Opdaterede oplysninger om e-databeskyttelsesforordningen

På dette tidspunkt vil vi holde dig informeret om status for lovgivningsproceduren vedrørende den planlagte e-privatlivsregulering.

OPDATERING 01.11.2019

Opdateret udkast offentliggjort til e-privatregulering

Den 7. november 2019 vil Telekommunikationsrådets arbejdsgruppe (WP TELE) igen diskutere udkastet til en ny e-privatlivsforordning, der i øjeblikket er i EU-Rådet. Som forberedelse til denne dato har det finske formandskab igen præsenteret en opdateret version af dossieret. Den nye tekst findes HER.

To ting skal diskuteres frem for alt.

Her skal de sidste foreslåede ændringsforslag fra det finske formandskab drøftes igen. Udgangspunktet er overvejelsen af, om anvendelsesområdet kun skal henvise til data, der er i færd med elektronisk "transmission" eller også til data, der er gemt i terminalen. Efter at have modtaget / modtaget disse data, skal e-privatlivets krav ikke længere gælde. Den sidste tekst antog imidlertid, at begrebet datalagring var "en integreret del af en elektronisk kommunikationstjeneste". Dette har ført til usikkerhed om, hvorvidt lagrede data nu registreres. For at afklare siges det nu, at du vil diskutere 2 muligheder. Enten bør behandling af data efter opbevaring i henhold til artikel 6a, stk. 1, litra a) være tilladt til samtykkeformål, eller der skulle indføres en mere fleksibel "barriere af nødvendighed" for levering af den anmodede tjeneste, hvilket i høj grad ville forenkle teksten i artikel 7.

Derudover bør udtrykket "tredjepart" afklares. Artikel 2, stk. 2, litra e), bestemmer, at anvendelsesområdet ikke henviser til data efter deres modtagelse, som brugeren behandler selv eller ved hjælp af en "tredjepart". Oprindeligt kunne kun disse "tredjeparter" menes, der ikke tilbyder den elektroniske kommunikationstjeneste. Da udbydere kan tilbyde kombinerede tjenester med deres produkter, bør "tredjeparter" dog omfatte disse udbydere. For at undgå at omgå ePrivacy-kravene bør det også præciseres, at dette ikke skal være tilfældet, hvis tjenesten er (og er inkluderet i) en integreret del af den elektroniske kommunikationstjeneste. Her er 3 muligheder at vælge imellem.

regler for cookies

For så vidt angår de andre ændringer, vedrører det især "grundlæggende cookie" i betragtning 20 og i artikel 8. Her gør kravet om et ægte valg for brugere strengere med hensyn til den betingede forbindelse mellem samtykke og adgang, når de besøger websider går. Dette skal fortsat være muligt, for så vidt brugeren får omfattende information om cookies og samtidig kan bruge et alternativt tilbud, der fraskriver sig brugen af ​​cookies til andet end teknisk nødvendig behandling (f.eks. Paymodelle). Hertil kommer præciseringen af, at lagring eller adgang til information, der er gemt i terminaler, skal være tilladt, hvis det ikke kun er nødvendigt for websidens sikkerhed, men også for terminalen.

E-mail-marketing

Endelig gøres det klart i betragtning, at en opt-out i eksisterende kundeannoncering er efter medlemsstaternes skøn. Dette reguleres i øjeblikket af UWG i § 7, stk. 3.

Opdatering 08.10.2019

BVDW underskriver associeringsbrev om regulering af e-privatliv

Telekommunikationsrådets arbejdsgruppe (WP Tele) vil igen drøfte udkastet til e-privatlivsforordning den 11. oktober 2019. Formålet med det finske formandskab er her at finde en fælles holdning mellem medlemsstaterne i slutningen af ​​december 2019, inden det er i stand til at indtaste sagen i trilogen. I betragtning af de stadig mange og alvorlige bekymringer omkring individuelle reguleringer såvel som de tilsyneladende uoverensstemmelser med GDPR, underskriver BVDW et brev fra en bred forening, der er allieret med alle repræsentanter for medlemslandene i EU-Rådet. Da BVDW længe har været krævende, skal en ny EU-Kommission gennemgå en grundig gennemgang af de planlagte reguleringer, især i forbindelse med den kommende evaluering af GDPR i 2020. Idéen skal være tilladt, dossieret eller i det mindste dele af det om nødvendigt trække sig tilbage og tænke igen.

Opdatering 07.10.2019

Finsk formandskab med ny tekst

Det finske formandskab offentliggjorde et nyt udkast til tekst om den planlagte e-privatlivsforordning den 4. oktober 2019. Teksten er beregnet til at danne grundlaget for drøftelserne fra Rådets arbejdsgruppe (WP TELE), der er planlagt til 11. oktober 2019. For eksempel indeholder teksten tilføjelser til betragtning 20. Det er blevet ændret for at læse forholdet mellem DSGVO og ePrivacyVO som følger:

• Derfor er enhver sådan interferens med brug af behandlings- og opbevaringsfunktioner og indsamling af information fra slutbrugerens terminaludstyr bør kun tillades med slutbrugerens samtykke og / eller til specifikke og gennemsigtige formål. Oplysninger indsamlet fra slutbrugerens terminaludstyr kan ofte indeholde personlige data. Da bestemmelserne i denne forordning og de almindelige regler for beskyttelse af personoplysninger er fastlagt i forordning (EU) 2016/679, bør denne forordning finde anvendelse på behandlingen af ​​disse data er blevet indsamlet fra slutbrugerens terminaludstyr. 5 i forordning (EU) 2016/679 og artikel 8 i denne forordning, skal den kun behandles til det formål, som den indsamles fra slutbrugerens terminal udstyr.

Ligeledes er der foretaget en afklarende ændring af artikel 8, stk. 1, litra d), der kan være en processor af flere tredjepart:

• hvisved udgangen af ​​året eller af en tredjepart på vegne af den eller flere udbyders jf. artikel 28 i forordning (EU) 2016/679 er opfyldt;

I betragtning 21 a.E. Interessant nok er parentesen nu føjet til sætningen ved at slette de firkantede parenteser. Det er ikke helt klart, om der skal gælde en tilladelsestærskel her:

• I nogle tilfælde anmodes slutbrugeren om anvendelse af slutbrugerudstyr Derudover har slutbrugeren fået klare, præcise og brugervenlige oplysninger om formålet med cookies eller lignende teknikker og har accepteret brug af søgning.

Derudover var indsættelsen af ​​et nyt underpunkt d) i artikel 8, stk. 2, tilsyneladende beregnet til at frembringe en konsonans med 8, stk. 1c).

• det tillader behandling af sendesignaler hvor ‘Det er nødvendigt for en service, som slutbrugeren anmoder om’.

Artikel 10 forbliver udgår.

Opdatering 29.07.2019

Tyskland med e-fortrolighedserklæring

I juli 2019 afgav den føderale regering (BReg) sin første omfattende udtalelse om udkastet til Rådets forordning om e-privatforordning. Forud for forslagene indeholdt er det faktum, at den nuværende tekst til ePrivacy-udkastet ikke sikrer beskyttelsesniveauet for slutbrugerne og fortroligheden af ​​kommunikationen som krævet i EU’s charter om grundlæggende rettigheder. Tyskland er derfor ikke i stand til at acceptere teksten i sin nuværende form.

Det grundlæggende forbud mod databehandling bør således udtrykkeligt også fange kommunikationsdata, der er lagret på slutapparater efter afslutningen af ​​kommunikationsprocessen. Undtagelser bør tillades, når virksomheder bruger adgang til sådanne data til at eksponere børnepornografi eller til at bekæmpe terrorindhold.

Med hensyn til tilladt databehandling i artikel 8 vil Tyskland gerne fortsætte med at diskutere hvidlisting af privatlivets indstillinger i kommunikationssoftware og henviser til artikel 10. Her kræver BReg genindførelse af artikel 10 i en ændret form. Ifølge vores oplysninger er dette krav stadig ikke flertal i Rådet. D vil også forpligte sig til at fritage visse terminalrelaterede databehandling (især "smarte målere" i energisektoren) fra samtykkekravet. BReg vil gerne fortsætte med at bruge oplysningerne i betragtning 21 a.E. fortsætte med at støtte fritagelseskravet for annonce-understøttede online tilbud. Der er dog ingen ændringer for yderligere tilladelser på overtrædelsesniveau, især i forbindelse med online-annoncering til finansiering af tilbud.

På den anden side er den nye holdning om antageligheden af ​​en betinget forbindelse mellem samtykke til enhedsrelateret databehandling og levering af et online tilbud kritisk tynd. Den holdning, der oprindeligt blev støttet her, bør hellere ikke forfølges videre, hvis holdningen til betragtning 21 a.E. et flertal i Rådet lærer.

Opdatering 15.07.2019

Finsk formandskab med ny tekst om e-privacy

Det finske formandskab har offentliggjort et andet udkast til tekst efter to første arbejdsgruppesamlinger, senest den 17.07.2019. Dette vil blive drøftet yderligere efter sommerferien (fra 11.09.2019).

Ordlyden af ​​definitionen af ​​"direkte markedsføringskommunikation" i artikel 4, stk. 3 lit. f og ændringerne i betragtning 32. Datadrevet online annoncering bør nu udelukkes fra anvendelsesområdet for artikel 16. Det er også glædeligt, at artikel 10 også er (yderligere) blevet annulleret. Formandskabet søger nu en fælles holdning inden december 2019.

Opdatering 01.07.2019

Spørgeskema fra det finske formandskab

Som forberedelse til det første arbejdsgruppemøde den 7. juli 2019 har det finske formandskab sendt et spørgeskema for e-privatliv med den aktuelle status til medlemslandene.

OPDATERING 21.05.2019

Rumænsk formandskab kun med statusrapport

Det rumænske formandskab vil ikke afslutte forhandlinger om den planlagte ePrivacvy-forordning – i modsætning til tidligere bebudet – med en fælles holdning. Det officielle program var planlagt vedtagelse af den fælles holdning blandt medlemsstaterne på telekommunikationsrådet mødet den 7. juni 2019. Så ville de såkaldte trepartsforhandlinger mellem Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet være startet. I betragtning af de vedvarende, indholdsmæssige uoverensstemmelser er denne plan nu ude af bordet. I stedet for har formandskabet nu forelagt en endelig statusrapport, som stadig skal afstemmes i De Faste Repræsentanters Komité, der skal vedtages den 7. juni.

I betragtning af den igangværende kritik af væsentlige dele af lovforslaget – især de planlagte cookie-regler – er trinnet logisk. De systemiske overlapninger mellem endepunktbeskyttelse og databeskyttelse skal undersøges igen. I sidste ende vil det også være vigtigt at afklare de spørgsmål, der stilles på en holistisk bedre måde inden for rammerne af revisionen af ​​den almindelige databeskyttelsesforordning for at undgå enhver modstridende vurdering.

Efter Rumænien overtager Finland formandskabet fra 1. juli 2019. Yderligere arbejde med teksten forventes efter valget til Europa-Parlamentet i andet halvår.

OPDATERING 13.03.2019

Kompromisbestemmelser om e-privatlivsforordningen

Den 13. marts 2019 forelagde det rumænske formandskab det annoncerede kompromisforslag for dele af den fremtidige e-privatlivsforordning (ePr). Han inkluderer med henblik på mødet i arbejdsgruppen "Telekommunikation og informationssamfund" (WP TELE) den 14. marts teksten af ​​22.03.2019 med nogle ændringer af reglerne, der er anført i dokumentet forud. I det mindste i betragtning 20 a.E. en delvis afklaring af koblingen af ​​samtykke til webstedets besøg. Her er det nu (oversat – vægtning her):

"The Adgang til indholdet webstedet, der stilles til rådighed uden direkte betaling af penge, fra samtykke af slutbrugeren til at gemme og læse cookies til yderligere formål at gøre afhængig, Ville normalt ikke betragtet som uforholdsmæssigt især hvis slutbrugeren har valget mellem et tilbud, der inkluderer samtykke til at bruge cookies til yderligere formål på den ene side og et tilsvarende tilbud fra den samme leverandør, der ikke inkluderer samtykke til brug af dataene til yderligere formål på den anden side. Omvendt kan det i nogle tilfælde betragtes som uforholdsmæssigt at gøre adgang til webstedsindhold betinget af samtykke til brug af sådanne cookies. Dette vil normalt være tilfældet for websteder, der leverer visse tjenester, f.eks. Hos myndigheder, hvor brugeren har få eller ingen andre muligheder end at bruge tjenesten, og således ikke har et reelt valg, når han bruger cookies. "

Al den resterende tekst er stadig under diskussion, især i de nyere spørgsmål om kortlægning af nødvendige regler til bekæmpelse af børnepornografi og terrorisme.

OPDATERING 22.02.2019

Rumænsk rådsformandskab med nyt tekstudkast til regulering af e-privatliv

Baseret på det sidste diskussionsdokument og under forberedelse til arbejdsgruppemødet "Telekommunikation og informationssamfund" Den 22. februar 2019, den 22. februar 2019, har det rumænske rådsformandskab nu forelagt et nyt, ændret udkast til den planlagte e-privatlivsforordning (ePV).

Ændringerne vedrører hovedsageligt – men ikke kun betragtningerne. Navnlig er forklaringerne på adgangsrestriktioner for reklamefinansieret – og derfor gebyrfrit – webstedsindhold ændret i Apostlenes retsakter 20. En nyligt introduceret Erw-G 20a omhandler muligheden for at indsamle samtykke bundet til flere udbydere og flere formål sammen for at undgå kaskader med separat samtykke. Problemet med "samtykkeudmattelse" i det digitale miljø er et stort problem i lovgivernes fokus på samtykke som et middel til valg.

Ordlyden for ikke-konsensual behandling til reklameformål (betragtning 21a.E), der blev indsat under det østrigske formandskab for Rådet, er stadig med. Samtidig fremhæves muligheden for samtykkeløs behandling til IOT-kommunikation. I hvilket omfang klart definerbar applikationssikkerhed skal eksistere her, forbliver inden >Baggrund for den brede forståelse af passagerforhold i GDPR er uklar. I Erw.G 21a ses tilladt behandling inden for webstedsforbedringer. I stedet for at gå ind i virkeligheden og henvise den tilladte behandling til det faktum, at systemer kontinuerligt kan tilpasses og optimeres, er bestemmelsen af ​​det tilladte begrænset til tælling af besøgende eller sikkerhedsindstillinger.

I artikel 4 er definitionen af ​​behandlingsbegrebet præciseret, og samtidig er omfanget af ePV blevet afklaret, således at en henvisning til en person er irrelevant. Den nye formulering forværrer yderligere problemerne med at låse databeskyttelsesloven (som kun gælder for personoplysninger) og telekommunikationsloven. Fordi problemet findes i det juridiske grundlag for tilladt behandling. I tilfælde af en altoverskridende (midlertidig) anvendelse af epV, forbliver de mange DSGVO-juridiske baser ikke længere ubegrænset tilgængelige, heller ikke til databehandling efter lagring af personlige oplysninger eller adgang til (allerede) lagrede oplysninger i terminalen.

Artikel 8 er stort set uændret. Art. 10 slettes, selvom browserindstillingerne i Erw.G 20a – som skal kunne fungere som "samtykke" – foretages: På en brugervenlig og gennemsigtig måde. " Hvordan dette er at matche kravene i DSGVO-samtykke, er ikke klart.

OPDATERING 07.02.2019

Rumænsk formandskab offentliggør nyt diskussionsdokument om det nuværende udkast til regulering

Med henvisning til de talrige udvekslingsmøder i Council AG WP Tele i januar 2019, har det rumænske rådsformandskab offentliggjort et nyt diskussionsdokument om situationen. Dette er for at fremsætte kompromisforslag med hensyn til de spørgsmål, der har identificeret delegationerne fra de enkelte medlemslande som stadig problematiske / uopløste. Der foreslås ingen materielle tekstændringer med hensyn til artikel 8-10 (slettet). Det skal dog præciseres i betragtningerne, at der også kan gives samtykke på tværs af forskellige tilbud fra en leverandør og til forskellige formål (betragtning 20a-ny). Dette er beregnet til at modvirke overdreven anmodning om samtykke, hvilket fører til en samtykke til træthed.

I betragtning 21 bør yderligere tekst præcisere, at brug af en terminals hukommelsesfunktioner (cookie-drop) ud over de krævede formål kræver samtykke. Dette løser også problemet med, at samtykke kan påvirke slutbrugeren, men kan også tænkes i medarbejdermiljøer (f.eks. På arbejdsstationer), og for så vidt som medarbejderens databeskyttelse skal tages i betragtning.

Det rumænske rådsformandskab havde for nylig bebudet, at det agter at arbejde hen imod en kompromistekst i Rådet. Et forhandlingsmandat bør nås inden 07. juni. Hvorvidt denne tidslinje er realistisk, synes imidlertid tvivlsom i lyset af det europæiske valg, der finder sted i mellemtiden.

OPDATERING 27.11.2018

Digitale foreninger med krav til WP Tele og ministerier

Før Telekommunikationsrådets næste møde den 4. december, tilkendegav BVDW sammen med et stort antal digitale foreninger endnu en gang en fuldstændig revision af e-privatlivsdossieret på både nationalt og europæisk niveau. Mellem de nødvendige regler for kommunikationsbeskyttelse og en passende regulering af onlinetjenester skal der etableres et afbalanceret, frem for alt nødvendigvis DSGVO-kompatibelt forhold. Dette er ikke sikkert efter den aktuelle situation. På dette grundlag kan der ikke føres nogen forhandlinger.

OPDATERING 26.11.2018

Østrigsk formandskab med ny statusrapport

Som forberedelse til det næste møde i Telekommunikationsrådet (WP TELE) den 4. december 2018 har det østrigske formandskab offentliggjort en yderligere statusrapport om status for den nye e-privatlivsforordning. Offentliggørelsen blev indgået med en turbulent afstemning blandt medlemslandene. Den 8. november 2018 havde rådsformandskabet meddelt, at det ville overføre pakken med e-privatlivsregulering til udvalget for faste repræsentanter for medlemsstaterne (COREPER). Dette bør gøres for at afslutte forhandlingsfristen i Rådets arbejdsgruppe (WP TELE) og for at få et mandat til at starte trepartsforhandlinger med Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen. Tilsyneladende understøttede denne tilgang ikke fuldt ud de medlemsstater, der var involveret i dossieret. Overførslen til COREPER er derfor trukket tilbage. Faktisk forbliver de grundlæggende spørgsmål om dossieret ubesvarede. En tysk samlet mening er stadig ikke tilgængelig. Set fra den digitale økonomis synspunkt er det nu vigtigt endelig at træffe beslutninger og i det mindste støtte den foreslåede sletning af artikel 10. Som diskussionerne om cookiebestemmelserne i artikel 8-10, som er særligt relevante for onlineindustrien, viser, vil den nuværende tekst imidlertid ikke være i stand til at give DSGVO-sammenhæng eller fremtidig retssikkerhed. Tværtimod skal dette område nu udelukkes fuldstændigt, og hele spørgsmålet snarere end helt redesignet i 2020 i forbindelse med evalueringen af ​​GDPR.

OPDATERING 26.10.2018

Rådets arbejdsgruppe drøfter nyt udkast til tekst om regulering af e-privatliv

På mødet i EU-Rådets arbejdsgruppe den 26. oktober 2018 blev yderligere forslag til ændringer til det nuværende udkast til en e-privatlivsforordning drøftet. Artikel 10 (softwarepligt) slettes også i det seneste udkast. Der er i øjeblikket ingen enighed blandt medlemsrepræsentanterne om, at udkastet kan forhandles i denne form. I Tyskland havde Monopol-Kommissionen for nylig kommenteret kritisk ePrivacy-udkastet, da det frygter konkurrenceevne for de enkelte markedsaktører. Fra evalueringen af ​​Monopolkommissionen:

"De foregående udkast til forordningen om e-privatliv forekommer imidlertid ubalanceret. Ved gennemførelsen af ​​disse udkast bør forordningen på den ene side yderligere styrke positionen for de allerede stærke aktører i online-reklamesektoren, dvs. de store onlineplatforme, sammenlignet med andre markedsdeltagere, skønt den samtidig skulle have negativ indvirkning på deres forretning. På den anden side svækkes andre udbyders muligheder på reklamemarkedet og refinansieringsmulighederne for mindre indholdsudbydere. I øvrigt ville brugernes privatliv og privatliv næppe blive hjulpet. "(Konkurrence 2018, XXII. Hovedrapport fra Monopolskommissionen, v. 3.7.2018, kapitel 4; Afsnit 4.4.2, Tz. 1194 ff, tilgængelig her.)

Et overblik over emnerne i det nye udkast:

Tilføjelse til forbuddet mod kobling i note 19 a.E .:
At få adgang til webstedets indhold uden direkte betaling cobetinget af samtykke fra slutbrugeren til opbevaring og læsning af cookies til yderligere formål normalt ikke betragtet som uforholdsmæssigt især hvis slutbruger er i stand til at vælge mellem på tilbud, der inkluderer samtykke til levering af yderligere oplysninger. Omvendt kan det i nogle tilfælde betragtes som at gøre adgang til webstedsindhold betinget af at godkende sådanne cookies uforholdsmæssig. Dette vil normalt være tilfældet for websteder, der leverer visse tjenester, som dem leveret af offentlige myndigheder, hvor brugeren kunne ses som at have få muligheder for at bruge tjenesten og dermed ikke have et reelt valg med hensyn til brugen af ​​cookies.

Tillæg til samtykkefri behandling i betragtning. 21 a.E:
Samtykke bør ikke være nødvendig, hvis brug af terminaludstyr er påkrævet levering af informationssamfundstjenester, såsom dem, der bruges af IoT-enheder (for eksempel tilsluttede enheder, f.eks. tilsluttede termostater), anmodet af slutbrugeren. I nogle tilfælde anmodes slutbrugeren om anvendelse af slutbrugerudstyr Derudover har slutbrugeren fået klare, præcise og brugervenlige oplysninger om formålet med cookies og lignende enheder.

Bevis for samtykke fra teknisk protokol til den pågældende terminal artikel 4a, stk. 2a:
Så vidt controller ikke er i stand til at identificere en registreret, teknisk protokolfremvisning det samtykke givet fra terminaludstyret at demonstrere samtykke fra slutbrugeren i henhold til artikel 8, stk. 1, litra b).

Behandler tilladelse kun for begrænsede statistiske undersøgelser Art. 8, stk. 2 c):
det er nødvendigt med henblik på statistisk optælling, der er begrænset til den tid det tager, og det er ikke længere nødvendigt til dette formål.

Teknisk gatekeeping af browser Art. 10:
Forbliver ramt.

OPDATERING 17.07.2018

Rådets arbejdsgruppe stemmer for sletning af artikel 10

På mødet i EU-Rådets arbejdsgruppe den 17. juli 2018 blev der foretaget yderligere ændringer af teksten til forordningen om e-privatliv. Der er foretaget væsentlige ændringer i omformuleringen af ​​betragtning 20 med hensyn til antageligheden af ​​at nægte adgang til webstedet i mangel af brugertilladelse til specifikke formål og sletningen af ​​artikel 10.

Ændringen til betragtning 20 fjerner begrænsningen til de "legitime formål", der tidligere blev indført af det bulgarske rådsformandskab. På den anden side indeholder det nuværende forslag en "kompensationsmulighed" i form af en betalingsmur. Dette rejser spørgsmålet om, hvorvidt dette skal være obligatorisk for koblingen eller blot et eksempel på kompensationsmuligheder i stedet for cookie-samtykke. Det sidstnævnte ville være at kræve, da lovgiver ikke ensidigt kan specificere det individuelle design af de forretningsmodeller, der skal udvikles af en udbyder.

Derudover stemte et snævert flertal for, at artikel 10 udgår. Denne "tekniske" regulering var blevet kritiseret hårdt af den digitale økonomi siden starten, da den hverken var teknisk eller kommercielt bæredygtig eller gennemførlig fra et markedsperspektiv.

Medlemsstaterne har en frist for at kommentere Rådets udkast indtil den 17. august 2018, det næste Råd AG er planlagt til midten af ​​september 2018. Tyskland har hidtil ikke tilføjet sin oprindelige udtalelse yderligere.

OPDATERING 10/07/2018

Nyt udkast til tekst for det østrigske rådsformandskab

Den 10. juli 2018 har det nye østrigske formandskab for Rådet igen fremlagt et udkast til tekst til den planlagte e-privatlivsforordning. Forslagene indeholdt i teksten skal danne grundlag for det kommende møde i Rådets AG den 17. juli 2018.

Ændringerne vedrører hovedsageligt den særlig problematiske artikel 8 og artikel 10 og de tilsvarende betragtninger.

• Artikel 8 (Slutbrugerterminalbeskyttelse)

Det østrigske formandskab har udtalt sig i betragtning 20 "yderligere oplysninger om betinget adgang til webstedsindhold" og bad delegationerne undersøge, om denne formulering er i overensstemmelse med artikel 7, stk. 4, GCh og "der især tager højde for retningslinjerne fra artikel 29-arbejdsgruppen" ville stå.

Konkret formuleres det analogt, at: "Adgang kan være begrænset til webstedets indhold leveret uden en direkte kontant betaling og kan være underlagt brugerens samtykke til cookies. Dette i sig selv skal betragtes som positivt, da den forrige betragtning forudsatte, at en adgangsbetingelse kun kunne anvendes på cookies, der havde "legitime formål". Under "legitime" formål blev der imidlertid næsten ikke talt nogen praktisk anvendelse.

Det nye udkast til tekst åbner denne betingelse, men det gør samtidig klart, at en sådan adgangsbetingelse ikke bør være "uforholdsmæssig", hvis brugeren har mulighed for at vælge mellem forskellige muligheder, nemlig i stedet for "dataløsningen" en "betalingsløsning" tilbydes som et alternativ. Skønt det ikke er formuleret som en absolut forpligtelse, er sproget tilbøjeligt til at blive fortolket som et krav om et betalt alternativ for gratis tjenester for at gøre adgang afhængig af samtykke. Pointen her er at gøre det meget klart, at sådanne tilbud ikke er en betingelse, men kun forslag fra lovgiveren. Ellers ville dette blive en juridisk forpligtelse til kun at bruge visse forretnings- og monetiseringsmodeller af onlinetjenester.

• Artikel 10 (softwareindstillingerne for softwaren)

Det østrigske formandskab foreslår at slette artikel 10, fordi forslaget rejser alvorlige bekymringer for konkurrence, byrden for softwareudviklere og virkningen på slutbrugerne. En anden grund kaldes også; Den såkaldte browserforpligtelse giver ingen merværdi i betragtning af det ligeledes ønskede mål: at modvirke brugernes samtykkeudmattelse og ikke at udvide "klik-gennem" -mentaliteten.

OPDATERING 26.06.2018

Andet associeringsbrev til forbundsminister Altmaier om forordningen om e-privatliv

I et brev af 26. juni 2018 appellerede 17 førende forretningsforeninger endnu en gang til den føderale økonomiminister Peter Altmaier om at guide de drøftelser om ePrivacy VO og dens interaktion med den generelle databeskyttelsesforordning (DSGVO) på europæisk niveau med den største omhu. Den tyske forbundsregering havde præsenteret sin holdning i anledning af EU-Ministerrådet, mødet den 8. juni 2018, og påpegede, at der var behov for yderligere drøftelse på centrale punkter i udkastet til forordning. På trods af mærkbare fremskridt giver den aktuelle version ikke et grundlag for at indlede trilogsamtaler.

OPDATERING 20.06.2018

At placere Tyskland til det nuværende udkast til e-privatliv

Den tyske forbundsregering præsenterede sin egen holdning til den nuværende lovgivningsprocedure for e-privatlivsforordningen i anledning af Rådets gruppemøde den 14.06.2018. I papiret besvarer forbundsregeringen spørgsmålene fra det bulgarske formandskab i statusdokumentet den 18.05.2018. De vigtigste punkter delvist og i oversigt (original på engelsk, højdepunkter her):

Kommentar Dt. til artikel 5:
Den fremgangsmåde, som formandskabet har foreslået med hensyn til den antagelige behandling af kommunikationsdata på grund af spørgsmål om artikel 5, er der intet acceptabelt grundlag for at indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet.
– Tyskland henviser til sit forslag til artikel 5, stk. 2, i sine skriftlige kommentarer af 8. marts 2018, som indeholder den nødvendige afklaring.
Følgelig bør ordlyden være "ved modtagelse" slettes fra overvejelserne.
– De sætninger, der er slettet fra artikel 7, der præciserer, at behandling af eller for slutbrugerens vegne falder inden for rammerne af GDPR, bør genindføres.

Kommentar Dt. til artikel 8:
Tyskland har strømmen Tilgang til beskyttelse af slutpunkter og privatliv i nogle henseender er endnu ikke acceptabel.

• Vi støtter listen over artikel 8-procedurer, der er tilladt uden samtykke.
• De aktuelle udsagn i betragtning 20 er ikke nok og er ikke klare nok. Bestemmelsen skal lyde som følger:

"Udbuddet af informationssamfundstjenester, der helt eller delvis finansieres ved reklame, kan gøres betinget af slutbrugerens samtykke til lagring og indsamling af information til reklameformål, forudsat at slutbrugeren informeres i overensstemmelse hermed. "

• Desuden anser vi det for nødvendigt at medtage en bestemmelse i artikel 4a, der sikrer gennemførligheden af ​​bevis på samtykke. Bestemmelsen skal affattes således:

"Hvis den registeransvarlige ikke behøver den tekniske protokol fremgår af, at der er givet tilstrækkelig til at være i stand til at identificere en berørt af samtykke fra slutbrugeren i henhold til artikel 8, punkt 1, litra b personen samtykke terminalen) demonstrere . "

Kommentar Dt. til artikel 10:
Der er to hovedmål for artikel 10:

• For det første må software ikke indstilles som standard til at tillade lagring og indsamling af information fra slutapparater uden slutbrugerens viden.
• For det andet må opdateringer ikke ændre privatlivets indstillinger foretaget af slutbrugeren.

Den nuværende bestemmelse i formandskabets tekst opfylder ikke tilstrækkeligt disse mål. Derudover skal det gøres klart, at udbydere, der nægtes af privatlivets præferencer, kan bede slutbrugere om deres samtykke.

1. Software, der muliggør elektronisk kommunikation, herunder indhentning og præsentation af information på Internettet, giver mulighed for at forhindre andre parter end slutbrugeren i at gemme oplysninger om en slutbrugers slutanord eller information, der allerede er gemt på disse enheder. at behandle.

2. Den software, der er nævnt i stk. 1, informerer slutbrugeren en gang under den første installation eller første brug om mulighederne for privatlivets indstillinger og kræver slutbrugerens samtykke til en indstilling.

2a. Den software, der er nævnt i stk. 1, skal give slutbrugerne en nem måde at ændre den privatlivsindstilling, der er aktiveret i overensstemmelse med stk. 2 når som helst under brug.

2b. (2) Hvis hinder i punkt 1 Software andre end slutbrugeren parter, der er nævnt fra at spare oplysninger om sine enheder eller proces information lagret allerede på disse enheder, kan disse parter kræver slutbrugeren, b 1 bogstav i artikel 8, afsnit) til spørgsmålet kaldet samtykke, hvilket kan ændre indstillingerne i overensstemmelse med.

3. Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter efter høring af den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse og i overensstemmelse med artikel 25 om fastsættelse af standarder, der muliggør overholdelse af kravene i denne artikel.

Kommentar Dt. til timingen:
For at give alle deltagere tilstrækkelig tid til at opfylde den nye regulering, har Tyskland en Overgangsperiode på 2 år til nødvendigt.

OPDATERING 14.06.2018

Aktuelt udkast til e-privatlivsforordning af 12.06.2018

I dag finder EU-Rådets arbejdsgruppemøde sted, hvor det aktuelle udkast til den planlagte e-privatlivsforordning drøftes. Teksten var baseret på mødet med EU-ministre den 8. juni 2018.

OPDATERING 01.06.2018

BVDW skriver e-privatlivsbrev til tyske ministerier sammen med 13 førende forretningsforeninger

Kort før afstemningen, ministerierne BMI, BMWi og BMJV involveret i juni 01, 2018 og Rådets arbejdsgruppe møde i WP TELE juni 08 er 2018 blevet iværksat af BVDW 14 førende brancheforeninger igen klart imod en forhastet og uovervejet bestemmelse af den tyske regering tingene meget e-databeskyttelsesdirektivet. I brev af vil 01 juni endnu en gang at de stadig eksisterende uoverensstemmelser for kun gældende DSGVO benævnt som til de teknologiske og markedsmæssige forhold ikke retfærdighed til regler om terminalen adgang og inkompatible tekniske sikkerhedsforanstaltninger de stive krav.

På nuværende tidspunkt er medlemsstaternes drøftelser igangværende. Den 8. juni 2018 finder det næste møde i de involverede medlemslande sted her. Trilogforhandlinger kan dog kun starte, når der er et solidt, afbalanceret og omfattende overordnet koncept. Ifølge BVDW og de foreninger, der støtter brevet, er dette imidlertid ikke tilfældet i øjeblikket. De nuværende udkast kombinerer beskyttelsen af ​​fortrolighed i elektronisk kommunikation med databeskyttelsesbestemmelser inden for kommunikationssamfundets tjenester. I stedet for meningsfuldt at supplere bestemmelserne i GDPR, opgives og devalueres de grundlæggende begrundelser og afbalanceringskrav i EU’s databeskyttelsesramme. Med de nye databeskyttelsesregler, der lige er begyndt at anvende, står virksomheder allerede overfor betydelige, ofte endnu ikke helt forudseelige udfordringer – også på grund af de uklare og til tider ekstremt restriktive meddelelser fra tilsynsmyndighederne. En yderligere regulering, der er uforenelig med EU’s databeskyttelseslovgivning, og som ikke i tilstrækkelig grad tager højde for de faktiske markedsvilkår, ville få yderligere konsekvenser. Det ville være skadeligt for oprettelsen af ​​et fungerende digitalt indre marked.

Bestemmelserne i EPV bør gælde for både personlig og ikke-personlige oplysninger (f.eks maskine-til-maskine kommunikation) og databehandling – med få restriktive undtagelser – en komplet samtykke regime. bør registreres i tillæg til fysiske personer og selskaber. Ansøgningen vil påvirke alle sektorer i den europæiske økonomi, digitale medier og tjenester til tilsluttede køretøjer og intelligent fremstilling – som så ikke længere være i værste fald være i stand til at tilbyde deres produkter og tjenester ved hjælp af data og innovere. Dette vil have en indvirkning på andre sektorer af økonomien, at det er nødvendigt at tilpasse sig anvendelsen af ​​data fra enheder med stigende digitalisering af økonomien mere og mere. De mange diskussioner og konsultationer mellem erhvervsliv og politik, viser stadig er behov for yderligere analyse af den første overvejelse, før beslutninger kan gøres.

Især skal der tages højde for virkningerne af DSGVO, som kun kan skelnes på få måneder. DSGVO – men ikke den planlagte e-privatlivsforordning – regulerer allerede et stort antal forarbejdningsoperationer, der er planlagt her. Derudover skal dybere og mere intelligente overvejelser af de faktiske markedsforhold og de teknologiprocesser, der berøres af de planlagte reguleringer, identificeres og tages i betragtning. Vi vil også diskutere e-databeskyttelsesforordningen på vores BVDW-datatopmøde den 5. juni i Berlin (www.data-summit.de).

OPDATERING 31.05.2018

BVDW underskriver et fælles erhvervsbrev til EU-delegationerne for at gennemgå de planlagte regler for e-privatliv

Sammen med 58 europæiske handelsforeninger har BVDW igen skrevet til de berørte ministre om at genoverveje de foreslåede regler for en ny e-privatforordning og for at give mere tid til afklaring af politiske spørgsmål på dette område. Dette gælder især for de stadig ikke-erklærede afgrænsningsspørgsmål vedrørende reguleringsområderne i det allerede gældende DSGVO. Umodne bestemmelser kan have uønskede konsekvenser for nutidens funktion eller fremtidige innovative tilbud, ikke kun for hele den digitale økonomi, men også for slutbrugere.

OPDATERING 19.05.2018

Bulgarsk formandskab med ny statusrapport / holdningspapir

Det bulgarske rådsformandskab har sammenfattet og offentliggjort resultaterne af tidligere forhandlinger i et nyt fremskridtsdokument af 18. maj 2018. I papiret behandler formandskabet de individuelle spørgsmål, der er rejst og drøftet af medlemslandene om specifikke reguleringsspørgsmål.

Med hensyn til behandlingen af ​​kommunikationsdata anføres det således i artikel 6, stk. 1, i ePR, at der er blevet yderligere præciseret begrebet sikkerhed som sådan og anvendelsen af ​​denne grund til behandling i betragtningerne. Ikke desto mindre kræves der yderligere finjustering her. Ved behandling af kommunikationsmetadata (artikel 6, stk. 2, litra a), ePR) blev nye juridiske tilladelser integreret til at imødegå medlemsstaternes bekymringer.

Med hensyn til reglerne om adgang til terminaludstyr og indstillinger for bindende software, som ikke kun kritiseres af BVDW, skitserer formandskabet for Rådet den aktuelle situation som følger:

Som følge af de seneste drøftelser i WP TELE på 16./17.Mai 2018 blev den generelle opbygning af artikel 8 bibeholdt. Der blev desværre ikke yderligere diskussion på den del af den digitale økonomi krævede udvidelse af de juridiske undtagelser, især dem, der genopretter ensartethed til databehandlingen tillader DSGVO. Brugen af ​​for forarbejdning og opbevaring kapaciteter af enheder og indsamling af oplysninger fra kunder slutbrugere, herunder deres software og hardware, er, bortset fra tilfælde af teknisk nødvendighed eller med samtykke fortsat være forbudt. Der er stadig ingen teknisk ved at begå behandlingsregler for et beskyttet, men samtykke datakommunikation (for eksempel ved pseudonymer og gennemsigtighed) til slutbrugere og virksomheder både at give praktiske og privatlivets fred-kompatible applikationer.

I papiret fremgår det korrekt i forhold til artikel 10, at på grund af ændringerne, der nyligt blev indført i Rådet, skal slutbrugere informeres om indstillingerne og den måde, de kan bruges af slutbrugeren på under installationen eller første brug, og når de ændrer personlige indstillinger er. Denne bestemmelse gælder heller ikke software, der ikke længere understøttes. Delegationerne er dog fortsat stærke i tvivl om, hvorvidt disse bestemmelser generelt har merværdi. BVDW har også flere gange påpeget, at den lovlige bestemmelse af adgangssoftware som kontrolenhed (gatekeeper) vil føre til en massiv begrænsning af dataflyten. Uden i det mindste at angive, at samtykke opnået andetsteds (f.eks. Via websitet) også automatisk skal implementeres i browser- (software) -indstillingerne, vil uafhængige webstedsoperatører ikke længere have muligheden for at muliggøre nødvendig, teknisk tredjepartsadgang til levering af deres indhold.

I sidste ende stilles følgende spørgsmål under forberedelse til det næste (og sandsynligvis sidste) møde i WP TELE under det bulgarske formandskab.

1. Mener du, at den nuværende fremgangsmåde, som foreslået af formandskabet og beskrevet ovenfor for den tilladte behandling af metadata (artikel 5 og 6), giver et acceptabelt grundlag for yderligere fremskridt? Hvilke yderligere forbedringer er mulige?
2. Hold slutbrugerbeskyttelses- og privatlivets tilgang (artikel 8 og 10) som et acceptabelt grundlag for at komme videre?
3. At tro, at formandskabets nylige kompromis er en fremtidssikker tilgang og skaber den nødvendige balance mellem beskyttelsen af ​​borgerdata (eller følsomme data) og den europæiske industris konkurrenceevne med hensyn til at levere innovative tjenester?

Fra den digitale økonomis synspunkt er man nødt til at besvare alle spørgsmål med et klart NEJ i den aktuelle teksttilstand.

OPDATERING 05.05.2018

Det bulgarske formandskab offentliggør revideret tekstudkast

Som forberedelse til det næste møde i Transport-, telekommunikations- og energirådet (WP TELE) den 16. maj 2018 har det bulgarske formandskab offentliggjort et yderligere revideret udkast til den planlagte e-privatlivsforordning.

OPDATERING 14.04.2018

Resultater af WP TELE-mødet den 28.03.2018 – offentliggjort nyt udkast til tekst

Det bulgarske rådsformandskab har offentliggjort et nyt udkast til tekst til den planlagte e-privatlivsforordning, dateret 13. april 2018. Dokumentet er resultatet af WP TELE-mødet den 28. marts 2018, som var baseret på den sidste tekst af 22. marts 2018. Som et resultat blev primært betragtningerne videreudviklet. F.eks. Henviser betragtning 20 til "Cookies eller lignende identifikatorer", for at gøre det klarere, at reglerne ikke kun er cookie-centreret. Allerede den gamle tekst havde foretaget ændringer, som slutbrugeren af "Opbevaring af en cookie eller lignende enhed" er enig, og denne godkendelse "kan også omfatte samtykke til efterfølgende cookies i forbindelse med et genbesøg af det samme, oprindeligt besøgt af slutbrugerwebdomænet". Denne stive rettelse på det samme websted kan betyde, at samtykke til en bestemt cookie ikke kan bruges på andre domæner. I sidste ende skulle en bruger derefter aftale nye domæner den samme cookie igen og igen og få vist et tilsvarende banner. Dette ville føre til flere bannere i stedet for de lovede, og ville gøre brugen af ​​forskellige websteder meget vanskeligere.

Betragtning 20 begrænser den tidligere tildelte ret til at besøge et websted ved at acceptere indstillingen af ​​legitime cookies. Derefter bør sådanne cookies ikke indsamles (og derfor ikke legitime), der gendannes efter sletning af slutbrugeren. Dette foregår tilsyneladende "Respawning cookies" eller "Zombie Cookies" skræddersys. Betragtning 21a vedrører igen det legitime formål. Teksten giver nu flere eksempler på, hvornår en cookie kan betragtes som et legitimt og nyttigt værktøj. Disse er nu også webstedsdesign, og reklame kan tælle. Indtil videre blev kun måling af antallet af slutbrugere, der besøger et websted, nævnt. Cookies er sandsynligvis ikke legitime, medmindre de bruges til at bestemme en brugers art, selvom bestemmelsen af ​​en brugers art tjener et andet legitimt formål – såsom reklame. I henhold til betragtning 22-24 er det eneste, der er tilbage at gøre med hensyn til browser-backup, at lade slutbrugeren vælge mellem en række indstillinger. Slutbrugere skal informeres om tilgængeligheden af ​​privatlivets indstillinger og standardindstillingen ved deres første brug og efter hver opdatering. Således er forpligtelsen til at ekskludere tredjepartsopkald som standard fra tabellen.

Kritiske artikler 8 og 10 er ikke ændret væsentligt. I artikel 4a hedder det nu, at definitionerne og betingelserne for samtykke reguleres af GDPR. Da e-databeskyttelsesforordningen ikke kun beskytter fysiske personer, men også juridiske personer, bør det være op til national lovgivning at definere, hvem der har beføjelsen til at repræsentere en juridisk person for andre personer. Samtykke kan opnås med de relevante tekniske indstillinger af softwaren, f.eks. en browser. Imidlertid er uoverensstemmelser med beviskravene i DSGVO-kompatibelt samtykke, der er blevet kritiseret siden begyndelsen, stadig ikke fjernet.

OPDATERING 23.03.2018

Det bulgarske formandskab offentliggør nye forslag til forordningen om e-privatliv

Den 22. marts 2018 præsenterede det bulgarske formandskab for Den Europæiske Union et nyt udkast vedrørende visse lovgivningsmæssige indhold til e-privatforordningen. Det handler i det væsentlige om teknikken 8,10,15,16. Dokumentet tjener som grundlag for mødet i arbejdsgruppen "TELE" den 28.03.2018.

I øjeblikket er det usandsynligt, at en fælles holdning nås inden for første halvår. Tværtimod vil dette være en del af det østrigske formandskab for Rådet, der starter i juli.

Indgangen til en trilog forventes derfor ikke før udgangen af ​​året 2018, hvilket tillader tidslinjen for afslutningen af ​​forhandlingerne langt ind i strækningen i 2019. En forventet ikrafttræden forventes tidligst i midten / slutningen af ​​2019, hvorved ansøgningen helt sikkert vil være underlagt en overgangsperiode på mindst 1 år (EU-Parlamentets forslag).

Alt i alt er ændringerne delvis marginale, dels uforståelige og følgelig ikke nyttige. Supplerende kommentarer i betragtningerne stemmer muligvis ikke med i teksten. Som et resultat af de materielle spørgsmål, der blev rejst i januar 2018 (optionpapir dateret 11.01.2018), kan der ikke identificeres nogen reel beskæftigelse / svar her.

De vigtigste ændringer / fund fra den nye tekst:

• Det strenge forbud mod kobling gælder stadig – undtagelser bør kun gælde, hvor det er nødvendigt, at der kræves cookies til specifikke tjenester, f.eks. ved godkendelse / indkøbskurv osv. (note 21 a.E.) – ingen forbedring
• Stadig for snævert tilpassede juridiske undtagelser. Målinger af forebyggelse / synlighed osv. Ikke registreret i standardteksten – ingen forbedring
• Som før, ingen hensyntagen til den berettigede interesse ved anvendelse af risikoreducerende foranstaltninger (pseudonymisering / gennemsigtighed / tilbagetrækningsret) – ingen forbedring
• Valg af en softwareindstilling skulle ikke længere være et krav for at afslutte installationen / opgraderingen. – forbedring
• Stadig ingen forpligtelse til automatisk at overveje andet genereret samtykke (f.eks. På websitetniveau) – ingen forbedring

1. Artikel 8

Den nye tekst indeholder lidt nyt her. Artikel 8, stk. 1d) udvider blot reguleringsområdet til alle målgrupper. Ved at slette udtrykket "web" inkluderer dette nu også alle mobile problemer. Med hensyn til den tjenesteudbyder, der også måler kontrakten, og som også er underlagt privilegiet, henviser teksten nu direkte til de betingelser, der skal opfyldes i henhold til artikel 28 GDPR.

Samtykke til indstilling af en cookie er nu at aktivere multiple brug over flere sidevisninger væk (ErwG.20 a.E.). Dog forklares denne forklaring på en sådan måde, at den her bør forhindres med et enkelt cookie-samtykke for at legitimere cookie-droppinger for forskellige domæner (globalt samtykke). Fordi dette samtykke skal have gyldighed, selvom flere invitationer til et og samme domæne, må være uden tvivl. Det er også vigtigt at bemærke, at adgangssoftwaren skal kunne "huske" visse holdninger og fremme såkaldt "hvidlistning". Som et resultat er positionen som gatekeeper definitivt etableret – uden at tage hensyn til markedsforholdene.

Betragtning (21) inkluderer nu følgende tilføjelse: "Adgang til specifikt webstedsindhold kan være betinget af velinformeret accept af en cookie eller lignende enhed, hvis den bruges til et legitimt formål.

Det, der oprindeligt ser ud som en lempelse af koblingsforbudet, viser sig at være en foregivelse ved nærmere undersøgelse. Undtagelser fra forbuddet mod en udsættelse af tilbud, såfremt et samtykke til cookies ikke vil blive givet, vil fortsat kun gælde, hvor det f.eks. Er nødvendigt cookies-specifikke tjenester. til godkendelse / indkøbskurv osv. (betragtning 21 a.E.). Dette fremgår af synopsis af hensynet til det »legitime formål«.

Denne konstatering understøttes af betragtning 21a. Under "nyttige" (Web) målinger forstås stadig kun statistiske tællinger (antal besøg / brugere på en webside). Cookies skal ikke være legitime, hvis de bruges til at bestemme "brugerens art". Dette betyder tilbagefaldet til Web 1.0 og de facto forbud mod dagens sporingsservices.

Artikel 8, stk. 1e, introducerer en undtagelse for sikkerhedsopdateringer, forudsat at disse sikkerhedsopdateringer "nødvendigt" og ændre ikke de privatlivsindstillinger, der er valgt af slutbrugeren. Derudover skal brugeren informeres på forhånd om, at sikkerhedsopdateringen vil blive installeret og har mulighed for at udskyde eller deaktivere automatiske opdateringer.

Det samme gælder for WiFi / Bluetooth-sporing (udsendte signaler). Artikel 8, stk. 2b, gør det klart, at også statistisk optælling alene er tilladt her.

2. Artikel 10

I artikel 10, stk. 1, tydeliggøres begrebet udkast til forordning igen. Det skulle det "enhver anden part end slutbrugeren" være umulig at gemme og / eller få adgang til oplysninger på en brugers enhed, medmindre der er samtykke eller retsgrundlag. "tredje" Så her, i henhold til teknisk forståelse, er ikke kun ægte tredjeparts dinestas, men også alle 1. parts tjenester med deres egne cookies.

En forbedring er blot fjernelsen af ​​kravet om, at brugeren skal træffe en beslutning, før han fortsætter med installationen eller brugen af ​​softwaren. I stedet er alt, hvad der kræves her, at brugeren regelmæssigt mindes om softwarens indstillinger for beskyttelse af personlige oplysninger.

Denne ændring er dog næppe noget værd, så længe der stadig ikke er nogen juridisk forpligtelse for softwaren til automatisk og selvforsynende at tage hensyn til ellers opnået samtykke.

3. Konklusion

Samlet set er det sandsynligvis, at teksten er værre end positiv, som det sidst nævnt i indstillingsdokumentet dateret 11.01.2018.

OPDATERING 11.01.2018

Bulgarsk formandskab med ny statusrapport om forordningen om e-privatliv

Den 11. januar 2018 har det nye bulgarske formandskab offentliggjort en ny statspil om den planlagte e-privatlivsforordning. I papiret er de forskellige diskussionspunkter om individuelle regler inkluderet, og medlemslandene bliver bedt om at svare. Der er forskellige muligheder at vælge imellem, hvilket bør give mulighed for yderligere diskussioner og forslag. Heldigvis stilles spørgsmålet om afbalancerede behandlingsregler i overensstemmelse med GDPR for første gang. Princippet om ikke-samtykke, fordi pseudonym behandling behandles såvel som spørgsmålet om, hvorvidt webstedsoperatører seriøst har tjenester at tilbyde, skønt brugere afviser brugsbetingelserne, som skal indeholde muligheden for databehandling, (intet link). BVDW har offentliggjort sit eget kommentardokument til dossieret.

OPDATERING 05.12.2017

EU-Råd med indledende ændringer til e-privatlivets forordning

Den 05.12.2017 offentliggjorde EU-Rådet en første ændringstekst til Europa-Kommissionens forslag til en ny e-privatforordning. Udkastet indeholder blandt andet innovationer i definitionerne i artikel 4. Betingelserne for samtykke fremgår nu i en ny artikel 4a. Ingen væsentlige ændringer er inkluderet i artikel 8 og 10, der indeholder de mest negative regler for den digitale økonomi. Alt i alt kan det konstateres, at Rådets version også indeholder kritik af foreneligheden af ​​juridiske og tekniske arrangementer. Også i den nu præsenterede form bestemmer stive og inkonsekvente regler om den generelle databeskyttelsesforordning teksten.

OPDATERING 17.11.2017

EU-råds statusrapport om regulering af e-privatliv

Formandskabet har under estisk ledelse indtil udgangen af ​​året offentliggjort en ny statusrapport om EU-Rådets stemmer om den planlagte e-privatlivsforordning. I modsætning til stemmerne i EU-Parlamentet ser repræsentanter for medlemslandene indførelsen af ​​restriktive samtykkemekanismer på cookieniveau som delvis kritisk. Især den – teknisk og juridisk tvivlsomme – hæk af browseren som en gatekeeper i artikel 10 vil blive drøftet yderligere. Uoverensstemmelsen med EU’s databeskyttelsesforordning, der finder anvendelse i maj 2018, spiller også en vigtig rolle i afstemningerne.

OPDATERING 19.10.2017

EU-afstemning: regulering af privatlivets fred undergraver informationssamfundet

I dag har Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE) i Europa-Parlamentet endelig godkendt det kontroversielle udkast til revision af en forordning om e-privatliv. BVDW ser stemmeresultatet som en fare for informationssamfundet. Udkastet vedtaget af et snævert flertal af de socialistiske, grønne og liberale grupper modvirker praktisk talt den digitale indre markedstrategi, der blev lanceret af Europa-Kommissionen. "EU gør det fundamentalt umuligt at tilbyde og finansiere digitale tjenester uden barrierer," kritiserer BVDW-næstformand Thomas Duhr. mere

OPDATERING 22.09.2017

LIBE-udvalget med kompromistekst den 11.10.2017

I øjeblikket drøfter det førende LIBE-udvalg (såvel som de andre udvalg JURI, IMCO og ITRE) over 800 ændringer til udkastet til e-privatlivsforordning. Allerede den 11.10.2017 agter udvalget at stemme om udkastet under sin ordfører Marju Lauristin. Antallet af ansøgninger såvel som deres forskellige indhold bekræfter den grundlæggende kritik, som også den digitale økonomi praktiserede ved udkastet til forordning fra Den Europæiske Unions Kommission. Det konsoliderede dokument med alle ændringer findes her.

EU-Rådet arbejder også med udkastet til forordning i en arbejdsgruppe. Medlemsstaterne blev opfordret til at sende deres kommentarer inden 14.08.2017. Det nuværende estiske rådsformandskab har offentliggjort sin egen udtalelse den 08.09.2017. Tyskland har sent sendt sin egen, desværre dårligt overbevisende mening. Det er usandsynligt, at den tidsramme, som Kommissionen har planlagt for ikrafttrædelsen af ​​e-privatlivets forordning sammen med GDPR den 25.05.2017, opretholdes i forbindelse med den mangfoldige og til tider modstridende kritik både i parlamentariske udvalg og i Rådet.

OPDATERING 23.06.2017

Henstillinger til ændring fra EU-udvalgene (LIBE, JURI, ITRE, IMCO) om e-privatlivsforordningen

Resumé af hovedindholdet:

introduktion
I hendes indledende bemærkninger skriver ordfører Marju Lauristin det "den ordning, som Kommissionen har foreslået, garanterer ikke fuldt ud et højt beskyttelsesniveau, tværtimod, det vil endda sænke niveauet, der er leveret i EU’s databeskyttelsesforordning (GDPR). Derfor foreslår Lauristin at forbyde såkaldte "sporvægge" fuldstændigt for at bringe betingelserne for brugerens samtykke i overensstemmelse med EU’s GDPR. Det, der menes her, er forbuddet mod kobling, men ignorerer det faktum, at EU’s BNP ikke nødvendigvis forbyder sådanne mekanismer.

I papiret nævnes også arbejdsgruppen W3C Tracking Protection, som adresserer Do-Not-Track-standarden. Her menes det imidlertid, at dette system ikke tillader det, "væsentlige kerneprincipper i EU’s databeskyttelseslov" dækning. Disse kaldes "privacy by design" og "privacy as default", som skal suppleres. Det foreslås til dette formål at gøre DNT-signaler teknologi neutral til at dække forskellige typer teknisk udstyr og software. DNT-signaler ville være nødt til det "som standard konfigurerer deres indstillinger til automatisk at forhindre tredjeparter i at følge en bruger uden deres samtykke. " Indstillingerne for funktionalitet af cookies og tracking bør være mere detaljerede.

Ændringer i betragtningerne
For så vidt angår den "maskine-til-maskinkommunikation", der er omfattet af forordningen, er anvendelsesområdet ifølge betragtning 12 begrænset til den kommunikation, der har forbindelse til en bruger.

Betragtning 15 er bestemt til endeligt at bekræfte specialiteten af ​​e-privatlivets forordning inden for databeskyttelse. I fremtiden er databehandling baseret på de lovlige tilladelser i fortrolighedsforordningen beregnet til "enhver anden behandling baseret på artikel 6 EU GDPR betragtes som forbudt, herunder behandling til et andet formål på grundlag af artikel 6, stk. 4, EU GDPR ". Således ville rampe-reguleringen af ​​e-privatforordningen gøre anden – ellers lovlig – databehandling umulig i fremtiden. Dette vil især vedrøre behandling af data, der oprindeligt blev indsamlet af enheden under en legitim interesse, herunder yderligere behandling af sådanne data fra tredjepart.

Specifikt bør forordningen ikke kun gælde for "data i transit", men også for data, der er gemt i en terminal.

I stedet for "cookies" skal nu i betragtning 21 om "Sporing teknikker" henvises. De er i princippet et legitimt og nyttigt værktøj, forudsat at de bruges under behørig hensyntagen og overholdelse af passende sikkerhedsforanstaltninger.
"Cookie-vægge "og" Cookie-bannere "skal forhindres i fremtiden, hvor de ikke hjælper brugere med at bevare kontrollen med deres personlige data og privatliv eller til at blive informeret om deres rettigheder.

Disse indstillinger via browseren skal også "træffe bindende beslutninger om lagring af information om brugerens terminal og et signal sendt af browseren. Rekrutteringsmulighederne i artikel 10 ePV bør gradueres. Som standard skal softwaren tilbyde muligheden for aldrig at acceptere trackere. Den anden fase er at afvise alle trackere og cookies, der ikke er strengt nødvendigt for at levere en service, der udtrykkeligt er anmodet om af brugeren" eller enhver forfølgelse på tværs af brancher kan afvises. Det bør også være lovgivet at tilbyde muligheder for at beslutte, om Flash, JavaScript eller anden software kan udføres, og om websteder kan indsamle geografiske lokalitetsdata eller webkameraet eller en enheds mikrofon kan bruges.

Individuelle artikler
Artikel 4, stk. 3, litra f), bør ændres, så displayannoncering ville blive inkluderet i definitionen af ​​direkte marketingkommunikation "" enhver form for reklame, hvad enten det er skriftligt, mundtligt eller videoformat, sendt serveret eller præsenteret for en af mere identificerede eller identificerbare slutbrugere. ".

Samtykke i artikel 8, stk. 1, b) skal nu være "specifikt" og ikke en forudsætning for at kunne bruge en tjeneste. Sikkerheds- og sikkerhedsopdateringer skal kun være tilladt i henhold til et nyt afsnit 1 d) a) ePV, hvor de ikke foretager nogen ændringer i brugerens personlige indstillinger, der tidligere er foretaget og har mulighed for at slukke for automatiske opdateringer. Derudover skal der i et nyt afsnit 1 d) b) træffes ePV-beskyttelsesforanstaltninger mod situationer, hvor samtykke ikke kan være effektiv på grund af samtykke fra arbejdsgiver-medarbejder, så hvis adgang til en enhed kræves i et ansættelsesforhold, godkendelse er ikke påkrævet. Forudsat at (1) arbejdsgiveren leverer udstyret, (2) medarbejderen er brugeren af ​​udstyret, (3) er handlingen absolut nødvendig for, at udstyret fungerer.

En ny artikel 8, stk. 1a, ePV indeholder nu et forbud mod at forbinde. Det betyder det "ingen bruger kan nægtes adgang til nogen [onlinetjeneste] eller -funktionalitet, uanset om denne tjeneste vederlægges eller ej, fordi han eller hun ikke samtykker til behandling af personoplysninger og / eller brugen af ​​opbevaringskapaciteten på hans eller hendes terminal; som ikke er nødvendige for levering af denne service eller funktionalitet. Målet med at forhindre såkaldte cookie-vægge, der ligger bag denne regulering, ville imidlertid også betyde, at udbydere i det mindste vil tilbyde tjenester uden samtykke, for eksempel med lavere videokvalitet eller uden funktioner, der ellers ville være tilgængelige.

Undtagelser fra cookies bør kun fastsættes i artikel 8, stk. 1, litra c) ePV "strengt teknisk" Nødvendigheder og ikke bare til "nødvendigt" Placeringer kan foretages. Dette er f.eks. området af målinger af området vil blive endnu mere påvirket end før.

Artikel 8, stk. 1, litra d), bliver nu afklaret. Webmålinger kan nu udføres ikke kun af operatøren selv, men "på vegne af den første part eller" af et uafhængigt webanalyseagentur, der handler i almenhedens interesse eller til videnskabeligt formål; Dette ændringsforslag introducerer en balancetest, der er i overensstemmelse med respondentens legitime interesse. Der oprettes dog yderligere krav, nemlig at (1) til et meget specifikt formål, dvs.. "måling Web publikum", (2) at det er af meget specifikke personer, dvs. en første part eller en repræsentant for sådanne udføres (eller en "uafhængigt organ, der opererer i almenhedens interesse") og (3) at ingen data deles med andre parter.

Den mulige behandling af lokaliseringsdata med wifi-signaler / Bluetooth osv., Også reguleret uden samtykke, reguleret af artikel 8, stk. 2, er nu ændret til en opt-in-tilgang, medmindre dataene anonymiseres og afgrænses passende. Behandlingen skal (1) være begrænset til ren statistisk optælling, (2) sporing er begrænset til, hvad der er strengt nødvendigt for statistisk optælling, (3) dataene slettes umiddelbart efter den statistiske optælling og (4) en ret til indsigelse tildeles. Omfanget af sådanne målinger vil sandsynligvis nærme sig nul.

Artikel 10 ePV ændres på en sådan måde, at udelukkelse af tredjepart som standard forudindstilles i en ny paragraf 1a. I henhold til stk. 1b skal brugerne være i stand til at bekræfte eller ændre disse privatlivsindstillinger. I henhold til stk. 1 c skal indstillingsmulighederne være let tilgængelige under brugen af ​​softwaren og skal i henhold til stk. 1d give brugeren muligheden for at udtrykke en særlig godkendelse af indstillingerne efter installationen af ​​softwaren. Det sidstnævnte kunne betyde, at her skal forudsigelserne give mulighed for at bede browseren om aktivt at spørge brugeren. Men det ville ikke være en forbedring af spørgsmålet om tilladelsesmuren. Signalet skal være bindende. Der tales meget om "Må ikke-spore".

I modsætning hertil afviser JURI-udvalget, som er formand for Axel Voss, udtrykkeligt EU-Kommissionens forslag til forordning. I henhold til sin udtalelse – delet af BVDW – kan e-privatlivsforordningen kun supplere, men ikke specifikt, udbrede GDPR inden for fortrolighedsområder. Især er det påkrævet at afstå fra at koncentrere sig om samtykke. Samtykke er ikke længere det rigtige middel i dag; Gennemsigtighed, datasuverænitet, fravalgsløsninger, modstridende løsninger, en ny kategori af data (såsom pseudonymiserede data) eller i det mindste en bedre differentiering mellem anonymiserede, pseudonymiserede og krypterede data ville være den bedre tilgang. Endvidere truer balancen mellem beskyttelse af privatlivets fred og nye teknologier, der findes i GDPR, igen, da databehandling, der er tilladt under EU GDPR, enten er underlagt en endnu strengere form for samtykke eller endda forbudt helt. Dette er absolut kontraproduktivt.

Specifikt foreslås følgende ændringer og nye undtagelser:
Artikel 8, litra c): Nødvendig for levering af en tjeneste, herunder sikring af dens integritet, sikkerhed, forbedring eller administration af digitale rettigheder.
Artikel 8, litra d): Nødvendig til måling af brugen af ​​en tjeneste, også til faktureringsformål.
Artikel 8, litra d), a) : Nødvendig til tværgående virksomhedsmåling af anonyme identifikatorer.
Artikel 8, litra d), b) : Nødvendigt til markedsføringsformål, og det ansvarlige firma leverede klare oplysninger i begyndelsen af ​​processen og en let at bruge opt-out.
Artikel 8, litra d), c) : Påkrævet for at udføre en kontrakt eller sælge varer eller tjenester, når kontrakten eller salget er afsluttet online.
Slettet artikel 9 (2) "Godkendelse med browserindstillinger"
Slet artikel 10 "Browser blokeret" og erstatter den med en henvisning til artikel 25 EU GDPR om privatliv-efter-design.

Medlemmerne af JURI-udvalget har indtil udgangen af ​​måneden til at forelægge deres ændringsforslag til dette udkast til udtalelse. Det førende LIBE-udvalg var ikke bundet af udtalelser fra de enkelte udtalelsesudvalg.

Ordføreren, Katja Kallas, støtter i princippet forslag fra EU-Kommissionen, navnlig behovet for at tilpasse e-privatlivets regler til teknologiske innovationer og nye kommunikationsmidler. Der lægges særlig vægt på kravet om teknisk neutralitet.

Ligeledes antages det, at webstedsvisninger, der involverer tredjepart, ikke bør kobles sammen med behovet for brugerens samtykke.

Kun cookies, der er absolut nødvendige for levering af tjenesterne, accepteres. Et samtykke til indstilling af yderligere cookies skal være effektivt med henblik på sporing på tværs af enheder, hvis brugeren informeres herom og modtager en indsigelsesret. Artikel 8, stk. 1 d) ePV er yderligere begrænset. Nu er adgangen til enheden eller aflæsning af information herfra kun mulig for at få information om "teknisk kvalitet" eller "effektivitet". Ordet "måling af webpublikum" er blevet slettet.

I artikel 8, stk. 2, ePV (trådløse forbindelser), skal kontakt med terminalen i fremtiden kun være mulig ved samtykke. Det nuværende udkast, der kun kræver en gennemsigtig henvisning til trådløse forbindelser, afvises, da denne bestemmelse søger at øge risikoen for frygt blandt slutbrugerne uden at have en konkret og praktisk mulighed for ikke at blive sporet. Ud over samtykke bør behandling af sådanne data kun tillades til statistiske formål og til anonymisering og sletning efter brug.

Henvisningen til bestemmelser om tekniske beskyttelsesforanstaltninger ("pseudonymisering") i artikel 8, stk. 2, s. 2, og stk. 3, ePV blev på den anden side slettet – en afvisning af "privatlivets fred". Uforståelig, men medlemslandenes evne til at udvikle regler for at få vist information gennem ikoner slettes. Dette skulle styrke harmoniseringsideen for forordningen og indeholde nationale forskrifter.

Artikel 10 ePV indfører yderligere – besværlige og næppe praktisk gennemførlige – begrænsninger. Udelukkelse af adgang fra tredjepart bør henvise til oplysninger, der ikke er nødvendige for at levere den ønskede service. I denne henseende en præcisering med hensyn til artikel 8 ePV. Derudover er softwaren designet til at give granulære indstillinger for hver cookie og formål og information om, hvordan information deles med tredjepart.

Artikel 10, stk. 2, ePV sletter korrekt forpligtelsen til at træffe en brugers beslutning om at vælge en ansættelsesmulighed. Det skal være tilstrækkeligt at påpege indstillingerne under installation og opdatering.

Ét fokus i artikel 11, stk. 1, litra a), EPR er på incitamentet til at kryptere ("brugen af ​​ende-til-ende-kryptering skal fremmes") og kravet om, at medlemslandene kan omgå eller udnytte disse beskyttelsesforanstaltninger ("medlem Stater bør ikke pålægge udbydere af elektroniske kommunikationstjenester eller andre organisationer (på ethvert niveau i forsyningskæden) nogen forpligtelse, der ville resultere i svækkelse af sikkerheden i deres netværk og tjenester, såsom oprettelse eller lettelse af bagdøre).

Udkastet til IMCO-udvalget er tilgængeligt her.

OPDATERING 22.05.2017

Forbundsrådet – udvalg forelægger deres henstillinger til udkastet til forordningen om e-privatliv

Forbundsrådets udvalg for landbrugspolitik og forbrugerbeskyttelse, for indre anliggender, lov og økonomi fremlagde deres henstillinger (PDF) den 22.05.2017 om udkastet til EU-Kommissionen til en ny e-privatlivsforordning. Anbefalingerne vil blive drøftet i Bundesrat den 2. juni 2017 for første gang.

Sammenfattende tegner udvalgene et ret kritisk billede af udkastet og kræver en grundlæggende revision af den foreslåede forordning. EU-Kommissionens mål er at klarlægge og supplere den generelle juridiske ramme for EU’s databeskyttelsesforordning (GDPR). Ikke desto mindre betragtes en grundlæggende gennemgang og forbedring af den foreslåede forordning også som væsentlig, ud over detaljerede mangler ved afgrænsningen af ​​loven om den generelle databeskyttelsesforordning, den nødvendige balance mellem beskyttelsen af ​​elektronisk kommunikation og sikkerhedsmæssige problemer og design lovgivningen.

Med denne vurdering bekræfter udvalgene de bekymringer, der er opstået fra den digitale økonomi. Målet om, at den nye e-privatiseringsforordning uden overgangsperiode træder i kraft sammen med EU’s GDPR, kan holdes umulig i betragtning af de endnu ikke løste problemer med afgrænsning og detaljer uden at føre til massiv juridisk usikkerhed.

Inhaltich gør rapporten viser, at reklamefinansierede tilbud er en integreret del af internettet økonomi. Derfor Bundesrat opfordrer til bestemmelsen i artikel 8, punkt 1, litra d af den foreslåede forordning om brugen af ​​tredjeparts cookies ekspandere. Med udsigt over den stive cookie regler, papiret går stærkt udforske etableringen af ​​kompenserende ordninger, som er indeholdt i dag i § 15 stk. 3 tysk Telemedia (TMG) og give interessenterne behandlinger ved brug af pseudonyme profiler mens information og højre for brugeren.

OPDATERING 13.04.2017

Høring om fortrolighedsforordningen i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (LIBE) den 11.04.2017

Høringen så på forskellige elementer i Kommissionens nye forslag til forordning for at videregive interessenternes synspunkter til Europa-Parlamentet. Talerne omfattede telekommunikation, nye udbydere af kommunikationstjenester (OSP, OTT), forbrugere, ngo’er, professorer og databeskyttelsesmyndigheder. Arrangementet skal hjælpe med at få et bredt og repræsentativt billede af forberedelsen af ​​lovgivningsberetningen fra LOVE-udvalget i Europa-Parlamentet.

BVDW havde allerede afgivet sin kritiske erklæring om den planlagte ordinance og offentliggjort den ved en første national høring i det føderale ministerium for økonomiske anliggender og energi (BMWi) den 16. februar 2017.

OPDATERING 27.02.2017

Det nye faktaark om e-privatlivsregulering

Den 10. januar 2017 godkendte EU-Kommissionen et udkast til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af personoplysninger og sikkerhed i den elektroniske kommunikationssektor og om ophævelse af direktiv 2002/58 / EF (forordningen om privatlivets fred og elektronisk kommunikation) (ePV).

Formålet med den nye forordning er at harmonisere de tidligere bestemmelser om beskyttelse af personlige oplysninger inden for elektronisk kommunikation med kravene i EU’s almindelige databeskyttelsesforordning (EU GDPR). EU-Kommissionen har til hensigt at indføre ePV sammen med EU GDPR, der er gældende fra 25.05.2018. Hvad forordningen angår, hvad der skal reguleres, og hvordan den skal klassificeres i forbindelse med EU’s almindelige databeskyttelsesforordning, forklarer BVDW-Justiziar Michael Neuber i et faktablad.

OPDATERING 15.02.2017

Officiel tysk oversættelse af ePrivacy-forordningen

I mellemtiden er den officielle tyske oversættelse af udkastet til ePrivacy-forordningen nu tilgængelig.

Den tyske tekst adskiller sig dog i nogle tilfælde markant fra formuleringerne i den engelske originale version. Således betyder udtrykket interpersonelle kommunikationstjenester beskrevet i artikel 4, stk. 2, også sådanne "… den interpersonelle og interaktive kommunikation lige som uadskillelige aktiver en barnesidefunktion, der er tilknyttet en anden tjeneste. ", mens den engelske version beskriver "… skal omfatte tjenester, der muliggør interpersonel og interaktiv kommunikation som et mindre hjælpefunktion der er i bund og grund knyttet til en anden service. "

Det kan forventes, at vidtrækkende korrektioner også er nødvendige andre steder.

OPDATERING 01.02.2017

Udkast til en ny e-privatforordning offentligt

Den 10.01.2017 forelagde EU-Kommissionen sit officielle udkast til nye regler for e-privatliv. Som tidligere bredt mistænkt, kommer lovgivningsforslaget i stedet for hidtil som et direktiv nu i form af en EU-forordning. I modsætning til et direktiv er der ikke behov for yderligere gennemførelse her.Det vil være direkte anvendeligt i alle EU-medlemsstater – efter dens ikrafttræden.

De reviderede regler er primært rettet mod at sikre fortrolighed inden for elektronisk kommunikation. På trods af EU-databeskyttelsesforordningen, som nu er trådt i kraft efter år med brydning og gælder ensartet fra 25.05.2018 overalt i Europa for analoge og digitale data, vil cookie-kravene fortsat gælde – nu betydeligt strengere. EPrivacy-forordningen (ePv) er beregnet til at regulere håndteringen af ​​personoplysninger i onlineområdet i betydningen en særlig regulering.

Vidtgående begrænsninger, art. 8 epV

Væsentlige for den digitale økonomi er de nye regler, der er omhandlet i artikel 8-10 ePV. Det er nu mere end nogensinde enhedsbeskyttelsen i midten. Med nogle få undtagelser bør brugen af ​​en terminals databehandlings- og opbevaringsmuligheder og indsamling af information (inklusive information om arten af ​​hardware eller software) være forbudt. Kun for dette skulle ejeren af ​​enheden være i stand til det. Dette går langt ud over den tidligere forståelse af anvendelse og dækker således også teknikker som f.eks. teknisk fingeraftryk som anført i betragtning 20.

I fremtiden bør undtagelser kun tillades for krav til forbindelse, og hvor onlineudbyderen absolut har brug for disse muligheder for levering af sin tjeneste og den statistiske analyse (måling af webpublikum). Ekskluderede er alle tjenester, der naturligvis ikke har nogen kontakt med slutbrugeren.

Alle andre metoder til aktivering af lovlig databehandling eller evaluering af leveringskvaliteter (indstilling af cookies, måleområder, evaluering af leveringskvalitet osv.) I henhold til EU’s databeskyttelsesforordning er nu underlagt slutbrugerens samtykke. Mens EU-Kommissionen her fremhæver en påstået forbedring af brugervenlighed på grund af udeladelsen af ​​cookie-banneret, opstår spørgsmålet, om det modsatte er tilfældet her. Mere om dette i artikel 10 ePV og vores senere, mere detaljerede vurdering.

Artikel 8, stk. 2, ePV regulerer brugen af ​​information, der udveksles mellem trådløst tilsluttede terminaler. Brug af sådanne oplysninger bør også være forbudt, medmindre det er nødvendigt for forbindelsen eller sker med visning af fremtrædende information, der tydeliggør formålet og identiteten og på anden måde overholder kravene til en information i henhold til EU’s databeskyttelsesforordning. Her opstår for eksempel For ad hoc Bluetooth-forbindelser er spørgsmålet om teknisk gennemførlighed allerede.

Samtykkekrav, artikel 9 ePV

Artikel 9 ePV indeholder bestemmelser om samtykke, der er baseret på principperne i EU’s almindelige databeskyttelsesforordning. Med hensyn til samtykke til indstilling af cookies er det afklaret i stk. 2, at det til en erklæring om samtykke også er tilstrækkeligt, at passende tekniske indstillinger af en internetforbindelsessoftware er tilstrækkelige. Dette etablerer linket til de tekniske specifikationer, der er beskrevet i artikel 10 ePV. For et effektivt samtykke gælder dog de omfattende oplysningskrav i henhold til artikel 4 og 7 i EU’s almindelige databeskyttelsesforordning,

Derudover skal brugeren have tilladelse til at tilbagekalde et givet samtykke hver 6. måned.

Samtykke og tekniske specifikationer, artikel 10 ePV
Der er desuden regler i de andre sektioner for teknisk gennemførelse af forbuddet mod online brug. Forbudene i artikel 8 epV skal fremover være bindende teknisk repræsenteret. I fremtiden skal software være i stand til at sikre, at såkaldte tredjeparter hverken kan gemme eller læse information i terminalen. Med hensyn til formålet med reguleringen – at sikre fortrolighed inden for elektronisk kommunikation – måske tænkeligt for software, der kommunikerer elektronisk kommunikation. Applikationsscenariet her, men frem for alt, dækker al software, der muliggør internetforbindelser, nemlig webbrowsere, som vist i betragtning 23 og 24.

Ved installation skal brugeren nu informeres om indstillingsmulighederne. Brugeren skal derefter – for at afslutte installationen – for at beslutte en indstilling. Hvordan og under hvilke omstændigheder denne beslutning skal kunne ændre sig fuldstændigt eller for individuelle websteder med hensyn til enhver form for ikke-privilegerede cookies er ikke reguleret. Webbrowsere skulle så også kontrollere downstream-informationsvinduer eller påpege ændringsmuligheder afhængigt af funktionen af ​​en webside. Hvorvidt den udbredte forenkling – og desuden privatlivets venlighed – opnås her, kan med rette tvivles.

Over-the-top tjenester

De nye regler bør ikke længere kun omfatte de traditionelle telekommunikationsudbydere, men også såkaldte over-the-top-tjenester (OTT). Ifølge EU-Kommissionen og ifølge betragtningerne inkluderer dette alle de tjenester, der tillader interpersonel kommunikation, såsom voice over IP, instant messaging eller webbaserede e-mail-tjenester. Det væsentlige afgrænsningskriterium bør være muligheden for direkte, interaktiv kommunikation. Definitionen vil blive reguleret i den europæiske kodeks for elektronisk kommunikation.

Ikrafttræden sammen med EU’s almindelige databeskyttelsesforordning

I henhold til artikel 31, stk. 2, ePV og i henhold til den erklærede intention fra EU-Kommissionen, bør den nye forordning træde i kraft på samme tid som EU’s almindelige databeskyttelsesforordning den 25.05.2018. Et politisk mål, der næppe opfylder det komplekse og for den digitale økonomi meget vigtige lovgivningsmæssige spørgsmål.

Umiddelbart efter det første udkast til version blev kendt, havde BVDW allerede klart advaret om konsekvenserne af denne overdrevne særlige regulering. Kort oversigt over kernekritik:

• Ingen lige spilleregler mellem de forskellige udbydere af digitale tilbud på Internettet
• Overdreven specielle standarder for onlineområdet
• Manglende sammenhæng med EU’s BNP
• Inkonsekvente og uklare definitioner
• Forbud mod tredjepartscookies truer funktionen af ​​Internettet

OPDATERING 5. september 2016

EU-Kommissionen offentliggør kommentarer og resultater

Efter afslutningen af ​​den offentlige høring af EU-Kommissionen om direktivet om e-privatliv har den udarbejdet og offentliggjort en oversigt over svarene på spørgeskemaet og udtalelser fra borgere, foreninger og virksomheder.

Ligeledes har EU-Kommissionen udarbejdet et første resumé af resultaterne af den offentlige undersøgelse, som er tilgængelig her. Et første udkast til revision af ePrivacy-direktivet forventes ved udgangen af ​​2016.

OPDATERING 6. juli 2016

Den offentlige høring af Europa-Kommissionen afsluttet

Ved Europa-Kommissionen som led i ombygning kontrollerer for e-kommunikation (direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation EPR) på April 11 åbnede konsultationer er afsluttet på juli 05 2016:e Hvis du vil vide, hvordan den sidste i 2009 (Cookie Regulations) implementeret de ændrede politiske retningslinjer i medlemsstaterne og var, og hvilke erfaringer har resulteret fra det, offentliggjorde Kommissionen et spørgeskema til borgere, juridiske enheder og offentlige myndigheder rettet ens. Den BVDW har sendt i de seneste uger efter talrige diskussioner og koordinering med myndigheder, styrende organer og dens medlemmer sine kommentarer og udtalelser om de spørgsmål, der rejses i spørgeskema spørgsmål om 30/06/2016 på EU-Kommissionen i Bruxelles.

Den BVDW opfordrer især til en hensigtsmæssig og omfattende revision af direktivet for så vidt angår tele medielov reguleringsstrategi. Det er vigtigt at anvende de af Europa-Kommissionen i henhold til kriterierne REFIT program omfattende og praktisk på samme tid til at overveje de oplysninger, som medlemsstaternes erfaringer med gennemførelsen af ​​nuværende EPR passende og kritisk forhold. Dette gælder for den forbyggede fortolkning og anvendelse af art. 5 stk. 3 EPR til alle online anliggender frem for alt. Denne forståelse var og er – især i betragtning af nu trådt i kraft EU-forordning privatliv (EU DSGVO) – uforenelig med selv-beregnet af EU-Kommissionen anvendelsesområdet for EPJ. Gennemgangen skal ikke tjene det formål derfor at bestemme regulatoriske områder af EU DSGVO efterfølgende re.

Genstand for EPR art. 3, udtrykkeligt og udelukkende efter at sikre fortroligheden af ​​offentlige kommunikationsnet og tilhørende trafik. Grundlag for at indføre blandt andet kunst. 5 stk. 3 EPR blev vedtaget af Europa-Parlamentet og den 25. november 2009 som direktiv 2009/136 / EF "borgernes rettigheder" trådte i kraft regler for yderligere standardisering og specifikation af det europæiske retlige rammer elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.

Ifølge EU-Parlamentets ønsker bør bestemmelsen i EPPR-artikel 5, stk. 3, gøre det muligt at skabe større gennemsigtighed og sikkerhed for forbrugerne i telekommunikationssektoren alene. Ikke desto mindre er disse regler, der er oprettet for et snævert defineret område (nemlig artikel 5, stk. 3, 13 ePR), blevet forstået og anvendt på hele onlineområdet og internettrafikken.

Undtagelser fra anvendelsesområdet for artikel 3 ePR på elektroniske kommunikationstjenester er dog ikke fastsat. Faktiske grunde til dette er heller ikke åbenlyse. I lyset af det klare revisionsmandat i betragtning 173 i GDPR, som kræver overensstemmelse med de relevante bestemmelser i forordningen, er det i det mindste nødvendigt at præcisere, at bestemmelserne i artikel 5, stk. 3, og 13 (ePR) ikke finder anvendelse på tjenester d , Informationssamfundet. Resultaterne af høringen indgår i revisionen af ​​direktivet. En sletning, i det mindste af artikel 5, stk. 3, ePR, ville i dette tilfælde være den bedste løsning ifølge BVDW.

11. april 2016 – Start af offentlige konsultationer

Evaluering af Europa-Kommissionen 2016 – Spørgeskema

Start af offentlige konsultationer om e-privatlivets direktiv. Høringen skal afsluttes inden for 12 uger tirsdag den 5. juli 2016.

Siden e-privatiseringsdirektivet, efter EU-Kommissionens mening, fortsætter den særlige EU-databeskyttelsesforordning, der netop er blevet vedtaget og indeholder ledsagende regler. Frem for alt er formålet med evalueringen at skabe en juridisk ramme for privatlivets fred i den digitale æra ud over EU’s GDPR. EU-KOM finder, at følgende punkter under alle omstændigheder skal afklares:

• Overensstemmelse med bestemmelserne i EU’s GDPR
• Revision af anvendelsesområdet for e-privatdirektivet på baggrund af nye markeds- og tekniske realiteter
• Forbedring af kommunikationens sikkerhed og fortrolighed (integritet)
• Håndtering af inkonsekvent retshåndhævelse og juridiske forskelle i de enkelte medlemslande

Høringen er baseret på et omfattende spørgeskema med i alt 33 spørgsmål. Det er opdelt i to dele:

• Undersøgelse af effektiviteten og hensigtsmæssigheden af ​​de tidligere bestemmelser i direktivet eller gennemførelsen i medlemslandene
• Udtalelser og forslag vedrørende revisionen

EU COMM nævner udtrykkeligt områderne OBA og cookies. Dog accepteres ingen andre kommentarer end dem, der er accepteret i spørgeskemaet. Her er maks. 1500 tegn leveres.

Spørgsmålet er, hvordan en så kompleks sag skal behandles forståeligt og omfattende på denne måde. Den måde, hvorpå visse markedsforanstaltninger rettes direkte, og det begrænsede rum for argumentering i spørgeskemaet, tyder på, at EU-KOM’s retning bør være stærkt forudfattet..

Et første udkast til det reviderede direktiv bør allerede foreligge efter sommerferien (!) 2016. I begyndelsen af ​​2017 skulle udkastet derefter forelægges for parlamentet. Tidsrammen bør holdes på en sådan måde, at de nye regler kan træde i kraft med anvendelsen af ​​EU-DSGVO den 25.05.2018.

2. Politik for baggrunds cookie

Related Posts

• 

  Udflugt til Schrammstein-udsigten – eventyr med et barn – 2-vejs webside!

  Udflugt til Schrammsteinaussicht – eventyr med barn Schrammsteine ​​er et af de mest berømte vartegn i Elbsandsteingebirge og tilbyder et utroligt…

• 

  Fysioterapi er ikke en gymnastikundervisning – af gode forældre

  Genopbygningsgymnastik er ikke en gymnastikundervisning Sport har vist sig at være godt for alle. Han er sund, forhindrer depression, fremmer søvn og…

• 

  Hanoi – de bedste tip til din rejse

  Hanoi: Tips til din rejse Mange Vietnam-besøgende drages mod hotspots i syd. Men den nordlige del af landet har meget at tilbyde. Og en omkørsel til den…

• 

  Sovende baby: tip – tricks til en rolig nat

  Sovende baby: tip Tricks til en rolig nat Skal din baby sove igennem, så du endelig kan nyde en god nats søvn? Mødre har især ikke let tid her. På den…