Diagnose: undersøgelser – diagnostik – oversigt over diagnoseprocedurer »

diagnose

Diagnose: undersøgelser & Diagnostics vises hurtigt

Med udtrykket "diagnostik" menes alle moderne metoder til at finde medicinske fund, der er almindelige i den medicinske sammenhæng. Det faktum, at traditionelle diagnostiske metoder, såsom at se på tungen, scanne eller lytte, er almindelige i dag, har at gøre med deres effektivitet. Ikke alle former for moderne diagnoser bruger medicinsk udstyr og billeddannelsesteknikker. Anamnesis er også en del af undersøgelsen – en samtale om de klager, der er til stede. Uden anamnese kan valget af diagnostiske procedurer ikke foretages bevidst nok.

Vejen til diagnosen

Om det er en kontrol eller en akut eller kronisk sygdom er anderledes. Uanset hvad tjener de anvendte medicinske procedurer til at vurdere, verificere og supplere de allerede udførte handlinger. En diagnose er ofte summen af ​​flere diagnostiske procedurer: et spørgeskema, en fysisk undersøgelse og om nødvendigt supplerende, apparatbaserede procedurer. Den fysiske undersøgelse bruger enkle hjælpemidler såsom en spatel, elevlys eller stetoskop.

Til udvidet diagnostik inkluderer dog laboratorie-medicinske procedurer eller apparatbaserede undersøgelsesmetoder. Om disse tjener forsigtighedsreglerne eller forfølger en akut klagesituation, er anderledes. Ligeledes kan en rent symptomrelateret diagnose bruges i stedet for en helkropsundersøgelse eller en helbredsundersøgelse med det formål at lære patienterne at kende. Selv hvis der anvendes mange diagnostiske procedurer, behøver der ikke altid være en diagnose til sidst. Diagnosen er dog målet for al diagnostik, fordi den beslutter, hvilken terapi der ville være nyttigt.

Da praktiserende læger og specialister repræsenterer forskellige discipliner, har de også specialiserede diagnostiske muligheder for at spore sygdomme op. Det skal bemærkes, at instrumentbaserede diagnostiske metoder kan være meget præcise. Ikke desto mindre slår intet en erfaren læge, der også kan fortolke og evaluere sådanne data. De egne sanser er ikke altid tilstrækkelige til diagnose af en sygdom. Ikke desto mindre er en sund fornemmelse for medicinske signaler værdifuld i beslutningen om, hvad man skal gøre næste. En scanningsfinding kan antyde en afkomstumor. Computertomografi beviser dog, at det er en cervikal ribbe. En erfaren læge ville have mistanke om, at det er tilfældet, men stadig sikret ved diagnosticering. Antagelser alene giver ingen diagnose.

Enhedsbaserede diagnostiske procedurer

Diagnose opnås ofte gennem enhedsbaseret diagnostik. Den fysiske undersøgelse følger derfor ofte en apparatundersøgelse.

Det samme gælder check-up. I dette er de anvendte metoder imidlertid givet.

Enhedsbaserede metoder inkluderer:

    sonography elektrokardiogram (EKG) røntgenundersøgelse rektoskopi laboratoriediagnostik endoskopisk undersøgelse biopsi eller punkteringsscintigrafi computertomografi (CT) eller MR.

Omkostninger og godtgørelser spiller en lige så vigtig rolle i valget af diagnostik som egnetheden til proceduren for diagnosen.

Hvis en undersøgelse af forsigtighedsforholdet fortsætter man forskelligt, som om der er mistanke om en sygdom. Kontrol foretages kun hvert par år. De skal være i stand til at opdage en sygdom i de tidlige stadier. Diagnosen af ​​en allerede genkendelig sygdom tjener valget af terapi. Ofte vælges den mindst stressende undersøgelsesmetode.

I dag er det dog delvis tilfældet, at dyre diagnosemetoder såsom computertomografi eller MRI anvendes af hensyn til rentabilitet, skønt andre diagnostiske metoder ville være tilstrækkelige. F.eks. Kan lungefunktionstestning, biopsi eller thyreoidea-scintigrafi også være nyttig. For at detektere galdesten er sonografi ofte tilstrækkelig. Kun under uklare forhold kan computertomografi give mere nøjagtige resultater.

Et lille udvalg af andre diagnostiske metoder

Moderne medicin har utallige diagnostiske procedurer til rådighed for at komme til bunden af ​​en sygdom eller for at tage forholdsregler.

Blandt de bedre kendte metoder inkluderer

    angiografien artroskopi laparoskopien blodgasanalysen (bga) blodsukkeret måling af koloskopien den epikutane test amniocentesen hudkræft screening en hørelse af knogletætheden måling curettage eller mammografi.

Derudover utallige andre metoder til at skabe en sikker diagnose i brug. Neurologiske undersøgelser er lige så vigtige som en oral glukosetolerance test, prenatal diagnose eller et ophold i et søvnlaboratorium.

En simpel graviditetstest kan give gode resultater. Dette efterfølges af fysisk undersøgelse og senere graviditetsscreening. Synskarphedstesten kan være aldersuafhængig. Spermiogram eller faderskabstest er kun til mænd. Alle skal lave afføringstest for forebyggelse af tyktarmskræft. I alle aldre oplever folk andre sygdomme og deres tilknyttede diagnostik.

Related Posts

Like this post? Please share to your friends:
Christina Cherry
Leave a Reply

;-) :| :x :twisted: :smile: :shock: :sad: :roll: :razz: :oops: :o :mrgreen: :lol: :idea: :grin: :evil: :cry: :cool: :arrow: :???: :?: :!: