Fotoprojekter med børn, medieundervisningspraksismanual, medieundervisningspraksisblog

Fotoprojekter med børn

1. Forberedelse
Et fotoprojekt kan udføres let og ukompliceret. Fra treårsalderen kan børn bruge kameraet med lidt hjælp. I folkeskolen har mange børn allerede haft erfaring med deres eget kamera eller med deres forældres kamera. For at forberede et projekt anbefales det at forberede et par billeder for at diskutere dem senere med gruppen. Følgende er nyttige til dette:

Portræt og landskabsbilleder
Fugle-, frø- og normale perspektivbilleder
et skarpt, sløret billede
et detaljeret skud, et portræt og et skud fra afstand

Denne samling af prøvebilleder kan suppleres efter ønske, for eksempel med billeder af linierne, farvedesignet eller det gyldne forhold. For et første projekt bør børnene dog ikke få for meget information på en gang, så de ikke går for ‘modige’, og fokus er på ønsket om at tage billeder. Ved hjælp af billeder taget til eksemplerne beskrevet ovenfor kan du senere diskutere forskellige formater, perspektiver og billedafsnit med børnene og den tilhørende effekt af det respektive billede.

2. Introduktion til fotografering
I begyndelsen af projektet skal børnene være i stand til at bidrage med deres egne oplevelser. Hvem har nogensinde taget fotos? Hvilke fotos er der i børnehaven? Hvad er dit yndlingsfoto? Hvordan fungerer kameraet? Hvad hedder de forskellige dele af kameraet? Hvad skal du passe på? Børnene kan bestemt fortælle en masse om dette. Svarene suppleres med information fra de ledsagende pædagoger. Den egen krop er velegnet til at skabe analogier og til at forstå de forskellige tekniske aspekter:

Hukommelseskort = hjerne
Batterier = madindtag for energi
Mål og linse = øje
Tryk på tænd / sluk-kontakten = vågne op om morgenen / falder i søvn om aftenen

Også vigtige er:

Trigger til at tage et billede = åbn dine øjne og tag dem med det samme
Blitz til mørke situationer = tænd for lyset
Zoom for at komme langt væk = brug forstørrelsesglas
LCD-skærm for at finde emnet og se billederne bagefter

Alle disse oplysninger skal løsnes fra tid til anden med et fotospil, der gør det håndgribeligt og størkner det.

3. Tag billeder
Nu er det tid til at øve: Børnene skal tage billeder i forskellige formater og perspektiver for at konsolidere informationen fra diskussionen om de forberedte fotos. Efter denne øvelse skal børnene tænke på et emne, som de vil tage fotos til. Dette kan være et meget dagligdags emne (leg, ernæring, motion) eller et specielt, abstrakt emne (drømme, kærlighed, venskab).
Vigtige spørgsmål, når du tager billeder, der altid skal være til stede:

Hvad er den vigtigste ting på mit billede?
Du kan se de vigtigste ting godt?
Hvordan fungerer billedet?
Hvad der er specielt ved billedet?
hvordan form farver og linjer på billedet?
Hvilken historie fortæller billedet?

Efter at ideerne er blevet udviklet, bør børnene have tid nok til at give afkald på dampen og finde passende perspektiver og billedsektioner. Det er nyttigt at begrænse antallet af fotos, som hvert barn kan levere i slutningen til højst fem. Derefter kan billederne ses sammen på pc’en eller på en projektor på væggen. Det er vigtigt, at de ledsagende pædagogiske specialister leder den røde tråd gennem billedanalysen. Ud over dem, der allerede er nævnt, er der spørgsmål for eksempel følgende spørgsmål:

Vil du give dette billede en præmie??
Hvorfor? Hvorfor ikke?
Tror du, at der er mange lignende billeder om dette emne, eller er det meget specielt?

Trin 4: præsentation
Det sidste trin er billedpræsentationen, som inkluderer at finde en passende titel, såvel som en ramme, en måtten, en plakat eller lignende, som billederne er arrangeret med. Børnene er især motiverede, når fotoprojektet slutter i en udstilling, hvor de resulterende værker kan præsenteres for andre elever, venner, lærere og forældre i et passende miljø.

målgruppe

børn
inklusive

Brugte medier

mål

udforskning
Medieanalyse og kritik

Varianter, udvidelser, modulationer

Som en variant er produktionen af en billedhistorie eller en tegneserie mulig. I dette tilfælde er målet efter introduktionen til fotografering at udvikle en historie sammen, som derefter skal implementeres i billeder og små tekster. Alternativt kan børnene opfordres til at opfinde små historier om deres fotos og derefter optage dem med en digital optagelsesenhed og mikrofon.

Tips & tricks

Fotoprojekter giver ikke kun børn mulighed for at håndtere de tekniske og æstetiske fundamenter inden for fotografering, men også til at udtrykke og præsentere deres syn på verden og ting individuelt. Disse krav gør ethvert fotoprojekt med børn unikt. Derudover kan børn også fotografisk arbejde på næsten ethvert undervisningsemne, hvilket gør det muligt at integrere dem med læseplanen. Det kan være meget spændende at løsne ‘tørre’ emner gennem et fotoprojekt og give børnene nye perspektiver på dem.

problemer

Det er organisatorisk vanskeligt at gennemføre projektet med en komplet grundskoleklasse. På den ene side kan man ikke reagere så godt på børnenes individuelle behov, hvilket er meget vigtigt i medieprojekter, på den anden side tager det for lang tid at se på og evaluere børnenes fotos, fordi der er for mange. Det giver mening at opdele klassen i to grupper, som enten fungerer parallelt eller som alternativt tilbydes et andet projekt. Hvis kameraerne i projektet har en stropp til håndleddet, er det nyttigt at vise dem til børnene og at forbinde dem med ordsproget ‘hånd gennem stroppen!’. På grund af spændingen er det meget muligt, at et af kameraerne er glip ud af dine hænder, hvilket kun medfører unødvendige problemer og kræfter.

Feedback

De deltagende børn såvel som de ledsagende pædagoger fra de institutioner, hvor fotoprojekter blev udført, var næsten helt entusiastiske. Fotoprojekter med børn er relativt ukomplicerede og kompakte, og alligevel ender du med resultater, der er meget værd at se og kan findes i en passende præsentation. Selvom det har mange fordele at involvere specialister i medieundervisning, kan et fotoprojekt også gennemføres uden stor teknisk viden. Det er altid særligt vigtigt for børn, at deres fotos, deres perspektiver og deres interesser er virkelig vigtige, uden at fotos af voksne også behøver at spille en rolle..

tjekliste

Et værelse med plads nok til fotospil
Mindst to aftaler på to til tre timer hver eller en projektdag, hvorved projektet også kan forlænges i tide
Alle gruppestørrelser er mulige, men: Jo mindre gruppe, jo mere intensivt og effektivt arbejde; fra en gruppestørrelse på mere end ti børn, skal mindst tre undervisere være til stede
Tidligere viden blandt børnene er ikke nødvendig, men mange børn har ‘fotooplevelse’, som bør tages op, inkluderes og reflekteres over
Fotokameraer (et kamera til ca. tre til fem børn), bærbar computer, USB-kabel til overførsel af fotos, projektor
Billeder at se (se proces)
I det følgende antages digitale kameraer, men det kan også være attraktivt at arbejde med analoge modeller eller selvfremstillede pinhole-kameraer. På denne måde kan oprettelsen af fotos opleves på en endnu mere sensuel måde, især hvis fotos også er udviklet i mørkerummet.

venstre & materiale

www.kinderfotopreis.de
Children’s Photo Prize er et netværk af medieundervisningsinstitutioner i Tyskland og Østrig. Hver institution arrangerer sin egen fotokonkurrence for børn – dog målgruppen (børn fra fire til tolv År) og emnet. På hjemmesiden kan du finde ud af om de enkelte konkurrencer, se på de fotos, der er indsendt i de seneste år, og få information om aktuelle bud.

www.knipsclub.de
Det første fotosamfund for børn i alderen otte til tolv år – gratis, sikkert og annoncefrit. Organiseret af JFF – Institut for medieundervisning og finansieret af initiativ fra den føderale regering Et netværk for børn, Knipsclub repræsenterer et sikkert alternativ til kommercielle samfund Her kan børn få erfaring med vanskelige emner som ophavsret og personlige rettigheder eller databeskyttelse inden for en sikker ramme og lære meget om fotografering. Udvekslingen med andre børn, der elsker fotografering, gør også Knips Club til en platform, hvorpå børn kan opdage, prøve og lære meget.

cirka

Kati Struckmeyer
JFF – Institut for Medieundervisning
[email protected]
www.jff.de

JFF – Institute for Media Pedagogy in Research and Practice blev grundlagt i 1949 og har siden da beskæftiget sig med forskning og pædagogisk praksis med mediehåndtering af den voksende generation. Et specifikt træk ved JFF er forbindelsen mellem forskning og praksis: resultaterne af forskningen er grundlaget for pædagogiske modeller i opdragelse, uddannelse og kulturelt arbejde med børn og unge. Det videnskabelige felt modtager igen vigtige impulser fra pædagogisk praksis.

Kati Struckmeyer
(Født 1980) Uddannet kulturpædagog. Studerede kultur- og medieundervisning med fokus på medieuddannelse ved Merseburg University of Applied Sciences, eksamensbevis i 2003. Derefter arbejdede han som freelance medieunderviser og frivillig på kopaed-Verlag, München. Siden 2007 medieuddannelseskonsulent ved JFF – Institut for Medieundervisning. Fokus: medieprojekter med børn, fremme af sprogkundskaber gennem aktivt mediearbejde

Relaterede emner

Lær børn, hvordan man håndterer handicap

Jeg kom for nylig over Raul’s side. En ret kendt, for virkelig imponerende mand, der er så naturlig med sin…
Institut for medieuddannelse u

Børnenes verden er formet i dag af digitalisering, der trænger igennem, ændrer sig og accelererer på alle livsområder. Digitale medier…
Tics til børn: årsager, terapi og tip til behandling af tics

At rydde i halsen, blinke og trække skuldrene på: Tics som dette er almindeligt blandt børn. Det meste af tiden starter det pludselig. Fra…
Børn hovedpine: hvad forældre skal vide, dak sundhed

Mange førskolebørn lider allerede spændingshovedpine, frekvensen øges endda markant i skoletiden. Når børn fra…