Bronkialkarcinom er den mest almindelige årsag til kræftdød hos mænd og den tredje hyppigste årsag hos kvinder (efter bryst- og tyktarmskræft). Den vigtigste risikofaktor er nikotin forbrug (85% af lungekræft), hvor varigheden og omfanget af cigaretforbrug bestemmer lungekræftrisikoen. Et mål for denne risiko er de såkaldte pakkeår (engl. pack år), der består af antallet af daglige rygningspakker og rygår.
En anden risikofaktor er erhvervsdrivende kræftfremkaldende stoffer, hvor asbest med > 90% udgør flertallet. Foruden kræftfremkaldende stoffer er der også en genetisk disposition eller andre risikofaktorer som f.eks. Lunge ardannelse. Histologisk mellem småcellet Lungekarcinom (SCLC = "Lillecellet lungekræft") og ikke–småcellet Lungekarcinom (NSCLC = "Ikke-småcellet lungekræft"). Ikke-småcellet lungekræft er den mest almindelige af begge, og tegner sig for 85% af tilfældene, og kan yderligere opdeles i skællede, adenocarcinom, storcellet lungecarcinom, adenosquamous carcinoma, sarcomatoid carcinoma, carcinoid tumor og spytkirtel tumor.
Adenocarcinom er normalt placeret perifert og er den mest almindelige type lungekræft hos ikke-rygere. Squamøs cellcarcinom og småcellet lungecarcinom er overvejende lokaliseret centralt.
lungemetastaser
Mulige karcinomer, der kan danne metastaser i lungerne, er v.a. Tumorer hæmatogenet over Vena cava drys som Nyrecellekarcinomer, knogletumorer, leverkarcinomer eller karcinomer i hoved- og halsområdet. Lungekarcinomet metastaserer fortrinsvis i hjernen, leveren, binyrerne og knoglerne.
Populære eksamensspørgsmål om lungerne
Løsningerne er under kilderne.
1. Hvilket udsagn om lungens struktur er korrekt?
- Horizontalis pulmonis sprækker er til venstre
- Den venstre lunge består af tre lober
- Den venstre lunge er sammensat af 9 segmenter
- Hilum pulmonis er placeret på Facies diaphragmatica
- Incisura cardiaca er til højre
2. Hvor mange segmenter har den midterste lap i højre lunge??
- der er ingen midterste lap på højre lunge
- 1
- 2
- 3
- 4
3. Hvilken af følgende muskler er ikke en inspirerende åndedrætsmuskel??
- Mm. scaleni
- membran
- Mm. intercostalis externi
- Mm. intercartilaginei
- M. subcostalis
svulme
Pocket Textbook Anatomy, Cherry, J. og MA. – Thieme Verlag
Herold, G. og MA. Intern medicin (2015) – Gerd Herold Verlag
Prometheus, interne organer, 2. udgave – Thieme Verlag
Welsch: Textbook Histology, 3. udgave – Urban & fisker
MEDI-LEARN Scripts-serien Anatomi, 3. udgave – MEDI-LEARN
Løsninger på spørgsmålene: 1C, 2C, 3E
Related Posts
-
Maven anatomi, funktion og sygdomme
Maven anatomi, funktion og sygdomme Billede: Mavebillede til madforurening ting af Daniel X. O’Neil. Licens: (CC BY 2.0) Makroskopisk anatomi i maven…
-
Oftalmisk gymnastik – instruktion og brug – naturopati – portal for naturlig helingsspecialist
Øjengymnastik – instruktioner og fordele Denne tekst er i overensstemmelse med specifikationerne i medicinsk litteratur, medicinske retningslinjer og…
-
Copd – årsager, symptomer, diagnose – behandling – hjemme retsmidler »
KOLS – Kronisk obstruktiv lungesygdom Hvad er KOLS? Forkortelsen står for kronisk obstruktiv lungesygdom ; dette betyder kronisk obstruktiv lungesygdom….
-
Miosis – funktion, opgave & sygdomme
miosis den miosis er elevernes bilaterale indsnævring i tilfælde af lysforekomst eller under næsten fiksering. Hvis en miosis er til stede uden en let…