Betydningen af ​​musik for mennesker – meget mere end bare et akustisk fænomen (arkiv)

Eckart Altenmüller i samtale med Ralf Bei der Kellen

Neurolog og musiker Eckart Altenmüller undersøger hvilken musik med os og hvilken betydning det havde for mennesker gennem århundreder. Musik var et middel til kommunikation og social lim – og altid tæt forbundet med spiritualitet.

Mange verdensreligioner og mytiske historier tilskriver musik med guddommelig oprindelse. Neurolog og musiker Eckart Altenmüller undersøger hvad der findes i hjerne sker, når lyde fører os til andre sfærer. De hidtil ældste musikinstrumenter fundet, fløjter lavet af fugleben og elfenben fra Swabian Jura, blev brugt til rituelle formål, antager Altenmüller.

"Disse instrumenter er meget omhyggeligt udformet og dekoreret, hvilket faktisk ikke er noget, der er let at bruge."

I gamle tider blev musik betragtet som en gave fra guden Apollo til mennesker. Den indiske gud Krishna er repræsenteret som en fløjtspiller. I hans bog "Fra Neandertal til Philharmonie: Hvorfor folk ikke kan leve uden musik" Eckard Altenmüller sætter spørgsmålstegn ved den nære forbindelse mellem musik og det hellige.

"Musik er relativt åben for fortolkning. Det er ikke et konkret medium, men det er et højtideligt og fremmedgjort medium. Måske er det det, der gør musikken så vag og lignende."

Musik som en vej til spiritualitet

Musik er dog ikke ukontroversiel i religionerne. På den ene side er der meget strenge lejre i islam, der strengt afviser musikudøvelse, mens musik og dans i sufismen åbner vejen for spiritualitet. I kristendommen har der længe været bestræbelser på at reducere musikindflydelsen, siger Altenmüller. Ikke sådan med Martin Luther:

"Luther brugte musik meget eksplicit til at styrke sin tro og frem for alt selvfølgelig for at drive folks hukommelsesdannelse med sine fantastiske sange. Det er sandt, at sang også er gavnligt for hukommelsesudvikling."

Som direktør for Institut for Musikfysiologi og Musikernes Medicin ved Universitetet for Musik, Drama og Medier i Hannover er Eckart Altenmüller især interesseret i virkningen af ​​lyd og rytme på nervesystemet, for eksempel når musik sætter folk i en trance.

Pandehjernen er ude af kontrol

"Denne trance inden for musik kan observeres i ungdomskulturer såvel som i store kor. Fra et hjernefysiologisk synspunkt er det interessant, at nøjagtigt den del af hjernen, der dikterer vores hverdag på en sådan diktatorisk måde, ordnet, koncentrerer, opfører sig ordentligt, "programmerer", at denne del er deaktiveret."

I løbet af udviklingen har musik spillet en vigtig rolle i etablering af tilhørighed og identitet:

"Musik var en vidunderlig måde at organisere grupper på, organisere arbejdsdelingen, synkronisere grupper. På samme tid var det også en måde at tackle det problem, vi endelig er på."

Kommunikation med forfædrene

I Zen-buddhismen kommer munke i kontakt med afdøde familiemedlemmer med lyden af ​​deres bambusfløjte. Og europæiske komponister har også tryllet frem den transcendente magt i deres værker.

"For Richard Wagner er musikken og scenearbejdet en slags parallel gudstjeneste, der blev iscenesat på Green Hill i Bayreuth og stadig er delvist iscenesat i dag. Eller hvis du ser på Pendereckis Luke Passion bag står troen på, at musik betyder mere for os end bare et akustisk fænomen. I øjeblikke, hvor jeg har stærke følelser, gåsehud, når vidunderlige stemmer lyder, har jeg allerede en fornemmelse af, at jeg flyder i en anden verden. Himmelen kommer ikke nødvendigvis til mig, men jeg kan også gå til himlen."

Relaterede emner

Like this post? Please share to your friends:
Christina Cherry
Leave a Reply

;-) :| :x :twisted: :smile: :shock: :sad: :roll: :razz: :oops: :o :mrgreen: :lol: :idea: :grin: :evil: :cry: :cool: :arrow: :???: :?: :!: