Børnetilskud i EU i udlandet – uheldige spillere

ANSVARSFRASKRIVELSE: De synspunkter, der er anført her, er udtryk for forfatterens mening og ikke fra EURACTIV.COM Ltd.

Børnepengesvindel er sandsynligvis kun reel i isolerede tilfælde. [Foto: Jazzmany / shutterstock]

Kommentarer Udskriv Email Facebookbook Twitter LinkedIn WhatsApp

”Fri bevægelighed er ikke en licens for turisme inden for sociale tjenester, og Tyskland er ikke det sociale velfærdskontor i Europa.” At læse i FAZ. Årsagen til denne grundigt mislykkede kommentar er spørgsmålet om, hvor meget børnepenge EU-borgere dem, der arbejder i Tyskland og betaler skat, men hvis børn har været hjemme (ca. 270.000 tilfælde). Dette berører primært polske arbejdstagere, men også bulgarere og rumænere samt moldovere, der har et rumænsk pas.

Nu er denne debat overhovedet ikke ny. I 2012 gjorde EU-Domstolen det klart, at på grund af regulering 1408/71 er EU-arbejdstagere, der er skattepligtige i Tyskland, de samme rettigheder hvordan tyske arbejdere har. Dengang handlede det om at betale børnetilskud.

I 2016 opfordrede David Cameron i et forsøg på at afværge Brexit at indbetalingen af ​​børnetilskud indekseres. For arbejdstagere i EU, hvis børn ikke bor i England. EU’s særlige topmøde besluttede dette i februar 2016. Det blev aftalt (blandt andet) at ændre den gældende lovgivning for at give medlemsstaterne mulighed for at indeksere børnetilskud til andre EU-lande. Se konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 19. februar 2016, afsnit D. Udnævnelsen indeholder dog kun viljen til at ændre forordning 883/2004. Der er for eksempel ingen henvisning til VO 1408/71.

Afgørelsen kan kun fortolkes som at sige, at på det tidspunkt alle, Rådet og Kommissionen, accepterede, at der var et problem (hvis kun et marginalt problem). Men beslutningen beviser også, at med undtagelse af Kommissionen, ingen forstod, at denne beslutning var nøjagtigt, hvad dele af den britiske presse mistænkte på det tidspunkt: en leg. Det faktum, at Kommissionen er imod indeksering af børnetilskud i dag, gør hoaxen tydelig.

Det er også meget overraskende, at yderligere domme fra EF-Domstolen ikke spiller en rolle i den aktuelle debat. I mellemtiden har det flere gange præciseret, at det ikke udelukkende kan konkluderes, at der er ret til sociale ydelser, og at medlemsstaterne har ret til at beskytte deres sociale systemer. For eksempel C 304/14 blev den retlige situation i Storbritannien støttet, og Kommissionens forskellige opfattelse, der bragte sagen for retten, blev afvist. I sag C 333/13 bestemte retten, at Tyskland havde ret til at nægte Harz IV-betalinger.

Hvilket bringer mig til det næste punkt på det hele. Fri bevægelighed for alle i EU har sine grænser. Du kan ikke bare gå mellem land A og land B. Fra et ophold på 3 måneder skal du bevise, om du har et job eller på anden måde er tilstrækkelig velhavende til lovligt at finansiere dit ophold. Dette blev også husket på EU-topmødet den 19. februar 2016.

Og det stiller et par meget grundlæggende spørgsmål til de tyske kommuner, som nu klager så højt. Hvordan kontrollerer du, om kravene også er opfyldt? Og hvad gør de, hvis det ikke er tilfældet?

Hvorfor kan traktorgrupperne, der prøver at tjene penge på folks fattigdom, operere frit i Tyskland? Generelt: Hvorfor bestemmer den individuelle kriminelle sag debatten og ikke de mange mennesker, der sandsynligvis bliver tvunget til at forlade deres børn derhjemme med et tungt hjerte, at stikke asparges på tyske felter, pleje tamfrugt eller rense snavs i tyske husholdninger? Lad os alvorligt tro på, at dette er til vores daglige liv er folk der kun blevet uundværlige på det tyske arbejdsmarked for at få tysk børnetilskud? Er vi sunket så lavt??

Inden du kaster barnet ud med badevandet, og EU-borgere, der lovligt bor i Tyskland, arbejder, betaler skat af den generelle mistanke om, at de er "socialtydende turister" eller "fattigdomsflugtmænd", skal du behandle fakta. Og med spørgsmålet om, hvor dit eget politiske og moralske kompas peger. Det meget sværere problem at løse i Tyskland er muligvis, at kampagner fra AfD (Vi er ikke Verdens Sociale Kontor) og NPD (Vi er ikke Verdens Sociale Kontor) hysterisk papegøje i den såkaldte liberale mainstream på meget kort tid. Social retfærdighed opnås bestemt ikke ved at tilskynde fattige mennesker mod endnu fattigere djæveler og sprænge en pop af "krisen".

"Hvis den tyrkiske økonomi kollapser, er migrationsaftalen i fare"

De amerikanske sanktioner mod tyrkiske ministre er faktisk blot symbolpolitikker, men lægger alligevel massivt pres på den tyrkiske økonomi. Hvis konflikten eskalerer, står EU også over for problemer.

Relaterede emner

Like this post? Please share to your friends:
Christina Cherry
Leave a Reply

;-) :| :x :twisted: :smile: :shock: :sad: :roll: :razz: :oops: :o :mrgreen: :lol: :idea: :grin: :evil: :cry: :cool: :arrow: :???: :?: :!: