ProNATs e.V.-forening til støtte for arbejdende børn og unge

Kathmandu 2005

Endelig erklæring fra Syd- og Centralasien Konvergens af arbejdende børn, Kathmandu, Nepal, den 25. til den 27. august 2005

Over 40% af verdens befolkning er børn. Blandt dem anslås 350 millioner arbejdende børn, hvor 60% af disse børn arbejder i Asien og Stillehavsområdet. Situationen for arbejdende børn i Sydasien er således endnu værre. Betingelserne for arbejdende børn er mere eller mindre almindelige i alle lande i Sydasien og Centralasien.

Vi anerkender, at 2004 er et bemærkelsesværdigt år for den arbejdende børnebevægelse i Syd- og Centralasien samt styrkelse af den internationale bevægelse af arbejdende børn. Når vi løser spørgsmålet om børnearbejde, tager vi i stigende grad føringen gennem række møder og diskussioner på nationalt og internationalt plan.

Bangladesh, Indien, Nepal, Pakistan, Sri Lanka og Tadsjikistan er nu repræsenteret på dette møde. Skønt vores venner fra bevægelsen i Afghanistan og Mongoliet ikke kunne deltage i mødet.

Sri Lanka og Tadsjikistan er med til at gøre vores asiatiske bevægelse endnu stærkere.

Som et resultat af 3 dages diskussioner og interaktion har vi styrket vores asiatiske bevægelse med et specielt fokus på Syd- og Centralasien.

Vi har identificeret udfordringer, der danner vores forhindringer, og de muligheder, der kan bruges til at komme videre. Så vi har drøftet måder at overvinde vores vanskeligheder på.

Vi tror, ​​at vi kan møde vores udfordringer samlet med styrken i vores tidligere erfaringer og vores samlede indsats. Dette er kommet til en enorm mulighed for os at dele og lære at konfrontere problemerne.

Kathmandu 25. -27. August 2005 erklærer følgende beslutninger, der er aftalt af undertegnede børns repræsentanter.

Vi synes, det er dårligt at eliminere børnearbejde uden passende alternativ. Fjernelse af børnearbejde fuldstændigt. Samtidig bør børn, der er involveret i farligt arbejde som narkotikahandel, handel, pornografi, prostitution, smugling og børn i væbnet konflikt, reddes og rehabiliteres med passende alternative muligheder så hurtigt som muligt. Der skal være definerede love og forskrifter, der skal bestemme tidsrammen for arbejde, som skal beskyttes ved lov.

Respektivt betalt arbejde med mindsteløn; og standard og lige muligheder for kvalitetsuddannelse uden forskelsbehandling. Vi bør dog ikke acceptere de mest farlige arbejdsformer, der er skadelige for vores overlevelse og udvikling.

Vi anerkender, at det ikke er uddannelse, vold og ydmygelse af god kvalitet i skolen.

Vi erkendte, at de sydlige og centrale asiatiske børn almindelige problemer i vores levende og arbejdende børn i denne region har både gode og dårlige oplevelser i vores liv.

Blandt de gode ting, det bringer os, er vores levebrød og overlevelsesbehov; og møde sundhedsstøtte til sig selv og familie. Undertiden giver det arbejde, vi udfører, færdigheder og træning. Ved at arbejde for at lære at klare udfordringer og fjendtlighed. Arbejdet giver os selv værdighed, følelser af solidaritet, stolthed over at løse nogle af vores familieproblemer, for eksempel tilbagebetaling af lån, som vores forældre har taget.

Samtidig finder vi mange smertefulde oplevelser, der er fælles for alle arbejdende børn i Syd- og Centralasien. Delte nogle af disse oplevelser. Mange mennesker er involveret i farligt arbejde, mange af dem risikerer at møde alvorlige ulykker og amputationer. Fordi det undertiden bringer flere penge til at imødekomme vores ekstreme fattigdom og andre tidspunkter, fordi ingen andre muligheder er tilgængelige. Arbejdende børn over hele Syd- og Centralasien er mere udsat for overgreb og misbrug fra voksne arbejdsgivere. Gadebørn står over for typiske gaderisici som at være i fare for falsk beskyldning om tyveri. Arbejdsgivere ser aldrig på årsagen til, at børn er nødt til at arbejde. Dertil kommer økonomisk udnyttelse; diskrimination, herunder kønsdiskriminering; fysisk, seksuel og mental tortur og udnyttelse; og følelser af usikkerhed er almindelige i Syd- og Centralasien.

Selvom der findes love og handlinger om børn og børn i Syd- og Centralasien, er disse ikke altid medfølgende overfor børn. Vi konsulteres aldrig, mens vi formulerer love og politikker. Børn fra den såkaldte ‘uberørelige’ kaste og ‘oprindelige’ grupper, der udgør størstedelen af ​​børn, udsættes især for ekstrem diskrimination.

Lovene er ikke klare for det uuddannede samfund, og nogle medlemmer af loven kender ikke loven.

I det givne scenarie har vi imidlertid historien om bevægelsen og at blive organiseret af os selv i Syd- og Centralasien. Nogle af bevægelserne i Syd- og Centralasien er blevet integreret i processen med at udvikle børnenes egen bevægelse over hele verden. Bevægelser som Bhima Sangha, Bal Mazdoor Union, National Movement of Working Children i India, National Forum of Working Children i Nepal, National Forum for working Children i Bangladesh, PRWSWO i Pakistan og National Working Children’s Forum i Sri Lanka har haft effektiv indflydelse formulering af love og politikker. De har påvirket og bidraget effektivt til at generere ligesindede bevægelser i andre lande. Arbejdende børn bliver organiseret i regionerne.

Vi har gennemgået de internationale bevægelsers historie, så vi har lært om baggrunden og processerne, der startede i Kundapur, der er kommet til Kathmandu. Vi betaler vores solidaritet til den lange rejse. Vi deler derfor værdier og principper for arbejdende børns bevægelser, hvor arbejdende børn selv går i spidsen og er forpligtet til fortsat at være en del af dem.

Når vi er tilbage og ønsker at hjælpe andre børn med at danne deres organisationer, ønsker vi at gøre vores nationale bevægelser endnu stærkere.

Signeret af:

Børn fra nationale arbejdende børnebevægelser:

National Working Children’s Movement, Bangladesh
National Movement of Working Children, India
National Forum for Working Children, Napal
Det Nationale Udvalg for Arbejdende Børn, Sri Lanka

Børn, der kommer fra andre organisationer:

Bhima Sangha, Indien
Bal Mazdoor Union, Indien
Pakistan, landdistrikter, arbejdstagere, social velfærd, organisation
Flygtningebørn og sårbare borgere, Tadsjikistan

Kathmandu, 28. august 2005.

Annexure

Anbefalinger fra deltagende børn til fremtidig handling

På nationalt plan:

• På landniveau bør vi involvere samfundet i at løse vores problemer.
• Regeringen skal liste og indarbejde børns synspunkter, mens de formulerer love og politikker.
• På hver politistation skal der være en separat celle, der skal behandle børns problemer.
• Drama, rally osv. INGO’er og ngo’er og internationale organisationer bør støtte os.
• At håndhæve de gode aspekter og fjerne de dårlige aspekter af lovene.
• Fremme træningsudvikling.
• Fremme bevidsthed om børns rettigheder blandt børn.

På regionalt / internationalt niveau:

• Vi har brug for en meget stærk bevægelse på Asien-niveau. Mod hvem alle andre former for forskelsbehandling. En stærk bevægelse og en stemme kan fremmes mod lovene af enhver art på landsniveau.
• Så vi skulle have et sekretariat i Sydasien. Der skal være børnerepræsentanter i hvert land. Repræsentanten kan mødes med regelmæssige mellemrum. Så vi ønsker at udvikle en overvågningsmekanisme for at sikre, at børnelederne fungerer korrekt. Når vi er stærkere, vil vi ikke diskriminere igen, og vi vil sprede bevægelsen til andre lande.
• På landsniveau bør der fastlægges en minimum men ensartet standard for både uformel og formel sektor på nationalt niveau.
• Vi vil lobbye SAARC-sekretariatet for at tage sig af spørgsmålene og dagsordnerne for arbejdende børn
• Laboratoriet skal forelægges regeringsafdelingen med henblik på korrekt overvågning.
• Vi har brug for flere muligheder for sådanne ‘konvergenser’, hvor vi frit kan udtrykke vores synspunkter og finde løsninger sammen.

På internationalt niveau:

• Vi bør forbinde os med arbejdende børn-øjeblikke i andre lande og løse vores problemer samlet. Vi er mere tilbøjelige til at være stærkere og mere effektive, når vi koncentrerer vores indsats samlet i en enkelt stemme / platform.
• Så vi ønsker at få voksenstøtte til at bekæmpe vores problemer.
• Drøftelserne på nationalt plan bør formidles på nationalt niveau.
• Der skal reddes børn under farlige arbejdsforhold.
• Vi har brug for et stærkt forum i Syd- og Centralasien, hvorigennem vi kan konfrontere vores problemer.
• At danne en international børnsdomstol / ombudsmænd for arbejdende børn.
• Spørgsmål om børnearbejde og til at afspejle vores situation og sammenhæng i dens sande forstand for programmer at være effektive.

Related Posts

• 

  Montessoripedagogikken – læringsmateriale, en oversigt

  Montessori-pædagogikken – Hjælp mig med at gøre det selv! Gæsteartikel af Heidi Albrecht Meget få mennesker forbinder positive minder med deres…

• 

  Spørgeskema annette teske – spieleratgeber nrw

  8 spørgsmål til Dipl.-Psych. Annette Teske om medieafhængighed Ms. Dipl. Psykolog Annette Teske er fuldtidsansat på Kompetencecenter og Rådgivningscenter…

• 

  Børnenes verdensrejse – s

  leksikon Sahara er en enorm ørken i det nordlige Afrika. Ordet er arabisk og betyder oversat spilde . Sahel, også kort kaldet Sahel, er en overgangszone….

• 

  Lommeregner for handicapforsikring

  handicap forsikring BU-takster sammenlignes nødvendigvis: Billigt alene er ikke nok En ud af fire arbejdstagere kommer ikke til alderspensionen. Kan ikke…