Indianerne i Nordamerika – opdragelse af børn – navne

Da et indisk barn blev født, blev det straks accepteret i stammens samfund. Hver stamme var særlig glad for drenge, da en dreng øgede antallet af krigere. Babyen fik navnet få dage efter fødslen.
Se navngivning

I en alder af få uger blev småbarn placeret på en bærbar vuggestativ. På denne måde kunne moren bære barnet på ryggen, hænge det på en stang i en teepee, fastgøre det til en bærestamme – travois – eller endda hænge det på en hestsadel. For indianerne blev barnet bragt lodret i stedet for at ligge som vi kender det. Fordelen ved denne position var barn var i stand til at opfatte sine omgivelser tidligt. Indtil treårsalderen blev barnet kaldt "Papoose". Ordet kommer fra sproget i Narragansett (kulturområde nordøst). Som med alle folk blev afkomene behandlet kærligt og ømt af deres forældre.

Med de almindelige indianere blev børnene bragt til typisk indisk selvkontrol allerede i spædbarnet ved blot at placere skrigende børn i en busk og lade dem råbe. Det bemærkede hurtigt, at der ikke var noget formål med at hylle eller hulke. Denne foranstaltning for at bringe et barn til hvile var meget vigtig for prærieindianerne, da en grædende baby kunne gøre en fjende opmærksom på lejren. Så snart et barn var vokset ud af babybæreren, bevægede det sig på alle fire i teltet. Den lærte hurtigt at genkende farepladser eller blev advaret om det af ældre mennesker. Fra deres mødre blev de små opdrættet til at være tøffe, ufølsomme børn, der trossede alt vejr og vidste, hvordan de skulle tilpasse sig de klimatiske forhold – ekstrem varme eller kulde. De elskede at efterligne de voksne i deres spil. Pigens yndlingslegetøj var dukker i miniature og teepees lavet af hjorteskind. Bue og pil var især populær blandt drengene, og jagt- og kampscener blev efterlignet af krigerne.

De ældre børn overtog opgave, at få de yngre vaner til renlighed. Så de viste dem, hvor de kunne lindre sig uden for lejren. I en ung alder blev et barn introduceret til ridning. I en alder af tre sad et barn på hestens ryg. Pigerne blev trænet af mødrene rundt om i huset. De blev lært, hvordan man samler i brænde, henter vand fra åen, sy og broderer og solbrune pelse og således forberedte dem på rollen som en kone. Drengene modtog viden om en jæger og en kriger fra deres fædre. De blev bekendt med dyrene i skoven og sletten, lærte om fiskearten i søer og kender floder blev trænet til at læse spor, snige sig op på spil, for at skærpe deres sanser som hørelse, synsskarphed og lugt, at orientere sig i marken og hvordan man overlever i naturen uden mad.

Da børnene nåede i puberteten, blev piger og drenge forbudt at lege af de voksne. De unge drenge ledsagede faderen for første gang på en bisonjagt eller på en krigskampagne. Her var sønnen i stand til at demonstrere sit mod og dygtighed, før han modtog en krigs værdighed. Pigerne måtte bo i nærheden af ​​familiens teepee og praktisere alle huslige opgaver. For hendes del begyndte moren at lede efter en passende svigersøn til sin datter.

Bedsteforældrene bekendtgjorde børnebørnene med stammens traditioner. På denne måde lærte de at kende myter og sagn såvel som stammens sange og danser.

navngivning

Indiske navne indeholdt beskrivelser, magiske betydninger eller endog induendos. En baby fik sit navn fra en medicinmand eller en faderlig slægtning. Hele landsbyen deltog i denne fest. Barnet kunne se efter et dyr, en modig handling, som det havde udført, et naturligt fænomen som f.eks B. Torden fra bjergene er navngivet.

En kvinde beholdt det navn, hun engang havde modtaget. En mand erstattede sit navn med en særlig handling, hvor han f.eks. B. viste mod, ved at møde et ekstraordinært dyr eller ved en drøm, der inspirerede ham. Hvis en mand havde en misdannelse, var han sikker på dette karakteristiske udseende som et kaldenavn.

Relaterede emner

Like this post? Please share to your friends:
Christina Cherry
Leave a Reply

;-) :| :x :twisted: :smile: :shock: :sad: :roll: :razz: :oops: :o :mrgreen: :lol: :idea: :grin: :evil: :cry: :cool: :arrow: :???: :?: :!: