Forretningsetik ǀ foretaget i Bangladesh: køb eller ej?

Foto: Munir zu Zaman / AFP / Getty Images

I slutningen af ​​november døde mere end hundrede syersker i en brand på en tekstilfabrik nord for Dhaka i Bangladesh. Ulykken har endnu engang henledt mediernes opmærksomhed på manglen på sikkerhedsforskrifter i fabrikkerne og umenneskelige arbejdsforhold. Bangladesh har verdens laveste lønninger – og industrien blomstrer. Alene sidste år voksede det med 40 procent. Kæder som C drager fordel af den lave løn&A, der havde produktion i ulykkesfabrikken. Rabatterne Kik, Lidl, H er kommet under kritik&M og Zara.

Eksempel børnearbejde

Som tidligere har der altid været stemmer i fortiden, der kræver en boykot af produkter, der er produceret under lave lønnsbetingelser – det være sig beklædning, møbler eller – den nyeste problemfilial – mobiltelefoner og tabletcomputere. En forfatter af Oxford-bloggen Praktisk etik har for nylig overvejet konsekvenserne af en sådan boykot. Dit eksempel: Boykot af produkter, der bruger børnearbejde i deres fremstilling. Ikke hele diskussionen kan være direkte overført til arbejdsvilkårene for voksne. Men meget.

”Selv hvis boykotten er baseret på hæderlige intentioner,” skriver forfatteren, ”kan det i praksis være forkert at tvinge virksomheder til at affyre deres børnearbejdere. Hovedårsagen til, at børn arbejder, er fattigdom. For dem er at tjene penge en uundgåelig nødvendighed. Hvis de er nødt til at opgive deres job hos vestlige virksomheder, tvinges de til at lede efter en anden indtægtskilde – og det er meget muligt, at dette ikke ville være til deres fordel. ”Et eksempel på et tilfælde, hvor dette faktisk kunne overholdes, forekom i USA for et par år siden. Kongressen har truet med at lægge en barriere på tøj, der er lavet af børn under 14 år i Bangladesh. Resultatet: 50.000 af disse børn måtte opsige deres job i tekstilindustrien og i stedet samle affald, arbejde i stenbrud eller endda gå i prostitution.

Økonomernes mening

Økonomisk forskning omhandler systematisk de (utilsigtede) konsekvenser, som en boykot af et produkt kan have. Simuleringsmodeller fra forskere fra Cornell University og Santa Clara University om børnearbejde, der blev offentliggjort for et par år siden i Journal of Development Economics, antyder, at boykotprodukter under visse omstændigheder endda kan få børnearbejde til at stige i stedet for at falde. Den grundlæggende idé: Nedsat efterspørgsel betyder, at producenterne forsøger at kompensere for deres tab ved at sælge endnu større mængder – til en lavere pris end før. Løn falder i overensstemmelse hermed. Endnu flere børn er nødt til at arbejde, så husholdningerne kan opretholde deres indkomst forbedret gennem børnearbejde.

Hvad følger der af sådanne indsigter? Bloggforfatteren om praktisk etik drager følgende konklusion: "Inden man tackle problemet med generel fattigdom, bør man overveje at skabe sikre arbejdsvilkår for børn i stedet for at tvinge virksomheder til at afskedige børn gennem boykotter eller lovbestemmelser." og mere: ”Næste gang nogen vil overbevise mig om at boykotte visse produkter fra et firma, vil jeg ikke deltage i denne boykot, før jeg kender de pågældende børns omstændigheder. Hvad mener du? "

Hvad følger deraf?

Der er meget at sige imod denne konklusion. For det første er det ikke særlig stærk grund at ikke være i tvivl om effektiviteten af ​​boykotter. Hvorfor skal bevisbyrden være på dem, der er for at boikotte – og ikke for dem, der er skeptiske, men som ikke kan underbygge deres skepsis med hårde kendsgerninger??

Desuden forfølger forfatterne af den citerede økonomiske undersøgelse ikke seriøst muligheden for, at boykotter (ved hjælp af omveje, f.eks. Gennem certifikater for "retfærdige" fremstillede produkter) også kan føre til ændringer i en hel branche. Kan man virkelig feje denne mulighed fra bordet med henvisning til økonomisk teoretisk viden? Der er ingen bevis for, at du kan falde tilbage på?

Endelig: Hvis en boykot af børnearbejde i sidste ende ville resultere i, at de berørte børn er dårligere stillede end før – følger det ikke, at den, der vil hjælpe børnene, skal købe så mange produkter som muligt, der bruges af børnearbejde blive lavet? Tilliden til økonomiske teorier skal være ret stor for at tilslutte sig sådan en vrøvl.

Relaterede emner

Like this post? Please share to your friends:
Christina Cherry
Leave a Reply

;-) :| :x :twisted: :smile: :shock: :sad: :roll: :razz: :oops: :o :mrgreen: :lol: :idea: :grin: :evil: :cry: :cool: :arrow: :???: :?: :!: