Home » Børns

Bastard, din jævel: når børn slår deres forældre

Unge mennesker i et hjem i Brandenburg – børn, der slår deres forældre, ender også her.

(Foto: picture alliance / dpa)

Først var det bare en trussel, så slog drengen. Familievold stammer ikke kun fra voksne, men også fra børn. De færreste forældre taler om det – skammen over problemerne er for dybt, især hvor mange håber på en perfekt verden.

Martina vil faktisk ikke læse denne SMS mere. Hun kan stadig ikke lide at slette dem. Fornærmelserne deri skinner lyst mod mobiltelefonens display. "Når jeg læser det, føler jeg mig varm og kold", siger 50-åringen fra Nordrhein-Westfalen, der som alle berørte i denne rapport ikke ønsker at offentliggøre hendes rigtige navn. Hendes smerter over angrebene er dybe. Fordi de gennemsnitlige beskeder kommer fra deres 16-årige søn.

Han har boet i et hjem, siden han angreb sin mor med en baseball bat. Men han forlader dem heller ikke i fred derfra. Martina løfter øjenbrynene, mens hun langsomt læner sig tilbage på sofaen og sætter mobiltelefonen i skødet. Rådvildhed. Hvilke fejl begik hun? Forældre, der slår eller misbruger deres børn, rapporteres ofte. Men sjældent om teenagere og børn, der slår deres forældre.

Eksperter estimerer, at i omkring 10 til 16 procent af familierne i Tyskland bruger børn psykologisk eller fysisk vold mod deres forældre. Nogle gange kun én gang, i andre tilfælde regelmæssigt. Det handler ikke om småbørn, der kæmper ukontrolleret i en fase af troskab, men om de ældre.

Mange forældre forbliver tavse af skam

Skam hos de berørte er ofte stor – så de ønsker at forblive anonym.

Det nøjagtige antal angreb er vanskeligt at forstå, fordi mange forældre ikke tør gå til hjælpcentre eller familieterapeuter med deres problem. Du skammer dig. Fordi dramaet sker nøjagtigt på det sted, hvor mange håber på varme, tilflugt og en intakt verden. Det er usædvanligt for en berørt person at tale om oplevelsen lige så åben som Martina. Spring over skole, tag narkotika.

Martinas søn Nedim havde været i problemer i lang tid. 16-åringen opsatte sine egne regler. Med de fire ældre søskende ville de aldrig have haft nogen problemer, siger forældrene. På væggene i stuen er der fotos af familien fra ferie og datterens bryllup. Hos Nedim er krakken i forholdet mellem forældre og barn fortsat med at vokse. Moderen formåede at få ungdomsvelfærdskontoret involveret.

"Det tog mig tre forsøg på at komme dertil." Du har ikke våget i lang tid. Agenturets rådgiver rådede hende til at overlade drengen til sig selv – at droppe ham. "Vi skulle ikke give ham mad eller penge mere", Martina rapporterer. "Hvordan skulle jeg gøre det? Han er stadig mit barn." For at han skulle komme ud af sengen om morgenen, anbefalede ungdomsvæsenet at forældrene hælde et glas vand i sønns ansigt.

den mor husker dagen, hvor alt eskalerede: hendes søn var kommet hjem med stoffer. Hun ved ikke, hvad han tog. En hjælper fra et rådgivningscenter ventede sammen med familien – de ville finde en løsning sammen med sønnen. Socialarbejderen gik. Sønnen rejste sig og sagde til faren: "Fuck dig jævel." Han tog baseball bat og løb mod sin mor.

Forældre spekulerer på, hvor deres fejl er

"Jeg ved ikke, hvor han fik det fra", siger Martina og ryster på hovedet. Af frygt for sin søns udbrud havde hun faktisk skjult flagermus. Fader Emir greb ind. Sønnen løb væk og blev afhentet af politiet en dag senere. Siden da har Martina ikke set Nedim. Men kun få den stødende SMS, som hun ikke kan slette. "Måske mislykkedes jeg med ham. Før det førte jeg de andre godt op. Med det – ingen idé om, hvad jeg gjorde forkert der", siger Martina. "Vi mislykkedes begge", tilføjer faderen.

Fejl som mor eller far – skammen over det er stor, da båndet mellem forælder og barn er noget originalt. Hvordan sådanne kriser kan forekomme, kan ikke afklares med simpel skyld: "Forældre forårsager aldrig ens børns problemer", siger ungdomspsykiater Wilhelm Rotthaus. "De kan dog skabe ugunstige betingelser for deres udvikling."

En mindreårig (13 år), der har begået en strafbar handling under boksetræning i et hjem.

Indtil 2004 ledede Rotthaus børne- og ungdomspsykiatri i Viersen i Nordrhein-Westfalen. Den såkaldte Parent Battering – oversættes omtrent fra engelsk "blive klar" af forældrene – har vist sig der mere og mere hyppigt, rapporterer Rotthaus. Tallene er vanskelige at forstå. "Der er et stort antal ikke-rapporterede sager. Men ifølge internationalt aftalte skøn viser ca. ti procent af børn og unge en sådan adfærd."

Det føderale statistiske kontor tællede omkring otte millioner familier med mindreårige børn i Tyskland i 2015. Så problemet kunne gå ind i hundretusinder.

Alle lag påvirkes

Eksperter henviser også til amerikanske undersøgelser, der viser, at omkring ti procent eller flere af forældrene oplever vold mod deres afkom. De fleste eksperter er enige om, at problemet ikke er begrænset til bestemte grupper. "Fra min oversigt kan jeg sige, at dette fænomen forekommer i alle sociale klasser", forklarer Rotthaus. Gjerningsmændene var både sønner og døtre indtil omkring 14 år. "Oftest sønnerne i senere alder." Frem for alt påvirker mental terror forældre. "Jeg kan huske en mor, der sagde: "Det er ikke rart, at min datter rammer mig. Men den foragt, som hun møder mig med, er forfærdelig"." Handlingerne krænkede for meget den generelle idé om forældreskab og familie – et chok for begge sider.

Der er dog ingen enkel hvis-så-regel i sagerne. De omstændigheder, der fører til situationen, er meget individuelle, understreger Rotthaus. "Jeg synes, du ikke burde se så isoleret på de unge."

For eksempel, hvis forældrene selv havde psykologiske eller fysiske problemer, kunne dette fremme en eskalering – hierarkiet ville blive vendt. "Den unge eller barnet bliver familiens leder", forklarer Rotthaus. Barnet er helt overvældet. "Samtidig er rollen meget attraktiv, og det er ikke let at give op."

Tobias (navn ændret) var også sådan en familiechef. 14-åringen sidder i et af sine værelser hus til assisteret ophold for unge i Brandenburg. Indretningen er sparsom: en blå seng og en rød skab. Der er et billede på skrivebordet: Tobias med sin mor og lillesøster. "Vi argumenterede, jeg freaked ud, ikke lyst til at lytte til hende mere. Jeg fortalte hende, at hun ikke havde mere at sige til mig", siger Berliner. Men han slog aldrig. Bare truet. "Min mor var magtesløs mod mig."

Regler og grænser mangler ofte

Han har boet her sammen med andre unge siden begyndelsen af ​​året. Deres historier lyder ofte ens: falske venner, narkotika, intet ønske om noget, problemer med politiet. Med 13-årige Marcel (navn ændret) havde den enlige mor en ny ven, som drengen kom i kontakt med. "Vi kæmpede også." I anlægget i den lille landsby i Brandenburg satte tilsynsførerne en streng daglig rutine, næsten som i Bundeswehr. Hvis de unge får lov til at rejse hjem i weekenden eller i ferien, falder de ofte tilbage i gamle mønstre: til falske venner, narkotika og problemer med politiet.

I beboelsesgruppen er derimod drengene nødt til at gå regelmæssigt i skole. Dit mål er at afslutte gymnasiet. I deres fritid fisker de, arbejder i haven eller går på biograf. For eksempel vil du blive en professionel soldat, landskabsgartner eller mekaniker.

Teenagerne kan ikke sige nøjagtigt, hvad der gik galt derhjemme. Ikke nok regler? "Så jeg har gjort en masse vrøvl, som jeg ikke er blevet straffet for", siger Tobias. Men det var ikke uden konsekvenser – ellers ville han ikke sidde her. Han siger, at han er ked af sin opførsel over for sin mor. Men han havde aldrig fortalt hende personligt. Børnene og de unge er ofte lige så utilfredse med situationen som forældrene, forklarer psykolog Rotthaus. "For eksempel havde jeg en pige, der fortsat fortalte mig, hvor meget hun led, og som hun gerne ville ændre på det."

Da forældrene kom til sessionen, fornærmede og dræbte pigen mor og far på den sædvanlige måde. Det er vanskeligt at bryde ud af denne frustrerende situation. "Forældrene mener, at de sandsynligvis er de eneste i Tyskland, der nogensinde gør dette", siger Rotthaus. Jo større problemet derefter blev, jo flere isolerede mange forældre sig fra omverdenen. Men søgningen efter hjælp er et vigtigt første skridt. Situationen kan imidlertid også forværres. "For hvis forældrene formår at gå til rådgivningscentre, og så siger de, "Du skal sætte grænser" og så prøver forældrene det, så begynder det virkelig."

Der er også anonyme tilbud om hjælp

Ikke desto mindre er vejen ud vigtig. Når der opstår problemer med vold, spiller hemmeligholdelse ofte en rolle, siger Rotthaus. "Fjernelse af hemmeligholdelse og hemmeligholdelse er noget enormt effektivt."

Thorsten K. yder også førstehjælp til familieproblemer fra en computer. 50-åringen vil også gerne holde sit rigtige navn under indpakning, da hans samtaler er strengt fortrolige. Han arbejder for den landsdækkende online rådgivningstjeneste på den føderale konference om uddannelsesrådgivning eller BKE kort. I postkassen eller via chat når socialarbejdere normalt en eller to om ugen ny Rådgivning sager. Nogle forældre ønsker ikke længere at blive hjemme alene, fordi de er bange for barnets slag.

Læreren hjælper i det mindste under de første trin. Og unge mennesker henvender sig også til ham. "I mange tilfælde er dette ikke målrettet vold, men en desperation", siger konsulenten. De unge og børnene handlede ud fra fuldstændig håbløshed. Efter hans mening vidste selv de mest brutaliserede unge, at dette ville krydse en linje. Denne vold bør tages mere seriøst end at slå børn, der er trosse. "Men forældrene er opmærksomme på dette." Hvis mødre eller fædre skriver online-rådgivning, skal de modtage et svar inden for 48 timer.

I mange tilfælde mangler en ting, som Thorsten K. rapporterer: klare regler. Afhængighed spiller ofte også en rolle hos unge. Ikke kun efter medicin, men også for eksempel efter videospil. "Hvis forældrene trækker stikket ud, kan der forekomme reaktioner som en narkoman."

Forældrene Martina og Emir havde trukket i stikket. Og de tog det vigtige skridt ud af hemmeligholdelse. Jo mere mor taler om sin søn, desto mere selvsikker ser hun ud – også i sin beslutning om at tale åbent om, hvad der skete. For tiden ønsker hun ikke Nedim under sit tag igen, siger hun. "Jeg vil ikke se hadet i mine øjne længere." Hun kigger bare på telefonen. Og kan ikke slette sms’en.

Relaterede emner

Like this post? Please share to your friends:
Christina Cherry
Leave a Reply

;-) :| :x :twisted: :smile: :shock: :sad: :roll: :razz: :oops: :o :mrgreen: :lol: :idea: :grin: :evil: :cry: :cool: :arrow: :???: :?: :!: