Håndtering af konflikter, gruppearbejde

Få mest muligt ud af din gruppe

Plakat udviklet af gruppen om emnet gruppekonflikter

1. Registrer konflikter

Udtrykket konflikt (lat. Konflikt = kollision) er ofte forbundet med ulemper, fjendtlighed, spænding osv. På den anden side er konflikter en selvfølge for alle former for menneskelig sameksistens. Konflikten kan også have positive aspekter, hvis konflikthåndteringen ses som en væsentlig del af en demokratisk livsstil: ”Konflikten kan tjene til at fjerne skilleelementer i et forhold og genoprette enhed. I det omfang konflikt betyder en løsning på spændinger, har den stabiliserende funktioner og bliver en integrerende komponent i forholdet (Antons 200, 224).

Konflikter kan opstå af forskellige grunde, for eksempel hvis kommunikationen i gruppen forstyrres. Jo mere en konflikt undertrykkes, og jo længere den er ignoreret, desto mere er den anklaget for fjendtlighed og påvirkes af følelser. Efterhånden som ukontrollerede konflikter bliver mere intense, er det vigtigt at anerkende konflikter, når de opstår, så de kan håndteres eller fjernes.

En konflikt i en gruppe kan identificeres ved hjælp af visse symptomer, som kan udledes af gruppemedlemmernes observerbare opførsel. Sådanne tegn er:

  • Medlemmer er utålmodige over for hinanden
  • Hengiven begrundelse
  • Forslag kritiseres, før de er fuldt ud talt
  • Mangel på vilje til at lytte
  • Medlemmer tager sider og nægter at give efter
  • Medlemmer kan ikke blive enige om planer og forslag
  • Medlemmer angriber hinanden personligt (beskyldninger)
  • Medlemmer vurderer gruppen og dens evne som negativ
  • Medlemmer er uvillige til at reagere på hinanden (manglende vilje til at gå på kompromis)

2. Håndtering af konflikter

Konflikter opstår igen og igen i gruppearbejde, og det afhænger af deres respektive historie, deres årsager og hvordan de håndterer en konflikt. Grupper kan vise følgende opførsel i konfliktsituationer:

  • Gruppen ignorerer den anden part eller underkaster sig den straks, konflikter nægtes, dækkes op, spilles ned eller undertrykkes.
  • Et eller flere medlemmer, der er imod gruppen, er udelukket. For at udelukke underhunden bruges midler såsom fysisk vold, ærekrænkelse, intriger, hån, koldstop, ignorering eller tavshed
  • Flertallet, den stærkeste undergruppe eller en højtstående person tvinger de andre til at blive enige og indtage deres holdning. Oppositionen vil gennem Magtmisbrug dominerede og underkastet og holdes i frygt, lydighed og afhængighed. Men med tiden kan denne autoritære løsning udløse modstand, spænding og fjendtlighed til det punkt, at gruppen falder fra hinanden.
  • Størstedelen dominerer gruppebegivenheder, men mindretallet lider ikke under en følelse af mindreværd og er enig
  • De modstående parter holder fast ved deres holdning, men indgår en alliance for at opnå det bedste. fælles mål at komme. Konflikten vedvarer, men forbliver rolig, indtil det ønskede mål er nået.
  • Hvis de omtvistede undergrupper handler om lige så stærke, indgår hver part kompromiser på deres eget synspunkt. Samtidig indgås aftaler gennem gensidige indrømmelser. Den forhandlede løsning kan imidlertid medføre lidt tilfredshed, hvis den ene part ser sig ugunstig, fordi den har givet mere op end den anden.
  • Denne konfliktløsning er den mest modne, men også den mindst praktiserede form. Parterne i konflikten sætter sig ned og diskuterer problemerne og de modstridende synspunkter. Medlemmernes forskellige udtalelser bringes ind og diskuteres, hvorved konflikten også afspejles og dens årsager analyseres. Hele gruppen udarbejder en løsning, der tilfredsstiller alle.

3. Konflikter – løsning af konflikter i samtale

Hvis der er en konflikt i gruppen, der hindrer samarbejdet, kan det være nyttigt at løse konflikten sammen i diskussioner og finde en løsning, som alle gruppemedlemmer er enige om. Når du gennemfører samtalen, kan du f.eks DALLAS metode finde rundt.

Først og fremmest skal problemet være D raffineres. Her bør afvigelsen af ​​det faktiske fra målsituationen udarbejdes. Ved afslutningen af ​​denne fase skal alle gruppemedlemmer være opmærksomme på problemet.

Derefter fasen af En aktiverer i stedet. Her afklares det, hvordan gruppemedlemmerne vurderer forskellen mellem den faktiske og måltilstanden, og hvor stærk deres vilje er til at håndtere problemet intellektuelt og følelsesmæssigt. Følgende spørgsmål skal besvares: Hvad er ønsket bag de enkelte påstande? Hvilke fordele og ulemper har de involverede, når de er involveret i løsningen? Hvilke fælles mål kan findes?

Efter det L mulige løsninger udviklet. Foreslåede løsninger kan for eksempel udarbejdes i brainstorming og bør ikke evalueres først.

Først i den næste fase vil den enkelte L Eventuelle løsninger evalueret og beslutninger truffet. Det skal overvejes hvilken konsekvenser opstå, og hvilke kompromiser er nødvendige, så alle de berørte kan støtte beslutningen og drage fordel af den

I fasen af En Ved udførelse og beslutning udarbejdes en handlingsplan, der definerer, hvem der gør hvad, ved hvornår, med hvem og hvordan.

Det sidste trin er S evaluering revurderet. Efter et stykke tid skal de observerede ændringer i adfærd evalueres ved at sammenligne den AKTUELLE med TARGET-tilstanden. Hvis der er opstået nye problemer, skal de drøftes, hvis situationen er forbedret markant, skal dette rapporteres positivt tilbage.

Konflikten er imidlertid eskaleret indtil videre, at hvis gruppemedlemmerne ikke er uvillige til at interagere eller tale med hinanden, kan det også være nyttigt at involvere eksterne hjælpere.

Relaterede emner

Like this post? Please share to your friends:
Christina Cherry
Leave a Reply

;-) :| :x :twisted: :smile: :shock: :sad: :roll: :razz: :oops: :o :mrgreen: :lol: :idea: :grin: :evil: :cry: :cool: :arrow: :???: :?: :!: