Home » Børns

Børnernæring – ernæringstips til børn og unge ›

En behovsbaseret, d. h. Sund ernæring til børn består af en blanding af dyre- og vegetabilske fødevarer, nogle rå, nogle forarbejdede, f.eks. B. dampet eller kogt, spist. Nøgleordet er balance, så forbud og begrænsninger ikke engang er nødvendige. Hvis dette princip overholdes, skal næringspræparater, f.eks. B. vitaminer, mineraler, protein i form af tabletter eller drikkevarer og mad beriget med næringsstoffer helt unødvendigt.

Afbalanceret ernæring hos børn og unge består stort set af kulhydrater (50 – 55% af fødevarenergien), hovedsageligt fra korn, grøntsager, kartofler og frugt, i mindre grad fra fedt (maks. 30% af fødevarenergien), hovedsageligt fra vegetabilsk fedt og Olier såvel som halvdelen af ​​animalsk og vegetabilsk protein (10 – 15% af fødevareenergien), fra mælk, kød, fisk, korn og kartofler.

Grøntsager og frugter – rig på vigtige næringsstoffer

Grøntsager og bælgplanter leverer primært vitaminer, mineraler, sporstoffer og fiber. Rå mad anbefales stærkt. Hvis grøntsager opvarmes, skal de behandles på en nærende måde, dvs. det må ikke vandes og koges med rigeligt vand (damp eller damp). Hvis der ikke er friske grøntsager til rådighed, kan frosne produkter anvendes i stedet uden tilsætning af fløde, mel og krydderier. Kål og bælgplanter er værdifulde næringsstoffer, men er vanskelige at fordøje.

Hvis et barn midlertidigt nægter grøntsager, skal man sørge for, at de har tilstrækkeligt kartoffel- og frugtforbrug. Frugt er mest værdifuld som frisk frugt. Konservesfrugter har for det meste sukker med høj tilsætning. Omhyggelig rengøring, vask og skrælning af frugt og grøntsager, sort i sorterne og præference for lokale produkter på det respektive høsttidspunkt er mest sandsynligt for at forhindre forurening og sikre en god næringsforsyning.

Mælk – vigtig for børn

Mælk og mejeriprodukter sikrer, at børn optager nok calcium (til at opbygge knogler). Vigtige ingredienser er også fosfor, protein, zink, jod og især vitaminer B2 og B1. Quark og flødeost indeholder relativt lidt calcium og er derfor ikke så egnede som drikke mælk, yoghurt, tyk mælk og kødmælk. Mælketypen kan variere alt efter smag og praktiske overvejelser, f.eks. Opbevaringstid, opbevaring eller emballering kan vælges blandt de almindelige mælketyper til forbrug.

Ensidighed fører let til underernæring

Ensidige diæter, f.eks. En vegetarisk diæt uden mælk, en stærk diæt med meget kød, pølse og ost eller en diæt med hovedsagelig slik og fine melprodukter kan føre til mangler i specielle næringsstoffer, f.eks. Sporelementer, vitaminer og fedtsyrer. Fiksering på bestemte smagsvarianter, såsom søde, sure, salte eller krydret, sløver følelsen af ​​den oprindelige smag af mad og kan føre til monotone diæter uden at blive bemærket. Barnet skal være vant til at begynde med at spise mindst en lille mængde af alle fødevarer. I tilfælde af modvilje mod individuelle fødevarer eller fødevarer anbefales det som et kompromis, at barnet efter samråd med forældrene eller plejere kan afvise op til tre specifikke retter på lang sigt. Den vigtigste forudsætning for vellykket ernæringsuddannelse er det gode eksempel på voksne.

Kolde og varme måltider supplerer hinanden

To måltider om dagen, f.eks. Morgenmad, såvel som middag eller frokost, er kolde måltider. De vigtigste ingredienser er brød eller kornflager (som müsli) og mælk. Derudover er der rå mad fra grøntsager og / eller frugt, margarine, smør, mager ost, magre pølser afrunder måltidet i små mængder. Sådanne kolde måltider er vigtigt til levering af protein, calcium, vitaminer og fiber. Det varme måltid, f.eks. frokost eller middag består hovedsageligt af kartofler, brun ris eller fuldkornspasta og grøntsager eller salat. På nogle dage er der også en lille sideskål af kød eller fisk. Sådan mad tilvejebringer især nyttigt jern og zink fra kød, jod fra fisk samt protein og vitaminer. To snacks fra rå frugter og grøntsager sikrer levering af C-vitamin. Derudover kan brød og i moderation kager eller kager (børste tænderne) spises. Rækkefølgen af ​​måltider er baseret på familievaner (f.eks. Varmt måltid ved middagstid eller om aftenen).

Børn er ikke små voksne, når de spiser heller

Børn har brug for mere end bare en ernæringsmæssigt afbalanceret diæt. Maden skal tilberedes og serveres på en børnevenlig måde. Børn skal være vant til måltider fra starten, der mildt krydres med lidt salt og sukker, men masser af friske urter og serveres pænt. Lad barnet i vid udstrækning beslutte, hvor meget man skal spise, og fyld ikke pladen til randen fra starten. Skolebrød spises ofte, når det er appetitligt arrangeret og pakket. Børn spiser især med deres øjne. Et behageligt, roligt miljø, venlig atmosfære og god bordsforhold afslutter måltidet. Et barn skal ikke sidde alene ved bordet. Morgenmuffel skal vækkes i tide. At tage en åndedræt efter børnehaven eller skolen kan øge din appetit på frokosten.

Hvert barn har deres egne behov

Tabelværdier for anbefalede mængder mad eller energi (joule eller kalorier) giver kun gennemsnitsværdier for forskellige aldersgrupper. De er ikke bindende for hvert enkelt barn, men tjener kun som vejledning. Bede børn, der er små eller stille for deres alder, har brug for mindre, livlige børn, som regel mere energi end deres aldersmæssige standard. Imidlertid bør man sørge for, at barnet ikke har for mange fødevarer med høj energi, f.eks. Candy chips, limonade, konsumeret, ellers kan der være en uønsket vægtøgning ud over normal vækst.

Vand – den vigtigste mad

Vand er den vigtigste mad. Under kroppen uger helt uden firma Mad kan overleve, mennesker dør efter to til fire dage, hvis de ikke spiser væske fra drikkevarer og faste fødevarer. Jo yngre et barn er, jo mere følsomt er det for utilstrækkeligt væskeindtagelse. På varme dage, under sport og spil, kan sunde børns væskebehov stige mere end to gange. Ideelle tørsteslukere er ledningsvand, der overvåges af vandværker, mineralvand – til små børn uden kulsyre eller efter at have boblet ud, samt urtete og frugtte uden tilsat sukker fra teposer eller løse tørrede urter. Ren frugtsaft indeholder naturligt ca. 10% af forskellige typer sukker og bør derfor fortyndes mindst 1: 1 med vand for at slukke tørsten. Vitaminjuicer er overflødige med varieret blandet mad. Drikke af frugtsaft, frugtnektar, brusere, coladrikke, limonader og maltøl er ikke egnet til at slukke tørsten, fordi de indeholder meget sukker. Kaffebønner, stærk sort te og coladrikke indeholder koffein og bør derfor afvises som stimulerende stoffer.

Børn spiser ikke den samme mængde hver dag

De normale spisevaner hos sunde børn inkluderer store udsving i madforbruget fra dag til dag. Hos et barn, der spiser dårligt i flere dage, er der normalt ingen risiko for utilstrækkelig pleje. Aftensmagende juice og tonika er derfor overflødige. Et barn, der spiser markant mere end hans behov i flere dage, bliver ikke fedt. I tilfælde af langsigtede iøjnefaldende spisevaner, bør måltidsplanen diskuteres med din børnelæge, en børnelæge eller en ernæringsfysiolog (diætist, ernæringsfysiolog) for at udelukke underernæring.

Korn – ideelt som fuldkorn

Vitaminer, mineraler, sporstoffer, fibre og vigtige umættede fedtsyrer findes i de ydre lag og kimplanten. Disse går tabt, når kornet males i fint mel (ekstraher mel fx type 405). Fin mel og produkter fremstillet af dem (f.eks. Ristet brød, hvidt brød, ruller) indeholder derfor næppe vigtige næringsstoffer bortset fra kulhydrater i form af stivelse. Melkemel, mel med et stort antal typer, f.eks. Type 1050, havregryn, fuldkornsbrød og knækbrød giver, foruden stivelse, værdifulde næringsstoffer fra de ydre lag og kimplanten. Mindst halvdelen af ​​mængden af ​​korn, der spises i brød eller müsli, bør derfor bestå af fuldkornsmel eller flager af hele hvede. Der er intet at sige imod at spise den resterende del som bagværk fremstillet af fint mel.

Kartofler og side retter – fortjener mere opmærksomhed

Kartofler skal koges så frisk som muligt. Puré skal fremstilles af kartofler med mælk og margarine. Pommes frites, stegte kartofler, chips osv. er mindre egnede, fordi de indeholder en masse skjult fedt. Hver dag skal kartofler eller ris, pasta og andet korn, som hirse og greener, komme på bordet. Brun ris og fuldkornspasta indeholder vigtigere næringsstoffer end raffinerede produkter såsom afskallet ris og pasta fremstillet af fint mel.

Pasteuriseret eller ultrahøj temperatur fuldmælk (3,5% fedt) eller halvskummetmælk (1,5%) er egnede. Valget af mælk skal altid være relateret til den samlede diæt. Hvis barnet foretrækker at drikke sødmælk med højere fedtindhold, skal andre skjulte fedtstoffer, f.eks. i kød, pølse og ost. På den anden side er pølser med højere fedtindhold, f.eks. den populære salami, spredt pølse eller bratwurst, kan spises, når der er drukket delvis skummetmælk. Kommercielle kakao- og mælkebaserede drikkevarer, frugtyoghurt, frugt- ostemasse, klar til at spise desserter har normalt højt tilsat sukker. Alternativt kan yoghurt eller tyk mælk købes uden frugt og blandes med frisk frugt, eller frugtyoghurt fortyndes 1: 1 med naturlig yoghurt. Budding bør være lavet af mælk og lidt sukker i hjemmet. Hvis børn helt afviser mælk, kan sure mælkeprodukter som yoghurt, tyk mælk og kødmælk i samme mængde som drikkemælk eller skivet ost som Gouda og Edam (en tyk skive om dagen for ca. 10-årige børn, ca. 50 g) udfylde kalkgabet i maden. Det høje saltindhold i ost er en ulempe. Det er også muligt at inkludere drikkemælk, mejeriprodukter og ost i andre retter, f.eks. Skjul budding, saucer, supper eller gryderoller. Børn med en komælkeallergi tåler ikke mælk og mælkeprodukter. Mælken må dog ikke males uden udskiftning. Din læge eller ernæringsfysiolog kan rådgive dig om passende mælkeerstatninger.

Kød – magre sorter i moderate mængder

Kød indeholder let at bruge jern samt høj kvalitet protein og vitamin B12. Jernet i grøntsager og korn er ikke så let tilgængeligt for kroppen som jernet i kød. Tilgængeligheden af ​​jern i plantebaserede fødevarer kan dog fordobles ved at tilsætte små mængder kød eller C-vitamin. Kød skal være magert. Det bør ikke seares for meget, fordi de ristede produkter, der resulterer, er usunde i store mængder. Det er bedst at skifte magert svinekød, oksekød og fjerkræ skiftevis. Svinekød indeholder en masse vitamin B1, oksekød en masse zink. Hvis leveren spises, bør svinelever vælges, fordi den er særlig rig på jern. På grund af belastningen af ​​forurenende stoffer og på grund af de for nylig stærkt forøgede niveauer af vitamin A i leveren, bør svinekødsliv ikke serveres oftere end hver 14. dag.

Pølse med en høj procentdel af skjulte fedtstoffer, f.eks. Permanent pølse, bratwurst, hjemmelavet pølse (40-50% fedt) bør kun spises fra tid til anden. Det er bedre at vælge mager pølse og kødprodukter, f.eks Skoldet pølse (friske pølseskær), corned beef, magert kold stegt, kogt skinke uden fedtkant og kalvekød leverpølse. Du skal vænne dig til ikke at spise kød nogle dage. En god erstatning er kornretter med grøntsager eller frugt. Blandingen af ​​korn og frugt eller grøntsager, der indeholder C-vitamin, sikrer, at jern fra korn bedre kan bruges. Æg er rige på vitaminer. Æggeblomme indeholder også meget store mængder kolesterol, hvilket kan øge blodlipidniveauerne hos nogle mennesker. Afhængigt af barnets alder skal der spises maksimalt tre æg om ugen.

Havfisk – en vigtig kilde til jod

Mangel på jod fører til en forstørrelse af skjoldbruskkirtlen og i værste fald til en struma. Havfisk, især sei, torsk, kuller og rødspætte er de vigtigste fødevarekilder til jod. Da der er meget lidt jod i andre fødevarer, bør havfisk spises en gang om ugen. En anden god kilde til jod er iodiseret iodiseret salt. Det har vist sig, at den seneste tilsætning af bordsalt indeholder fluor ud over iod for at forhindre tandfald. Det er vigtigt, at bordsaltet indeholder 0,02 mg iod / g salt (læs ingrediensliste!) Dette salt skal kun bruges sparsomt i husholdningen. For nylig har det også været tilladt at tilsætte iodiseret salt i fødevareproduktionen. Hvis fødevaren indeholder iodiseret salt, udskrives pakken med iodiseret iodiseret salt. Spørg din bager og slagter om brød og pølse med iodiseret salt.

Fedt – gem og noter sorten

Børn og voksne bruger i dag 40% af deres madenergi som fedt. Da et så højt fedtforbrug over mange år kan føre til sygdomme i det kardiovaskulære system, bør fedtforbruget reduceres til mindst 30% af fødevarenergien. Dette betyder, at du skal spare på fedt. Frem for alt skjulte fedtstoffer, f.eks. i stegte fødevarer (kokosfedt), pølse, ost og fløde, fordi de hovedsageligt indeholder mættede fedtsyrer. Mættede fedtsyrer kan øge niveauet af fedt og kolesterol i blodet.

Fedt er også skjult i chokoladeprodukter og de fleste kager og kager. Fedtindtagelsen skal hovedsageligt dækkes med margarine og spiselige olier (helst sojabønneolie, ellers solsikke, majsskim eller olivenolie). Vegetabilske fedtstoffer, bortset fra kokosnødefedt, består stort set af værdifulde umættede fedtsyrer, f.eks. Linolsyre og oliesyre. De indeholder også fedtopløselige vitaminer. Smør indeholder en masse uønskede mættede fedtsyrer og bør derfor kun spises fra tid til anden.

Slik – i mål og på det rigtige tidspunkt

Næsten alle børn kan lide slik. Hvis denne præference dog gives for langt, forekommer der let tænderne, overvægt og ensidig ernæring. Hvis der ikke er sødet lidt i spædbarnet, kan man lettere bruge søde smag. Desserter, klar til at spise desserter, is og mange drinks indeholder skjult sukker. Under alle omstændigheder skal sukker anvendes sparsomt i husholdningen. Honning, brunt sukker, rørsukker, sirup osv. Giver ingen fordele i forhold til almindeligt bordsukker.

Relaterede emner

Like this post? Please share to your friends:
Christina Cherry
Leave a Reply

;-) :| :x :twisted: :smile: :shock: :sad: :roll: :razz: :oops: :o :mrgreen: :lol: :idea: :grin: :evil: :cry: :cool: :arrow: :???: :?: :!: