Børnen ser en bil og taler sit første ord: "bil." Men hvad skete der før? Eksperter forklarer, hvordan fundamentet for tale er lagt tidligt
Babyer ønsker at kommunikere med voksne gennem ansigtsudtryk
Når det kommer til tale, er nyfødte ret stædige. "Du vil lære at tale. Og de gør meget for at få det til at fungere", siger professor Dr. Ulrike Lüdtke, der underviser og forsker ved Institut for Specialundervisning på Leibniz Universitet Hannover. De små menneskers tørst efter viden og glæden ved at høre sprog fremgår lige efter fødslen: "Børn er langt fra de passive væsener, som mange betragter dem som. Allerede i de første timer får de deres modpart til at kommunikere med dem", siger Lüdtke. Først var det følsomt og med signaler, som voksne ikke straks forstod. Men beskeden er: tale med mig!
Babyer ser på ansigtsudtryk
Læring handler endnu ikke om ord. I begyndelsen er den anden persons ansigtsudtryk vigtig. Dette fortæller nyfødte, at mor og far reagerer på dem. Et første skridt mod sprogtilegnelse. Hvis der ikke er nogen reaktion fra den anden person, kan de små reagere med ekstrem irritation.
I eksperimenter blev mødre bedt om at holde deres ansigtsudtryk så stive som muligt, da de nærmede sig deres baby. På dette "Still-Face eksperimenter" alle de små reagerede "meget forstyrret", forklarer forsker Lüdtke. De grimaced, græd – forsøger at få de store til at kommunikere med dem. Først når mødrene flyttede deres ansigter igen, syntes børnene tilfredse.
At lære at tale er kun muligt med en plejeperson
Hvis du vil undervise i at tale, skal du føle dig. Groft sagt er det Hannelore Grimm’s budskab. Emeritus-professor i psykologi ved Bielefeld Universitet har brugt hele sit liv på sprogforskning.
Og hun er overbevist: "At lære at tale er meget følelsesladet." Det er knyttet til de nærmeste mennesker omkring barnet. "Børn lærer kun sprog gennem dialog mellem mor og barn eller en anden tæt pårørende", siger Grimm. "At lege børn på en lydbærer har slet ingen virkning. De små slukker."
For deres side ser det ud til, at forældre har et internt sprogundervisningsprogram, der sætter dem i stand til instinktivt at gøre alt det rigtige og tilbyde deres barn præcis, hvad det kræver at lære. "De genkender på en meget følelsesladet måde, hvilke oplysninger et barn har", siger Grimm.
Et typisk eksempel på dette er babysnakken, som voksne bruger, så snart de taler til et spædbarn eller et lille barn. Stemmen bliver højere, sproget langsommere og enklere: sygeplejersksproget er nøjagtigt tilpasset behovene hos en lille. For øvrig er babysnak et tværkulturelt fænomen. Og selv småbørn kan gøre det: Fra de er fire år bruger de også instinktivt babysproget, når de har at gøre med mindre søskende, f.eks..
Pleje vigtig for sprogudvikling
Forskere har længe vidst, at det at lære at tale er en grundigt emotionel proces. "Forældre skal være i stand til at tolke børnesignaler og reagere passende på dem følelsesmæssigt", forklarer Lüdtke. Hvis dette ikke sker, kan små hænge bag i deres sprogudvikling. "Vi ved, at børn lærer at tale mindre godt fra mødre med fødselsdepression – fordi mødrene ikke kan tale med deres børn med ansigtsudtryk og sprog som sundt kvinder", forklarer Lüdtke. Først reagerer de små med protest og gråd på manglende kommunikationssignaler, som med "Still-Face eksperimenter". "Men på et tidspunkt giver mange op og bliver apatiske", siger Lüdtke.
Som en del af SMILE-projektet ledet af Ulrike Lüdtke ved Universitetet i Hannover, undersøgte en gruppe forskere sammenhængen mellem forskellige livssituationer og sprogudvikling. "For eksempel er nogle mødre under hårdt økonomisk pres og har kronisk stress. Indtil videre har vi været i stand til at vise, at hun og hendes tre til fire måneder gamle børn regulerer følelser mindre godt på visse områder", siger Lüdtke. Det er kendt fra andre studier, at dette kan have alvorlige effekter på tidlig kommunikation og sprogudvikling. Dette overrasker ikke forskerne: "Det er vanskeligt at forblive opmærksom og hengiven for barnet med glæde, når du konstant er bekymret", siger lingvist Lüdtke. Men først da vil et barn have det sjovt at tale.
At lære at tale har mange sanser
Så børn har brug for forældre, der synger, snakker, griner, viser og navngiver ting, forklarer begivenheder, tålmodig besvarer spørgsmål, fortæller historier og trøst historier fra fødslen. Du skal også nøje overvåge, om dit barn skrider frem og ellers har det godt udviklet. "Lær at tale", siger Lüdtke, "er en meget omfattende proces."
For eksempel, hvis du vil lære at tale, skal du være i stand til at høre. Selv i livmoderen hører de små morens stemme og vænner sig til talemelodien, kalder eksperter det "prosody". Eksperimenter viser, at nyfødte reagerer mere intenst og nysgerrig på deres modersmål end på andre kulturer. Hvis du vil lære at tale, skal du også kunne se: "Børn er meget villige til at reagere på læbe bevægelser", siger Grimm. Sådan lærer de at tale senere. I øvrigt er det en grund, forklarer sprogforskeren, "hvorfor blinde børn har problemer med sprogindlæring".
Relaterede emner
-
Hvordan babyer lærer at tale – sprogudvikling hos børn
I begyndelsen var ordet? Nå, faktisk var der mere et saftigt skrig. En babys taleudvikling begynder i det øjeblik, den fødes…
-
Lær at gå: de første gratis trin – baby og familie
Længtes efter og muntert af alle: Babys første gratis trin. De små øver utrætteligt, indtil de kan bevæge sig på to ben. cirka…
-
Babyer og småbørn: lær, opmuntrer, stimulerer – familie – samfund – planet viden
Sektion for ny udviklingsforskning – Hvad der sker med børn. Planet viden. 16. december 2019. 06:01 min. Tilgængelig indtil 16.12.2024. WDR. Babyer og…
-
Børn lærer med lethed – baby og familie
Børn opdager konstant nye ting – og bedst af alt ved at lege. En ekspert forklarer, hvordan du kan tilskynde din lille til at lege med…