Home » Hjælpsomhed

Franconske dialekter – historisk leksikon af Bayern

Frankiske dialekter

Under frankiske dialekter forstår forskningen et antal tyske dialekter, der er beliggende i området Main Rhine. De hører til det lave, mellemste og øvre tyske sprogområde. De frankonske regeringsdistrikter omfatter stort set det østfrankiske dialektområde, der tilskrives det øverste tyske. Kun i det vestlige Nedre Franconia (Aschaffenburg-området) taler man Rheinfränkisch (Mellemtysk). I resten af ​​Nedre Franconia dominerede Nedre Franconien, i Central- og Øvre Franconia, Øvre Franconien. Sammenlignet med det bayerske sprogområde er der en bred blandingszone i Nürnberg-området.

indhold

"frankiske" som landskabs- og sprognavn

I den nordlige del af den frie delstat Bayern er en gruppe dialekter udbredt, populært som en helhed "frankiske" er udpeget. I sproget med dialektologer er for disse dialekter traditionelt kaldet "East frankiske" brugt. Uoverensstemmelsen i navngivningen har historiske årsager. Det moderne, populære udtryk "frankiske" henviser til den nuværende politisk-administrative opdeling i Bayern. De administrative distrikter har siden 1837 navne på "stammer": Bayern, Swabia, Franconia. nedenfor "frankiske" Derfor forstås dialekterne Øvre, Mellem og Nedre Franconia, som adskiller sig markant fra det gamle bayerske og det svabiske.

At dialekter også tales uden for Bayern, som genetisk er relateret til de frankiske dialekter i det nordlige Bayern, er stort set forsvundet fra befolkningens bevidsthed. I det nordlige Baden-Württemberg betragtes de lokale dialekter stadig "frankiske" eller "Hohenlohisch dialekt-Fränkisch" nævnt. Hohenlohischen-områderne hørte til området med det historiske Franconia, som fandt sin faste form i den frankiske kejsercirkel i den tidlige moderne tid. Derfor er der navnet "Franken" stadig i brug i det pågældende område.

Sprogvidenskab udvider området for frankiske dialekter yderligere. Det tildeler Hessian og Rheinpfälzische til "Rhinen frankiske" til; Dialekterne fra Rheinland syd for Düsseldorf kaldes "Centrale frankiske dialekter" eller "Mosel frankiske" nævnt. nedenfor "lav frankiske" dialekterne i det nordlige Rheinland, det vestlige Holland og det nordlige Belgien er sammenfattet.

Klassificering af de tyske og frankiske sprogområder

Området beskrevet ovenfor "frankiske" Dialekter dækker således meget af de vesttyske og nederlandske sprogområder. Navngivningen og afgrænsningen går tilbage til sproghistorikeren Wilhelm Braune (1850-1926), der brugte dem til de historiske tyske skriftlige dialekter, der ikke kan beskrives som Niedersachsen, Alemannisk eller Bavarian. Som et sprogligt kriterium for afgrænsningen mod den alemanniske citerede han afslutningen af ​​3. person flertal. Det er i det alemanniske -et, z. B. hun siger på fransk men -e (n) z. B. siger (n). I denne henseende ligner Franconian og Bavarian imidlertid hinanden, således at der bruges et andet kriterium til at afgrænse disse to dialekter, nemlig den personlige udtale af den andenpersons flertal i nominativ og anklagende. Formerne på det frankiske sprog er dig og dine, på det bayerske sprog spiser du og enk.

Den traditionelle opdeling af tyske dialekter med henvisning til de historiske hertugdomme (begrebet "stammeledere dialekter") er blevet ændret siden slutningen af ​​det 19. århundrede, delvis også krydset af en ret intern sprogorienteret struktur. Dette er baseret på en dikotomi i lavtysk og højtysk, hvor højtyskeren igen er opdelt i mellem- og højtysk. Denne opdeling er baseret på de mere eller mindre eksisterende i dialekterne af det historiske lydudseende "Højtysk lydskifte". Denne proces fandt sted i det 5. til det 6. århundrede og vedrørte udtalen af ​​den germanske lut k, t og p. Ord, der indeholder disse lyde, er z. F.eks. Engelsk "make", "tidevand" og "pund". De er på tysk standard "make", "tid" og "pund", på lavtysk, men "maken", "tid" og "pund".

Vulkanerne i Westfalen, Niedersachsen, Slesvig-Holsten, Mecklenburg-Vorpommern og Brandenburg regnes blandt de lavt eller lavtyske dialekter. De grænser op til "Benrather linje", opkaldt efter Düsseldorf forstad til Benrath til gruppen af ​​centrale tyske dialekter. Disse viser kun delvist Hochdeutsche Lautverschiebung. Sådan er det "make" og "tid" Højtysk i Frankfurt "make" og "tid", "pund", "æble" og "banke" men "pund", "appel" og "kloppe". Den germanske p er således ikke påvirket i Hessen af ​​Hochdeutschen Lautverschiebung, men udtales stadig som på de andre germanske sprog.

Dialekterne Ostfränkisch, Schwäbisch og Bairisch hører til det øvre tyske. Her er Hochdeutsche Lautverschiebung afsluttet. Af denne grund kaldes det tyske standardsprog også "høj tysk" nævnt. Navnet har intet at gøre med det "stående tall" i social forstand, men med det faktum, at standardsproget snarere ligner de højtyske end de lavtyske dialekter.

Området for hele den frankiske dialektgruppe er fordelt på alle tre tyske sproglige landskaber. Niederfränkisch hører til det lavtyske, midterste og Rheinfränkisch tilhører det centrale tyske, og østfrankisk hører til det øverste tyske.

Franconske dialekter i Bayern

I nutidens Bayern forekommer det mellemtyske Rheinfränkisch og Øvre tyske østfrankiske. Rheinfränkisch er kun i det vestlige Nedre Franconia, i området mellem Miltenberg og Alzenau såvel som i Rhön-spredningen. De lokale dialekter ligner mere den hessiske Frankfurt end den nedre østfrankiske Würzburg. Spessart’s kråne, hvor engang grænsen mellem erkebiskopsrådet i Mainz mod prinsbiskoprådet i Würzburg, udgør også grænsen mellem den rheniske frankiske og den østfrankiske dialekt. Det er defineret af "Appel / æble"-Linie, der adskiller mellemtysk og højtysk. Talrige andre forskelle mellem de to dialekter grænser direkte til hinanden her. Grænserne dannes "bundt", hvilket fører til en særlig klar forskel mellem vestlige og østlige dialekter. Dette er den mhd. Diphthong ei i ordene "kjole" og "bred" i vest [a:] "Klaad", "Braat", i øst [ε:] "Klääd", "Braat". Verdenes infinitiv har slutningen -e i vest: "aisch vil have schloofe", i øst er det uendelig: "Jeg vil have schloof".

Lower East frankiske

Egenskaberne ved den nedre østfrankiske, der adskiller dette fra den frankonske frankiske, er normalt også de, der er fælles for den nedre østfrankiske og det sydlige Thüringen. Det så ud til at være en tid, hvor folk i Nedre Franconia havde flere kontakter med Thüringen end til Rhein-Main-området. Historikere og lingvister søgte denne fase i den tid, hvor der stadig var et hertugdømme Thüringen uafhængigt af det franske imperium, der strækkede sig sydpå til Maindreieck. Men denne epoke – afsluttet med thüringerne nederlag i år 531 – er for tidligt. De fleste af de specifikke sprogfunktioner i Nedre frankisk-Thüringen fremkom senere. I dag tænker man derfor mere på tiden for Thüringer hertugdom i det 7. århundrede. I løbet af denne tid sproglige innovationer af samme art spredt over både Nedre Franconia og Thüringen. I det 9. til det 12. århundrede udviklede imidlertid Thüringen og Nedre Franconian sig fra hinanden. Mens i den nedre frankiske tales mhd. Monophthong ô som [oa]: "Broat", "Stroa" ("brød", "halm"), læser han i Thüringer [u:]: "Bruut", "Struu". Kun i det nordlige del af Nedre Franconia i området Mellrichstadt ligner as "Hennebergisch" udpegede dialekter i denne henseende thüringen. Syd for det tilslutter sig en territorial strip, hvor a "kompromis" begge lyde er almindelige. Her er prøveordene "Bruat" og "Strua".

Upper East frankiske

Dialekterne i det meste af Upper Franconia (undtagen Coburg) og den vestlige del af Middle Franconia omtales som Upper East Frankish. Denne dialektgruppe blev oprettet som en del af den første jordudvikling ved indvandring af bosættere fra det nordlige Øvre Rhin-område i det tidligere eller ikke befolket af slaverne omkring Rednitz og Obermain. Dette bevises af vesttysk-tyske sproglige træk på et fonetisk niveau, der er udbredt i hele det øvre østfrankiske territorium, men også i Hesse og i Rheinpfalz, men ikke i Nedre Franconia. Dette inkluderer monophthongation af mhd. For dialektisk [a:]: "GLAAD", "Braad" til "kjole", "bred". Men ordet geografi viser forbindelserne mellem Øvre Østfransk og sydvest, hvor man forbigår Nedre Franconia. Sådanne er ordene "blikkenslagere" ("blikkenslager") eller "Mockelein" ("kalv") Skønt i det nordlige Baden-Württemberg og i Central- og Øvre Franconia, men ikke spredt i Nedre Franconia. Den nordlige del af Øvre-Østen Franconia er kendetegnet ved nogle Thüringen-træk, der mangler længere sydpå, såsom. F.eks. Den ovennævnte elevation af mhd. Ô for jordisk [u:].

South East frankiske

Dette også "Hohenlohisch dialekt" udpeget dialektgruppe har større ligheder med den øvre østfrankiske end med den nedre frankiske på. Det er derfor ikke altid klassificeret som en tredje underdialekt af det østfrankiske, men kun som en række øvre østfrankiske. Som i den (resterende) øvre østfrankonske mhd. Er her som mundichlich repræsenteret [a:] (Glaad, braat). Den infinitive, i modsætning til den nedre østfrankiske, har en ende (jeg vil have schloofe). Det vigtigste kriterium for afgrænsning mod det nordøstlige Øvre Franconian er udtalen af ​​endelig -en. I det sydøstlige frankiske bevares vokalen, og -n forsvinder (jeg vil have schloofe); i den nordøstlige øvre østfrankiske forsvinder vokalen, mens næsen forbliver intakt (jeg vil have schloofm). Den således definerede grænse løber nøjagtigt på toppen af ​​Frankenhöhe øst for Feuchtwangen og Rothenburg.

Overgange mellem Upper East Franconian og Northern Bavarian

Syd for Fichtelgebirge ("Sechsämterland") og især i området øst og syd for Nürnberg, den Øvre-østfrankiske gradvis i det nordlige Bayern, dialekten i Øvre Pfalz, over. Overgangen er meget markant i Fichtelgebirge, mens den i Mittelfranken i området omkring Weissenburg og Gunzenhausen er gradvis og udvides over større områder. Her overlapper østfrankisk, bayersk og også alemannisk karakteristik på en sådan måde, at enhver sproglig "afgrænsning" meget vanskelig og skal virke vilkårlig. Kortet viser de nordlige og østlige grænser for "Weissenburger Raums" klipning, savning, drejning og syning i ordene i henhold til ytring fra mhd. De er i det øvre-frankiske meea, seea, dreea og neea, i den nordlige bayerske maan, saan, draan og naan.

Nürnberg-området er særlig godt undersøgt (se Steger 1968, s. 543-572). Dette er sandt, som i Øvre Østrig "GLAAD" ("kjole") og "Braad" ("bred"), men også som i det nordlige Bayern, "Schou" ("sko"), "grouß" ("stor") og "Drout" ("wire"). Mhd-vokalerne uo, ô og â er her repræsenteret som stigende diftongs. Dialektblandingen stammer fra højmiddelalderen, da den oprindeligt tilhørte den bayerske Nordgau, der hørte til, et meget tyndt befolket område, blev koloniseret af Staufer i løbet af Reichslandpolitikken. Bosættere fra det vestlige Mellem Franconia mødte en bayersktalende oprindelig befolkning her. I kontakt mellem begge grupper blev den blandede mund i Nürnberg-området oprettet. På det kejserlige by Nürnbergs territorium (svarende til ca. det nuværende distrikt Nürnberger Land) skiftede grænserne for de enkelte bayerske sproglige træk længere og længere mod øst i løbet af den tidlige moderne periode. Denne proces er i øjeblikket stadig i gang.

resumé

Det historiske navn "frankiske" blev og anvendes på en gruppe tyske dialekter, der er almindelige i den vestlige del af det tysktalende område. Disse dialekter medierer mellem ekstreme tyske, alemanniske og bayerske og mere eller mindre flydende i grænserne. Der er ingen sproglige træk, der findes overalt og kun inden for området "frankiske" spredes og det med det "typisk" for frankerne er. Den frankiske har egenskaber, som den har til fælles med individuelle af de nærliggende dialekter, så ikke altid de samme sproglige kriterier kan bruges til afgrænsningen.

De tyske dialekter danner et kontinuum. Mens frynserne er meget forskellige, er midten af ​​alt lidt anderledes. Således kan spørgsmålet være "Hvad er frankisk??" kun ved den negative definition "Hvad der ikke er bayersk, alemannisk, Upper eller Lower Saxon" blive besvaret.

Related Posts

Like this post? Please share to your friends:
Christina Cherry
Leave a Reply

;-) :| :x :twisted: :smile: :shock: :sad: :roll: :razz: :oops: :o :mrgreen: :lol: :idea: :grin: :evil: :cry: :cool: :arrow: :???: :?: :!: